En livsstilsblog af Emma Engmark

5 hurtige facts om mig no. 2

Glædelig storebededag. Hvor er det dog skøn, med en ekstra dag til weekenden. Jeg er fan! I dag skal jeg mødes med Malue til lidt billeder og en kaffe date. Og ellers har jeg bare lovet A, at vi skal hygge resten af dagen – så en ganske stille og rolig start, på den lange weekend.

I dag tænkte jeg at lave endnu et personligt indlæg. Det er lidt over en måned siden, at jeg lavede mit sidste personlige indlæg, hvor jeg fortalte et par sjove facts om mig selv, og i dag tænkte jeg at lave anden del. Jeg synes selv at indlæg som disse, er rigtig sjove at læse, da man lærer bloggeren at kende på en helt anden måde, end når man bare læser de daglige indlæg. Og da jeg gerne vil lære jer bedre at kende, vil jeg også gerne dele lidt ud af mig selv.

5 facts om mig.

  • Jeg er stor fan af sød kaffe – dertil også det meget opfindsomme blognavn. Jeg er ikke fan af sort kaffe, og vil helst ikke drikke filter kaffe. Lige meget hvor meget mælk og sukker der kommer i, så synes jeg bare ikke at det smager godt. For mig, er en god kop kaffe, en latte. Single shot. For det skal heller ikke smage alt for meget af kaffe. Alt med sirup og sukker, er fantastisk. Og især hvis det er karamel sirup. En karamel latte fra Starbucks, så bliver det bare ikke bedre.
  • Jeg forsøger gradvist at adoptere den minimalistiske levestil. Kender du ikke så meget til minimalisme, tænker du måske at det bare handler om sort og hvidt tøj, og om at eje så lidt som muligt. Hvilket ikke er sandt. Minimalisme vil simpelthen sige, at du ikke ejer andet end det, der giver dig glæde og har et formål. Min kæreste og jeg har utrolig mange ting, og mange af dem bruger vi aldrig – det blev bare købt, fordi vi ville have det (som iPads, iWatch, iMac. Ja faktisk alt som Apple har lavet) men vi har skilt os af med meget af det. Nu ejer jeg kun min mobil og min bærbar, i stedet for de fem Apple produkter som jeg har haft. Minimalisme er utrolig spændende, og egentlig et emne som jeg synes vi skal gå dybere med en anden dag.
  • Jeg har utrolig let til tåre. Og det er som regel glædeståre (så jeg frygter allerede for min bryllups makeup) om det er en lille pige, der bliver overrasket af sin far, som kommer tidligt hjem fra Afghanistan, Ty Pennington, der råber “move that bus” eller at se andre bliver gift. Det rør mig altid så meget, og jeg har svært ved ikke at knibe en tåre eller tyve. Så hvis du en dag ser mig med vådt ansigt, så er der sikkert ikke noget galt. Jeg har nok lige set et gammelt ægtepar holde i hånd.
  • Jeg elsker levende lys og tænder altid en masse, så snart jeg har mulighed for det. Måske er det noget som jeg har taget efter min far, der altid tændte lys i hele hytten om aften, selv de rum vi slet ikke befandt os i. Men der er bare noget hyggeligt ved lys – selv nu, klokken halv ti om morgen, hvor solen stråler fint fra himmelen, har jeg et lille lys tænd – og har de duft, er det kun endnu bedre. Jeg må dog indrømme at vi ikke har haft så mange levende lys tændt, efter vi fik vores hund Manny, da vi blandt andet har et par lanterner på gulvet, men jeg er så småt ved at finde dem frem igen.
  • Jeg har slået op med fitness centrene. Jep, vores forhold er officielt slut, efter at jeg har narret mig selv til at tro, at vi havde et bånd i snart et år. Som så mange andre, meldte jeg mig ind i et fitness center med den tro (og det håb) om en mere fit krop. Desværre har jeg bare fundet ud af, at jeg ikke gider. Jeg gider ikke at træne i fitness center. Jeg er som sådan ganske tilfreds med min krop som den er, dog vil jeg gerne stramme lidt op inden brylluppet i september. Men ikke via et fitness center, for det er bare ikke mig. Jeg er mere til en lang gåtur, eller hjemme træning. Og det er det, som jeg har valgt at satse på fra nu af. Så jeg har endelig fået min afslutning med fitness world. Vi var engang et godt makkerpar, men vi er bare vokset fra hinanden.

You Might Also Like

3 Comments

  1. Camilla

    14. maj 2017 at 09:16

    Kan virkelig genkende mig selv i en del af det! Jeg er selv typen der kan få (glædes)tårer i øjnene af, at se et gammelt ægtepar sidde på en bænk og kysse. Eller hvis jeg sidder og ser TED talks og simpelthen bliver så fyldt med glæde på personens vegne, at jeg ikke kan lade være med at græde. I bund og grund tror jeg lidt, det hænger sammen med, ens ydmyghed og empati. Som eksempel, er jeg heller ikke typen der nogensinde ville grine af de videoer man ser, hvor folk kommer til skade. Mens de fleste i kommentarfeltet synes, det er virkelig sjovt, føler jeg nærmest et “stik” i hjertet på personens vegne.
    Jeg kan selvfølgelig ikke snakke på andres vegne men, det var alligevel en, for mangel på bedre ord, åbenbaring jeg fik af dit indlæg 😀

    1. EmmaEngmark

      15. maj 2017 at 16:34

      Jeg har det på præcis samme måde! Så noget synes jeg heller ikke er sjovt, for man ville jo heller ikke synes det var sjovt hvis det skete for en selv. Men du har nok ret, det har noget med ens egen empati at gøre! 🙂

  2. Dagens outfit: stribet forår – Kaffe og kjoler

    15. maj 2017 at 12:33

    […] til at bruge det hele og derfor er meget af det blevet overset igennem årene. Men som jeg skrev i dette indlæg, så er jeg i gang med at indføre minimalisme i min dagligdag og skiller mig derfor at med en […]

Leave a Reply