En livsstilsblog af Emma Engmark

5 juli favoritter

Det er efterhånden længe siden at jeg har delt et favorit indlæg her på bloggen. Men det er jeg egentlig ret glad for! For det vil jo sige at jeg ikke har købt nok ting, til at finde noget nyt at elske. Som I måske ved, hvis I følger med her på bloggen, så er jeg i gang med min egen lille rejse mod et mere minimalistisk liv. Og et minimalistisk liv, er jo lig med færre køb af ting og sager, da man skal ende op med ting, som man kun er 100% tilfreds med og som giver værdig i ens liv. Og jeg må nok indrømme, at jeg førhen har købt rigtig mange ting – ofte skønheds produkter – som jeg egentlig ikke behøvede, men hvor farven eller reklamen bare har fanget min opmærksomhed. Så et eller andet sted, så viser det jo at jeg gør noget af det rigtige, da jeg ikke har haft nogle ting at visse jer.

Men denne måned er der altså lidt. Selvom ikke alle ting er købt i juli – jeg vil tro at jeg har delt en kokos olie på bloggen før for eksempel – så er det stadig nogle ting, som jeg har brugt meget i juli måned.

Mine juli favoritter.

  • Parfume fra Chanel. En parfume duft, der beskrives som grapefrugt, jasmin og hvid moskus. Jeg var egentlig ikke på jagt efter en ny parfume, da jeg købte denne. Men da jeg først duftede til den, vidste jeg bare at jeg skulle have den. Jeg passede en gang hund for en sød kvinde, der brugte denne parfume og jeg elskede den. Men havde faktisk glemt hvilken parfume det var. Så da jeg nu fandt den her, så skulle den købes hjem. Og den har været i min taske på arbejdet stort set hver dag siden.
  • Plaisir ansigts rens. Som I måske kan huske fra det første indlæg af ugens udfordring, så har jeg snakket om denne ansigts rens før. Jeg købte den nemlig til udfordringens formål og jeg er virkelig blevet vild med den sidenhen. Jeg har længe ledt efter et godt alternativ til en rens, da den jeg brugte før simpelthen var alt for dyr. Og jeg synes indtil videre at denne klarer testen! Den er mild mod huden, uden duft og efterlader huden blød og ren. Jeg bruger den hver morgen og aften, og synes virkelig at min hud er blevet pænere af at bruge den.
  • Kokos olie. Kokos olien er og bliver min favorit. Hver måned. Jeg bruger kokos olie hver eneste dag! Jeg bruger altid kokos olie om aften, som en nat creme. Og nogle gange bruger jeg den også som en dag creme, hvis jeg ikke skal have makeup på den dag – for det er en lidt fedtet hud som man får i de første par timer. Men det er så godt for min hud! Jeg har hørt at nogen kan slå ud af kokos olie, så man skal selvfølgelig lige prøve sig frem, inden man kommer det i hovedet. Jeg bruger også olien som en hår maske en gang i mellem – eller som body lotion, hvis min hud virkelig har brug for fugt.
  • Yves Rocher. Ja, jeg ved faktisk ikke hvad man skal kalde det her. Jeg fik den af en veninde, i en hvid indpakning, så jeg er ikke helt sikker på navnet. Men det forhindre mig ikke i at bruge den ofte. Det jeg bruger den til, er til lidt farve og glimmer på min krop. Det er en kropsolie, med den lækreste sommerduft, lidt farve og en smule glimmer. Kommer du det her på ben og arme, inden du skal ud af døren, får du simpelthen de flotteste stænger! Og det dufter igen fuldstændig himmelsk (et lille hint af kokos, vil jeg mene) og jeg elsker den!
  • Duftlys. I flertal. For jeg er virkelig begyndt at brænde mange duftlys af. Det er ikke en hemmelighed at jeg længe har elsket duftlys – og bare stearinlys generelt – jeg plejer dog ikke at brænde så mange af om sommeren. Men når man tænker på den dårlige sommer som vi indtil videre har haft, har der været ret mange grå og triste dage, hvor et lækkert duftlys har spredt ekstra meget hygge i vores lille lejlighed. Det nyeste lys til samlingen, er dette fine lys fra H&M.

Har I nogle favoritter fra sidste måned?

You Might Also Like

Leave a Reply