4 daglige rutiner til mere succes

23. april 2017EmmaEngmark

Vi har før haft emnet succes oppe at vende på bloggen. Men hvis du spørger mig, så er det et emne som man kan blive ved med at snakke om. Ordet succes kan betyde forskellige ting for os alle sammen. Det kan være i sammenhæng med karriere, familie, en sund livsstil eller noget helt andet. Uanset hvad, er det ikke noget som sker over natten og det er noget som vi skal arbejde på, for at opnå. Ligesom så mange andre, ønsker jeg også succes – i en del forskellige ting faktisk. Og hvis jeg selv skal sige det, så har jeg på de sidste to år udrettet rimelig meget. I dag vil jeg dele lidt flere af mine bedste råd til succes.

4 daglige rutiner til mere succes.

  • Morgen rutine.
    Du vil ofte høre dette råd, og med god grund. En god morgen rutine, kan starte din dag på den rette måde og blandt andet sørge for at dit humør er godt lige fra starten af. Jeg har altid været et A menneske, og står altid tidligt op. Gerne halvanden time før jeg faktisk skal afsted. Så har jeg tid til at tage et dejligt bad, tørre hår, lægge makeup, finde tøj og ikke mindst spise morgenmad – uden stress. Stresser jeg rundt om morgen, stresser jeg hele dagen. Min morgen rutine, er tid. Jeg elsker at bruge tid på at gøre mig i stand og finde tøj, som jeg kan lide at have på. På vej til arbejde, hører jeg en podcast eller en lydbog, og det gør at jeg ser frem til turen på arbejde. Find din egen morgen rutine, og start dagen på den rigtig måde – det kan være alt fra at træne, skrive dagbog eller drikke en smoothie.
  • Minimer distraktioner.
    Vi kender det alle sammen. Du er i gang med at løse en opgave, men får en sms som lige skal tjekkes. Du lægger telefonen fra dig, men vil også lige tjekke facebook. Du går i gang med opgaven igen, men hov. Er det ikke nu, at de sender dit yndlings program i fjernsynet? Pludselig er der gået to timer, og du har ikke rigtig fået lavet noget. Det er så nemt at blive distraheret af al vores teknologi. Og det kan desværre hindre os i at lave og opnå de ting, som vi gerne vil have gjort. Når jeg skriver et blog indlæg, har jeg som regel telefonen slukket eller på fly tilstand. Fjernsynet er slukket og har jeg musik i baggrunden, så er det noget uden tekst. På den måde kan jeg koncentrere mig fuldt ud om bloggen og får det gjort uden at blive distraheret.
  • Sæt daglige mål.
    Det behøver ikke at være noget stort. Men sæt daglige, små mål, for at opnå det du gerne vil. Jeg vil for eksempel gerne være succesfuld med min blog, så mine mål kan være noget som at forberede mindst to indlæg, tage billeder til en hel uge, få ti følgere. Store mål, er selvfølgelig også godt. Men er målene for store og kan ikke opnåes, kan det ende med at føles som en fiasko og det kan gøre mere skade end gavn. Store mål, er bedst over længere tid. For eksempel er nogle af mine mål for 2017, at jeg vil tjene lidt penge på bloggen, få mindst 1000 følgere på facebook og få foden inde hos et PR bureau. Det er ikke mål til i morgen, men det er mål, der strækker sig over flere måneder.
  • Skriv en dagbog.
    Det kan lyde lidt kliché agtigt, men det kan være en stor hjælp, at skrive tingene ned. I en dagbog kan du skrive alt fra dine inderste følelser og tanker, til idéer og drømme. Jeg skriver ikke dagbog hver dag, men jeg skriver, når jeg har noget at skrive. Jeg har to bøger, som jeg skriver i. En dagbog, og en taknemmeligheds bog. Dagbogen forklarer sig selv, og taknemmeligheds bogen er til alle de ting, som jeg er taknemmelig overfor. Det gør at jeg er opmærksom på hvad der gør mig glad i livet, og hvad jeg sætter pris på. Det kan være både små og store ting. Skriver du tingene ned efterhånden, er det også nemmere at holde styr på om du er på vej i den rigtige retning. Når jeg kigger tilbage i min dagbog, kan jeg læse at jeg havde drømme om en høj stilling på et hotel og have en rimelig succesfuld blog – i dag er jeg receptionschef, og er begyndt at tjene lidt små penge på bloggen. Det er rart at følge med, og gør mig mere motiveret til at fortsætte.

Rådene til succes er mange. Og vi kunne snakke længe om vejen dertil. Men jeg vil stadig mene, at selvom jeg giver en masse råd, så skal man altid finde de råd, der passer bedst til en selv. Det kan kræve et par nedture, men du skal nok nå derhen.

Har du nogle gode råd, til vejen til succes?

2 Comments

  • Camilla/Fabelmor

    24. april 2017 at 13:25

    Dejligt indlæg:-) Mit bedste råd til succes er altid at sætte sig et mål og faktisk gå i gang med det samme! Bare en lille bid, så man er i gang … det har jeg skrevet en del indlæg om på min blog. Tak for en god blog!

    1. EmmaEngmark

      24. april 2017 at 14:17

      Tusind tak for din dejlige kommentar, Camilla! Skønt at du læser med.
      Det er også bare om at komme i gang, hvis man vil have succes med noget – ellers kommer man ingen vegne 🙂
      Super skøn blog du har. Mange gode indlæg <3

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post