3 gode livsstils bøger

19. februar 2018EmmaEngmark
Blog post

Godmorgen, glædelig mandag og velkommen tilbage til en alt, alt for stille blog! Der er gået hele seks dage siden mit sidste indlæg, og det er alt for lang tid, hvis I spørger mig. Men nogle gange må man jo også bare erkende, at der er lidt for mange andre ting, som også skal passes i hverdagen – hvilket har været årsagen i mit tilfælde. Jeg havde rigtig mange planer i sidste uge. Den eneste rigtige fridag jeg som sådan havde, var i går – men da A og jeg var ude at spise med nogle venner dagen før (og rødvins glassene blev lidt for hurtigt fyldte) så brugte jeg vitterligt hele dagen i går på langs. Så det var ikke meget blog arbejde, at det lige kunne blive til, haha.

Men jeg er tilbage på blog pinden igen, og håber ikke at denne uge bliver lige så vild som sidste uge, så der forhåbentlig kan komme lidt mere indhold ud til jer.
 
Som i dag, hvor vi skal snakke lidt om en af mine store passioner. Nemlig at læse. Måske kan I huske at jeg har snakket om, at et af mine eneste nytårs fortsætter, er at læse én bog mere end sidste år, hvilket så løber op i små 16 bøger. Dog har jeg ikke haft den bedste start på det fortsæt, så jeg har en del at indhente. Tre af de bøger som jeg læste sidste år, vil jeg kategorisere som ‘livsstils bøger’. Og da det er bøger som jeg stadig hiver fat i en gang i mellem, vil jeg dele dem med jer i dag.

Emily Salomon; Hverdagsglamour. En af de bøger, som jeg bruger oftest. Selvom det snart er tre år siden at bogen udkom. Hvis du i forvejen ikke kender til Emily’s blog, så vil jeg bestemt råde dig til lige at tjekke den ud. Det er i hvert fald min yndlings blog, hvilket også var grunden til at jeg købte hendes bog til at starte med. Emily’s bog afspejler på mange måder hendes blog. I bogen finder du alt fra hår opsætninger, til hvordan du sammensætter en garderobe efter sæson, og lækre mad opskrifter til rejse tips. Jeg har før delt en lækker opskrift på kanel snegle på bloggen, og den kommer lige fra hendes bog. Så hver gang at jeg skal lave lækre, lune kanel snegle, så hiver jeg fat i hendes bog. Men har jeg brug for inspiration eller guide til en flot opsætning af hår, så er det også hendes bog som jeg hiver fat i som det første. Det er lidt ligesom et godt leksikon, den er bare god at have på hylden.
 
Estee Lalonde; Bloom. Hvis du bruger meget tid på youtube – som undertegnede – så kender du garanteret allerede til Estee. Hendes youtube kanal er super populær, og spækket med videoer om skønheds anmeldelser, opskrifter, tøj favoritter og en masse andre ting. Da Estee udgav hendes bog i slutningen af ’16, fulgte jeg hende faktisk ikke fast på youtube. Men jeg synes at bogen lød spændende og gav den derfor et forsøg. Og det tog mig kun en dag at læse den. For den fangede virkelig. Hendes bog er på mange måder en biografi om hende selv. Hun fortæller om sit liv, og hvordan hendes omgivelser og personerne i hendes liv, har gjort hende til den som hun er. Men hun giver også gode råd og tips, til hvordan man kan udvikle sig selv og blive en bedre udgave af den man er. Det er på mange måder en stor omgang god karma, side efter side.

Jeg blev i hvert fald helt overrasket over hvor stor indflydelse en bog kunne have på mig, og da jeg var færdig med at læse bogen, sad jeg tilbage med et kæmpe smil på læben og en stor trang til at fortælle alle mine veninder, hvor skønne de egentlig er. Så jeg kan virkelig anbefale bogen. Den er god som en slags støtte og en opsamling til de dage, hvor man måske kan hænge lidt ekstra med næbbet.
 
Anne Bech & Christiane Schaumburg-Müller; Dit sunde liv. En bog helt tilbage fra ’14, men igen er det stadig en bog, som jeg ofte hiver fat i. Som titlen nok afslører lidt, så er det en bog som sundhed. Og balance i ens liv. Halvdelen af bogen bruges på at de skønne damer fortæller lidt om hvad sundhed er for dem. Om gode råd til bedre søvn,
mere overskud og større koncentration i hverdagen. Den anden halvdel af bogen, er fyldt med lækre og sunde opskrifter, samt en masse forskellige kostplaner man kan følge hvis man for eksempel vil smide et par kilo eller bare have mere energi i hverdagen. Det jeg har brugt bogen mest til, er nok til at finde inspiration til aftensmaden, når jeg er løbet lidt tør for sunde idéer. Der er samtidig både små retter, salater, hovedretter, desserter, morgenmad og så videre. Den er propfyldt med lækker, lækker mad.
 
Kender I til disse tre bøger? Jeg elsker bøger i stil med de her tre. Bøger som man altid kan hive fat i igen og igen, især hvis man bare lige hurtigt skal bruge en opskrift,
inspiration til et outfit eller en hurtig peptalk i de lidt svære tider. Så hvis I selv har kendskab til en god bog i samme dur, så må I endelig smide en kommentar. Jeg håber i hvert fald at I kan bruge mine foreslag til noget – og så håber jeg at I får en fantastisk start på den nye uge.

8 Comments

  • Camilla

    19. februar 2018 at 15:40

    Jeg synes absolut, at Bloom er et af de mest vellykkede resultater af, at en influencer har valgt at begive sig ud i bøgernes verden. Selvom den vel egentlig er en biografi, bliver det ikke for meget ananas i egen juice, og jeg synes bestemt, det er en bøg, man kan læse uden at være helt inde i Estée’s univers. Og så er den bare utroligt smuk! (:

    1. EmmaEngmark

      19. februar 2018 at 19:33

      Jeg blev virkelig også positivt overrasket over hendes bog. Den er helt fantastisk 🙂

  • Eline Tychsen

    19. februar 2018 at 18:47

    Kender godt dit sunde liv, men de andre lyder absolut også utrolig spændende!!

    1. EmmaEngmark

      19. februar 2018 at 19:33

      Emily’s bog er i hvert fald min favorit – den er virkelig guld værd 🙂

  • simone

    20. februar 2018 at 10:33

    Uhhh jeg skal da vidst lige have haft i Emily Salomon’s bog, den ser så god ud, og elsker hendes blog! <3

    1. EmmaEngmark

      21. februar 2018 at 18:02

      Hvis du kan lide hendes blog, så kan du i hvert fald også lide hendes bog! 😀 Den er så god og inspirerende.

  • Freja

    21. februar 2018 at 10:41

    Jeg har selv to af bøgerne og er især vild med Emily Salomons bog! Jeg kender dog ikke til Estée, men den lyder spændende så den vil jeg helt sikkert give et forsøg 🙂

    1. EmmaEngmark

      21. februar 2018 at 18:02

      Den er virkelig købet værd, synes jeg! 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post