En livsstilsblog af Emma Engmark

3 læbe produkter til dig, der ikke bruger læbestift

Jeg tænker at jeg ikke kan være den eneste, der har det lidt svært med læbestifter. Jeg synes det er  flot at have læbestift på, men jeg er slet ikke fan af hvor ofte man skal rette det til og hvor tørre læber jeg altid får. Selv ved de mere cremede af slagsen, vil mine læber stadig sprække og se grimme ud sidst på dagen. Jeg er og bliver mest til læbepomader. Og efter at jeg utallige gange har købt et par flotte læbestifter, og gang på gang bliver skuffet over hvor dårlig jeg er til dem, er jeg nu kommet frem til den konklusion, at dem og jeg bare ikke hører sammen.

Det har dog givet mig et godt indblik i hvilke andre produkter som findes derude, der stadig kan give lidt farve til læberne uden jeg behøver at passe på med hvad jeg spiser og tørheden af mine læber.
Jeg har fundet mine top tre produkter frem, som jeg vil dele med jer.

3 skønne læbe produkter

  • NYX butter gloss “tiramisu”.
    Jeg var en af dem, der stod i de lange køer, da NYX endelig kom til Danmark. Jeg havde hørt så meget godt om det billige produkt, at jeg var nødt til at prøve så meget som muligt – og jeg har stadig ikke fortrudt et eneste produkt fra dem. Mine yndlings produkter er dog deres butter glosses som jeg også har alt for mange af i skuffen. Lige nu er det Tiramisu som jeg griber ud efter først, da jeg elsker den mørke brunlige farve, der har et rødligt skær. Det bedste ved dem, er at de dufter så utrolig lækkert. De har en fantastisk konsistens, og tørrer slet ikke læberne ud.
  • Too Faced melted “chocolate honey”.
    Endnu et fantastisk brand, som har vundet mit hjerte, ligesom deres melted lipsticks. Jeg har allerede tre fra denne kollektion, men da de annoncerede deres melted lipsticks, der var inspireret af chokolade, vidste jeg allerede dér at det ville blive en favorit. De dufter virkelig som smeltet chokolade, og farverne ligner tilmed også. Jeg er meget glad for de naturlige farver, så denne chokolade serie faldt helt i min smag, og de er så flotte.
  • Lancome juicy shaker “freedom of peach”.
    Det var meget svært at vælge hvilken af mine juicy shakers, som jeg skulle have med i indlægget, for jeg elsker de tre jeg har. Men den her var den første jeg fik, så den fik lov at komme med. Hypen omkring disse shakers er ved at lægge sig, men det er stadig et fantastisk produkt. Inden du bruger produktet, skal du ryste det som en lille shaker. Så blander du farven og den plejende olie sammen, så det bliver et skønt læbe produkt. Farverne er meget sarte, som I også kan se på billedet nedenfor hvor jeg har testet alle sammen, men de giver så flot en glans til dine læber, samtidig med at olien plejer dem og sørger for bløde læber hele tiden.

Og så blev det ellers endelig fredag! Jeg starter selvfølgelig min weekend med en lille forkølelse, som jeg prøver at få bugt med i øjeblikket. Jeg synes altid at en forkølelse falder sammen med lækkert vejr, som det jo er i dag. Heldigvis er weekendes planer meget minimale i forhold til sidste weekend – lige nu er det kun billeder og kaffe med Malue som står på tapetet. Og lur mig om ikke en pose bland-selv-slik også kunne snige sig ind i weekenden?
Jeg håber I alle sammen får en dejlig start på weekenden. God fredag.

You Might Also Like

Leave a Reply