30 ting jeg har lært på 30 år

The big 30! I torsdags fyldte jeg 30 år. Hold nu op. Jeg vil ikke sige at jeg føler mig som en på 30, jeg føler endda tit at jeg er nødt til at spørge en “voksen” til råds. Men så alligevel. Jeg har både mand, hund, hus, biler, barn og realkredit lån. Gør det mig så til voksen? Eller kan man overhovedet definere hvad en voksen er?

I hvert fald. Så havde jeg en skøn dag sammen med mand og barn, og på lørdag holder vi et arrangement for resten af familien og vores venner. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Og for at fejre dagen herinde, har jeg lavet en lille liste over de 30 ting, som jeg har lært på mine 30 år. Alt fra små ting til større beslutninger i livet. Det hele skal tages med et gran salt – og dog?

  • Venner kommer og går, kun de bedste bliver. Og jeg er heldigvis ved at finde min håndfuld af de tætteste.
  • Søren Pind reglen: Den første aftale er den gældende.
  • Stiletter er smukke, men ikke værd at få ondt af.
  • Meninger og holdninger kan ændre sig, og det er okay. Så længe du bare kan stå ved det.
  • Næste gang vi skal have en hund, skal den være allergi venlig og derved ikke fælde..
  • Baby fødder er det sødeste i hele verden.
  • Selv efter at være blevet mor, kan jeg ikke lide børn. Bevares, mit eget og nære venners børn, men fremmede børn er ikke noget for mig.
  • Græsset er sjældent grønnere, når det kommer til arbejde. Det har jeg fundet ud af på den hårde måde.
  • Less is more, når det kommer til makeup og hudpleje.
  • At lytte til podcast om morgen, er den bedste meditation for mig.
  • Mads & Monopolet er min store svaghed.
  • Vær interesseret i andre mennesker, for at de bliver interesseret i dig. Spørg og vis interesse.
  • Jo mere du skriver, jo bedre bliver du. Og jo nemmere bliver det.
  • Vigtigheden ved at være taknemmelig for selv de små ting
  • Minimalisme er vejen frem for mig.
  • Spis hellere et ekstra stykke kage og vær glad, end lade vær og være sur.
  • Se alting som igennem et barns øjne. Fyldt med forundren og nysgerrighed.
  • Lær noget nyt hver dag, hvad enten det er et sprog, tegne, synge. Vi skal lære hele livet.
  • Der er næsten intet, som en gåtur og frisk luft ikke kan fixe.
  • Hjemme vil altid være bedst. Især sammen med familien.
  • Du behøver ikke at være vellidt af alle. Du kan jo heller ikke lide alle.
  • Jalousi er en grim ting og skal bearbejdes på en god måde hurtigst muligt.
  • Vigtigheden i at have en opsparing.
  • Det er okay ikke at være tilgængelig på de sociale medier hele døgnet. Det er så vigtigt at tage en pause og fokusere på medmenneskerne i stedet.
  • Vær ikke bange for at række ud til folk, der inspirere dig. Måske kan det føre til et nyt venskab.
  • Nyd hver fase i livet, selv de hårde. Hver fase er ovre før du ved det.
  • Lyt til din mavefornemmelse. Det er altid det rigtige.
  • Tro på dig selv og dine mål. Hvis du ikke selv kan, hvordan kan andre så?
  • Sæt pris på dine nærmeste. Giv et kram, et kompliment, sig at du er glad for dem. Det kommer så meget tilbage.
  • Der er intet, som jeg ikke vil gøre for mit barn.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *