5 tips til kampen mod sukkertrangen

28. april 2017EmmaEngmark

Så blev det endelig fredag! Selvom jeg synes at denne uge er fløjet af sted, har jeg alligevel synes at den har været en smule hård. Når det er gråt og vådt i vejret (nogle gange endda fyldt med sne og hagl) så er det simpelthen så svært at komme op om morgen. Hvor bliver det lækre forårs vejr af? Der er jo snart kun en måned til sommer, men det virker da ikke helt som om at vejret følger med..

Men om få timer er det weekend, og dét har jeg glædet mig til. Blandt andet skal Anders og jeg ud at spise brunch med hans forældre i morgen formiddag, hvor efter jeg muligvis skal mødes med en veninde og senere til Saveus koncert med Anders. På søndag skal vi i parken og se fodbold – ikke fordi nogen af os går synderligt meget op i fodbold, men det er altid sjovt at opleve det fra stadion af. Så der skal vi hen med en god del venner og kollegaer. Bestemt en af de bedre weekender!

I dag tænkte jeg at vi skulle snakke lidt om sukker. Og slik.
Jeg har en utrolig sød tand. Og elsker slik! Det er næsten lige gyldigt hvor meget mad jeg har spist, så har jeg altid plads til lidt slik. Og især bland-selv varianten. Dog prøver jeg virkelig at skære ned på mit forbrug – det gør faktisk både Anders og jeg, da vi begge gerne vil være i nogenlunde form til vores bryllup i september.
Nu har jeg efterhånden været på en del “slankekure” – hvem har ikke det? – og fundet ud af, hvad der virker bedst for mig, når jeg vil prøve at skære lidt ned på sukkerforbruget. Jeg tror ikke rigtig på slankekure, hvor du kun må spise gulerødder og salat, jeg mener bestemt at alt må spises med måde. Og i dag har jeg et par tips, der har hjulpet mig rigtig meget.

Mine bedste tips imod sukkertrangen.

  • Find et alternativ.
    Mange gange er det egentlig ikke slik man vil have, men bare noget at snacke på. Du kan sagtens finde nogle alternativer, der ikke behøver at være kedeligt. En af mine favoritter er for eksempel dadler med chokolade overtræk. Det kan også være nødder, tørret frugt eller grøntsags stænger. Ofte føler jeg bare trang til at spise et eller andet (som regel fordi jeg keder mig) og her kan man ligeså godt udskifte slikket, med noget mere sundt.
  • Giv dig selv lov.
    Førhen har jeg prøvet at skære sukkeret fra, ved totalt at forbyde det i min kost. Hvilket kun har ført til at jeg på et tidspunkt går helt amok i en kæmpe slik skål. Det du ikke må få, er som regel det du aller helst vil have. Giv dig selv lov til at spise lidt slik, en gang i mellem. Du kan for eksempel gøre det som en belønning for dig selv. Har du skrevet en svær opgave færdig, rengjort hele lejligheden eller noget helt tredje. Så giv dig selv lov til en (lille) skål.
  • 80/20 reglen.
    Jeg har hørt om mange, der kører på denne regel. 80% af tiden, spiser du sundt og varieret. Og de sidste 20%, må du spise hvad du vil. Det kan oftest være en dag i ugen, hvor du ikke tænker så meget over hvor meget sukker, der er i det du indtager. På den måde forbyder du heller ikke sukkeret for dig selv, men kan i stedet se frem til den dag, hvor du må spise så meget som du vil.
  • Nyd det.
    Med en stor pose slik, er det meget nemt bare at sidde med robot armen, og køre slik ind i munden – ligesom med chips, chokolade og kage. Hvad der virker for mig, er hvis jeg kun køber lidt men til gengæld noget, der virkelig er lækkert. Hvis du er chokolade fan, så køb en dyr og lækker chokolade bar. Så spiser du kun den, men nyder den også mere. Er du til lakrids, så køb måske noget Bülow lakrids. Der er ikke så mange stykker i en bøtte, men så nyder du dem også mere.
  • Lav noget andet.
    Har du virkelig svært ved at kontrollere kun at spise en smule slik, å prøv at distraher dig selv. Typisk har jeg lyst til slik, når jeg sidder og ser fjernsyn. Men ligeså snart jeg laver noget andet, så glemmer jeg helt min trang til sukker. Du kan begynde at rydde op, rydde ud i dit tøj, gå en tur, tag en tur i fitness centeret. Der er mange muligheder. Men laver du noget andet, end bare at sidde og tænke på slik, så fjerner du også din trang til sukkeret.

Har du nogle gode tips, til at bekæmpe sukkertrangen?

Af disse fem tips, virker nummer to bedst for mig. Altså at man ikke skal udelukke sukkeret helt. Jeg gjorde det en gang i to måneders tid, indtil jeg fik nok og spiste utrolig meget slik – så meget at jeg fik helt ondt i maven. Dét er jo heller ikke sjovt. Men når jeg giver mig selv lov til at nyde slik, bare ikke hver dag, så bliver det mere end nydelse for mig, i forhold til en afhængighed, som det næsten kan blive efter lang tid uden sukker. Brug det som en belønning og nyd det, når du giver dig selv lov til at spise slik. Og vælg det du aller bedst kan lide. Man skal jo også leve!

Jeg håber at I alle sammen får en rigtig dejlig start på weekenden.

1 Comments

  • 7 tips til øget produktivitet – Kaffe og kjoler

    1. maj 2017 at 10:52

    […] Efter en god weekend, hvor man måske ikke har været så produktiv som man kunne have været, kan det godt være lidt svært at komme tilbage i den gode rytme igen. Det kender jeg i hvert fald selv alt for godt. Normalt plejer jeg at være rimelig god til at være produktiv i løbet af weekenden, men i går, foregik stort set hele dagen på sofaen i selskab med Netflix og en pose bland-selv-slik. Det må man jo også godt en gang i mellem (apropos mit seneste indlæg om sukkertrang) […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post