3 gode podcast til efteråret

Hvis der er noget, som jeg elsker, er det at lytte til podcast. Og lydbøger. Men mest podcast. Inden min barsel, hørte jeg altid podcast i bilen på vej til arbejde. Og nu på barsel, er det perfekt med en podcast til de små daglige ærinder. Især med de mange gåture med barnevognen, så er det skønt med lidt at lytte til imens. Her tænkte jeg at nogle af jer nok også er glade for podcast, og måske kunne have brug for lidt ny inspiration? I hvert er her tre af mine yndlings podcast i øjeblikket.

Mine tre yndlings podcast:

  • Balance af Malue Jasmine. Malue er nok den mest kreative og inspirerende kvinde, jeg kender. Jeg har kendt hende i en del år efterhånden, og hun har altid imponeret og overrasket mig. Hun har længe snakket om en podcast og hun har endelig fået udgivet en fantastisk podcast på Spotify. Hendes podcast ‘Balance‘, er nok hvad jeg vil kalde en selvudviklings podcast. En selvudviklings podcast, til et bedre mindset. Men i stedet for at lytte til en bedrevidende person, der snakker om hvad du bør ændre i dit liv, så er denne podcast som at snakke med en god veninde. Malue deler ud af sine egne historier og erfaringer, og kommer med eksempler på hvordan du kan skabe mere balance i dit liv. Indtil videre er der kun tre episoder, og især episode to om offerrollen, fik jeg selv rigtig meget ud af. Lige meget hvor du står i dit liv, så er jeg sikker på at du kan få en masse ud af denne podcast.
  • At Home With med Anna og Lily. Det er desværre et godt stykke tid siden at der er kommet et nyt afsnit i denne podcast, men det gør den ikke mindre skøn. Måske kender du bloggerne bag podcasten? The Anna Edit og Lily Pebbles. I denne podcast tager de hjem til en række inspirerende kvinder, for at kigge rundt i deres hjem og snakke mere om deres liv og vejen til den karriere de nu har. De er blandt andet hjemme hos Kate Johnson, Zoe Sugg og Tanya Burr. Måske navne, der kun ringer en klokke hvis man selv er i blogger verden, men de interviewer en lang række karriere kvinder, og der er garanteret også en kvinde eller to, som du vil synes er spændende at høre mere om.
  • Emma Martiny podcast. De fleste kender nok til Emma Martiny, der har både en blog, podcast, kalender, kogebøger, e-bøger. Hendes karriere liste er efterhånden lang. Og hendes podcast har nu fire sæsoner, så der er en masse at gå i gang med her. Emma har en perlerække er inspirerende kvinder med, hvor hun interviewer dem, hun selv finder inspirerende. Ligeså vel som at hun laver solo episoder, hvor hun snakker om ting hun selv finder inspirerende. Ved hurtigt at skimte igennem podcasten, er der emner som arbejdsliv med en kronisk sygdom, at yde selvomsorg, forbilleder og jalousi, nedbryde tabuer, healing og clairvoyange, alternativ behanling. Så her er der virkelig noget for en hver smag. Og da Emma i øjeblikket er gravid, så lur mig om ikke sæson fem kommer til at handle lidt om baby.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *