En livsstilsblog af Emma Engmark

4 sjove facts om kaffe

Kopper fra Søstrene Grene.

Godmorgen fra skrivebordet!
Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at finde ud af de helligdage – for selvom jeg godt ved at det er mandag i dag, så føles det som en søndag, da arbejdet først starter i morgen. Men rart er det også, og dagen i dag skal blandt andet bruges på at skyde billeder sammen med Malue – vi endte med at udskyde det på grund af det kedelige vejr i går – og ellers står den bare på afslapning og hygge med min lille familie.

I dag skal vi snakke lidt om noget, der har mit og mange andres hjerter kært, nemlig kaffe. Som du nok havde gættet udfra bloggens navn, så er jeg en af de mange, der drikker kaffe. Det er ikke fordi jeg hælder kaffe i mig hver dag, det er mest i hverdagen og bliver højst til to kopper på en dag, men jeg nyder kaffen – og helst den søde slags, som en latte med karamel sirup og lidt sukker. Det kan næsten ikke blive sødt nok. Dog har jeg stadig svært ved filter kaffe (og især pulver kaffe) og det synes jeg smager helt forfærdeligt. Det skal enten være fra en café, eller vores egen Nespresso maskine derhjemme. Anders er ikke så kaffe snobbet, og tyr helst til instant kaffen, der bare skal røres op med varmt vand og så er der kaffe på to minutter. Her tager min kaffe lidt længere tid at lave, da mælken lige skal skummes, maskinen skal varme op, der skal hældes sirup i og det hele skal smages til. Men det er det værd!

Og som en lille mandags hyldest til kaffen, har jeg fundet et par sjove facts om den sorte drik.

  • Virkningen af koffein.
    Når du drikker en kop kaffe, går der omkring ti minutter før din krop opfanger det. Her skærpes din opmærksomhed og efter cirka en time, peaker koffeinen og snyder din hjerne til at tro, at du er frisk, ved at blokere de receptorer, der registrere din træthed. For mange kopper kaffe kan også være farligt – men du skal helt op på hundrede kopper på en dag, før det er livsfarligt.
  • Sundheds tal.
    Videnskaben mener at tre til fire kopper kaffe om dagen, er optimalt hvis du vil udnytte de sunde ting ved kaffen. Blandt andet siges det at der er 25% lavere chance for Parkinsons og type 2 diabetes, i forhold til dem, der ikke drikker kaffe. Samt 10% lavere risiko for blodpropper, hjerneblødninger og har en forebyggende effekt på depression og Alzheimers.
  • Dansk kaffeglæde.
    Vi danskere elsker kaffe. Det viser sig at 85% af alle danskere over 20 år, drikker kaffe, og 50% af alle under 30 år. På årsbasis drikker hver dansker cirka 240 liter kaffe, hvilket placere os på en fjerde plads over de lande, der drikker mest kaffe. Finnerne, østrigerne og svenskerne, drikker stadigvæk mere end os.
  • Vanedannede.
    Kaffe kan være vanedannende, og kan tilmed give abstinenser i form af hovedpine og træthed, hvis man pludselig holder med at drikke kaffe, efter at være vant til mange kopper. Jeg har selv haft en vane med at drikke en kop kaffe hver morgen på vej til arbejde, men ville skære lidt ned på kaffen – og kunne tydeligt mærke på min krop, at den manglede sin morgenkaffe, da hovedpinen altid kom snigende omkring klokken ni. Det går heldigvis relativt hurtigt over!

Er du en af de mange danskere, der også er hoppet med på kaffe vognen?
Jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvornår jeg præcis begyndte at drikke kaffe, og ligesom så mange unge, synes jeg også at det smagte forfærdeligt som barn – bortset fra de hygge stunder som jeg havde med min mormor, hvor vi legede at vi var til fine kaffe selskaber (hvor min kaffe bestod i en del kaffe, ni dele mælk og en hel bøtte sukker) Men jeg vil tro at jeg begyndte at få øjnene op for kaffe, da jeg begyndte at arbejde i hotel branchen og have skiftende arbejdstider. Det kunne godt være lidt hårdt at være på arbejde til klokken elleve om aften, og så måtte jeg jo begynde at drikke lidt kaffe, for at forsøge at holde mig vågen. Faktisk har jeg mange gamle kollegaer i hotel branchen, der begyndte at drikke kaffe, netop af den grund.
Så på det tidspunkt var det altså koffeinen, der vandt over smagen.

Jeg håber at I alle får en god start på den nye uge, og får nydt lidt af det gode vejr, som vi får i dag!

You Might Also Like

3 Comments

  1. Emilie Ildstein

    5. juni 2017 at 10:27

    Rigtig spændende indlæg! Jeg er lige begyndt at drikke kaffe, så det er rart at blive lidt klogere på kaffe☺️

  2. Michelle Elbæk Jensen

    5. juni 2017 at 11:57

    Jeg er en af de få der aldrig drikker kaffe – og som mor til pseudotvillinger tvivler jeg på at jeg nogensinde kommer til det, så var jeg nok startet
    Men spændende indlæg! Sjovt med nogle fakta
    – Michelle <3

  3. Satina Wandel

    5. juni 2017 at 12:01

    Jeg drikker ikke kaffe – nogle gange ville jeg ønske, at jeg gjorde (koffeinen 😉 ), men i det store og hele er jeg faktisk glad for, at jeg ikke drikker det. 😀

    http://nouw.com/satinawandel

Leave a Reply