5 dårlige vaner du bør undgå, for at blive mere produktiv

9. maj 2017EmmaEngmark

Noget som jeg virkelig er passioneret omkring, er karriere. Både min egen karriere, men ligeså meget en fremtidig karriere ligeså vel som andres karriere. Jeg synes det er rigtig spændende at udforske hvad man kan gøre for at nå sine karrieremål og finde inspiration hos andre. Derfor har mange af bloggens indlæg, også handlet om karriere og produktivitet, da det er noget som jeg selv går rigtig meget op i. Dagens indlæg er også i denne boldgade. Vi har før snakket om 5 ting du skal stoppe med, for at blive mere produktiv, og i dag takler vi de 5 dårlige vaner, som du bør vænner dig af med, for at blive mere produktiv.

Dårlige vaner, du skal stoppe med:

  • Brug af mobilen.
    Det kan vel ikke komme som et chok for nogen, af vores telefoner stjæler utrolig meget af både vores tid og vores fokus. For nylig så jeg dokumentaren The Minimalists, og her nævner de at vi i gennemsnit kigger på vores telefon 115 gange i løbet af en dag. Det er virkelig mange gange! Og mange minutter – hvis ikke timer – vi bruger på telefonen hver eneste dag. Jeg er selv skyldig i at kigge meget i min telefon, og da jeg begyndte på dette indlæg, fik jeg også en sms som jeg lige var nødt til at læse. Sætter du din telefon på airplane mode, så slipper du for at blive distraheret. Du kan også lægge telefonen i et andet rum. Bare læg den ude at syne, så du kan koncentrere dig om den opgave som du er i gang med.
  • Overspringshandlinger.
    Det hænger lidt sammen med ovenstående. For ligeså nemt det er at kigge på din telefon og blive distraheret, ligeså nemt er det lige at gå ud at lave noget mad i køkkenet. Eller lige tænde fjernsynet og se lidt dårlig tv. Når jeg sidder med min computer, har jeg jo mine hænder lige foran mig og hvis neglelakken ikke lige spiller, har jeg været ret hurtig til at lægge et nyt lag. Som lige skal tørre og have et ekstra lag, der også lige skal tørre. Og så er der pludselig gået lang tid. Lad vær med alle disse overspringshandlinger, der kun gør at dit arbejde bliver endnu mere forsinket. Der skal være plads til pauser (læs blandt andet dette indlæg, hvor jeg også kommer lidt ind på det med at holde pauser) men hold den kort og kom tilbage til din opgave.
  • Hjemmearbejde.
    Ude godt, men hjemme bedst. Og sådan skal det også være. Men nogle gange kan det være svært at få det optimale ud af dit arbejde, hvis det foregår hjemmefra. For hvor nemt er det ikke lige at falde ned i sofaen med en dyne, når det regner lidt udenfor. Og skulle man så ikke lige se lidt fjernsyn, når man nu alligevel sidder i sofaen. Jeg kan godt lide at tage ud. Oftest på en Starbucks og lave det til mit kontor for en dag. Jeg får så meget mere arbejde gjort, når jeg ikke har alt muligt andet at lave i stedet. Find det sted hvor du arbejder bedst, og lav det til dit en-dags kontor..
  • Droppe måltiderne.
    Det kan være meget fristende at blive siddende ved computeren, selvom maven rumler. For man skal være færdig. Og det skal gå hurtigt. Men er du sulten, bliver du også træt og uoplagt. Så chancen for at du får lavet særlig meget på tom mave, er ret lille. Tillad dig selv at holde en lille pause til at lave lidt mad eller en snack, så du kan få lidt energi igen til at komme tilbage til arbejdet.
  • Skipper træningen.
    Det her er nok den jeg er mest skyldig i. Og det burde jeg virkelig lave om på. Træning giver dig energi, gør dig opmærksom og frisk. Ja, der er jo faktisk ingen dårlige ting at sige om træning – og det er selvom jeg har brugt alle de tænkelige undskyldninger, der findes, for at blive hjemme på sofaen. Det behøver ikke at være en tur i fitness centeret, for jeg kan sagtens forstå at man ikke har lyst til at betale for et medlemsskab. Det kan sagtens være en løbetur i parken eller en lang gåtur. Selv bruger jeg min hund ret meget. Det er meget nemmere at få gået en masse, når man har en hund, der alligevel skal luftes. Og så forsøger jeg at få så meget småt træning ind i min daglig dag – som for eksempel at tage trappen i stedet for elevatoren, stå af bussen et stoppested før og gå resten af vejen eller svinge støvsugeren lidt oftere, der både giver motion og et renere hjem.

Har du nogle gode tips til at bevare produktiviteten?

4 Comments

  • Jessi Malay

    11. maj 2017 at 02:53

    Such great tips babe! Thanks so much for sharing 🙂

    I would LOVE for you to check out my current giveaway!
    XO Jessi,
    http://www.mywhitet.com/major-giveaway/

  • Camilla

    14. maj 2017 at 09:22

    Endnu et dejligt indlæg! Jeg kan dog også advare om, at blive for uafhængig af sin mobil; det er jeg nemlig skyldig i. Jeg brugte selv alt for meget tid på telefonen, men besluttede mig for, at nok skulle være nok. Nu er jeg bare på et punkt hvor, jeg konstant glemmer min telefon, hvis jeg har haft den fremme, jeg glemmer at slå “forstyr ikke”-fra, så jeg ser ALDRIG mine opkald. Jeg får aldrig svaret på sms’er eller beskeder. Til gengæld er jeg formidabel til, at svare på email-beskeder, men hvor mange gider lige, at have en korrespondance via mail, når man kan sms’e? c:

    1. EmmaEngmark

      15. maj 2017 at 16:37

      Hehe, dét kan der selvfølgelig være noget om. Tilgengæld kan man sige at du kun svarer, når du har tid til det. Det er nok meget sundt at have det sådan, vil jeg mene – jeg ville i hvert fald ønske at jeg selv var bedre til at slukke telefonen 😉

  • 5 ting du bør gøre, for at starte din dag på en produktiv måde – Kaffe og kjoler

    23. maj 2017 at 20:08

    […] Jeg har skrevet en del indlæg efterhånden, både om produktivitet og karriere (læs blandt andet her og her) da det har min helt store interesse. Jeg elsker selv at læse indlæg, der handler om […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post