5 måder at føle dig energisk hele dagen

Det skiftende vejr har nok en stor effekt på mange af os. Jeg kan selv mærke at jeg bliver en smule mere træt og ugidelig i løbet af dagen, når det er koldt, vådt og blæsende udenfor. Vi er jo snart i sommer månederne, så vores forventning til vejret, holder jo slet ikke stik. Oveni lockdown og restriktioner, så skal der ikke meget til at energi niveauet falder. Men der er lidt hjælp af hente, i fem nemme måder.

  • Husk at få nok søvn
    Det er jo egentlig en No Brainer. Men mange af os, får slet ikke de timers søvn om natten, som vi egentlig burde. Det anbefales 7-8 timer, og det er altså ikke bare 7-8 otte timer, hvor du ligger i sengen. Det er 7-8 timer, hvor du rent faktisk får en dyb søvn. Gør det derfor til en prioritet, at komme i seng i ordentlig tid, så du kan nå at indhente din søvn, inden væggeuret ringer næste morgen.

  • Tænk over din kost
    Selvom den hurtigste mulighed måske er en sandwich på hvidt brød, eller en bar til frokost, så prøv at erstat det med et sundere alternativ. De hurtige kalorier, kan ofte gøre at du går sukker kold efter en halv times tid, og her kan du føle dig endnu mere træt, end du gjorde før. Prøv med lidt frugt og grønt, eller skift brødet ud med fuldkorn i stedet.
  • Få rigeligt med væske
    Og gerne vand. Du ved jo godt at din krop består af en masse vand, og derfor har din krop brug for vand. Og jo tættere vi (forhåbentlig) kommer på de varme dage, jo vigtigere er det at du husker at få nok væske. Gerne to liter vand om dagen, eller 8 glas. Sluk tørsten i vand, hent en app til din telefon, der kan minde dig om at drikke vand, køb en flot vandflaske. Der er mange måder at huske vandet på, du skal bare finde måden, der fungere bedst for dig.

  • Bevæg dig
    Motion. Motion, motion, motion. Endnu et tip, som du allerede kender, for du ved godt at du skal dyrke regelmæssig motion. Men det kan blandt andet hjælpe til at holde dit energi niveau oppe, hvilket kun er en af de mange ting, der er godt ved at få rørt din krop. Hvad enten du starter dagen med yoga eller en løbetur, går en lang tur i din pause eller slutter dagen af med en cykel tur, så tæller det alt sammen med. Det kan både gøre at du sover bedre om natten, og holde energien stabil hele dagen igennem. Personligt er jeg mest til at træne derhjemme foran fjernsynet med en trænings video på YouTube, men find den type motion, som du selv synes er sjovest.

  • Lav en taknemmeligheds liste
    Der er faktisk lavet undersøgelser, der viser at folk, som skriver taknemmeligheds lister, sover bedre. Ja, det er rigtig nok. Så brug et kvarter hver aften, på enten at skrive ned eller tænke over hvad du har været taknemmelig over på den pågældende dag. Hvad enten det er godt vejr og varm kaffe, eller en familie fødselsdag og en tur i sommerhus, så tæller det hele med. Og det vil give dig en god fornemmelse af alle de ting, du har at være taknemmelig for i dit liv. Det kan kun gøre dig gladere.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *