7 tips til øget produktivitet

1. maj 2017EmmaEngmark

God mandag morgen, alle sammen.
Jeg håber at I har haft en rigtig dejlig weekend – og fået nydt det über lækre vejr, vi havde i går. Heldigvis ligner det da at det fortsætter, så måske foråret rent faktisk kommer til os denne gang?

Efter en god weekend, hvor man måske ikke har været så produktiv som man kunne have været, kan det godt være lidt svært at komme tilbage i den gode rytme igen. Det kender jeg i hvert fald selv alt for godt. Normalt plejer jeg at være rimelig god til at være produktiv i løbet af weekenden, men i går, foregik stort set hele dagen på sofaen i selskab med Netflix og en pose bland-selv-slik. Det må man jo også godt en gang i mellem (apropos mit seneste indlæg om sukkertrang)

Så i dag er det tilbage til de faste, gode vaner. Og jeg har et par tips til hvordan man nemt finder produktiviteten igen.

7 tips til produktivitet.

  • Skriv det ned.
    Jeg tror altid, at jeg kan huske det hele – men det kan jeg ikke. Derfor er jeg begyndt at skrive mine idéer ned, ligeså snart jeg får dem. Oftest er det i forbindelse med min blog. Går du med en god idé, så vent ikke til du kommer hjem. For så har du nok glemt det. Skriv det ned – og har du ikke noget at skrive på, så skriv det i en note på din telefon. Det samme gælder med ting, du gerne vil have gjort. Skriv det ned, i stedet for at tro at du kan huske det hele. Står det på papir, vil det også være en konstant reminder til dig selv, om at det er noget som skal gøres.
  • Få det bedste ud af mandagen.
    Vi har før snakket om det at have en god mandag, og hvad man kan gøre for at opnå det. Og det er altså vigtigt at få det meste ud af din mandag, for at få en god uge. Ligesom en fredag, kan mandagen være den dag, hvor du er mindst produktiv, da du stadig går og sukker lidt over weekenden, der lige er slut. Har du overstået alle dine opgaver om søndagen – såsom at rydde op, handle og afslutte de sidste opgaver – så har du mere overskud til en ny uge.
  • Ryd op.
    Måske er en gang om ugen nok for dig – men ikke for mig. Jeg rydder tit op, flere gange om ugen. En ren og ryddelig lejlighed, gør at jeg føler mig mere produktiv og villig til at arbejde på mine opgaver – hvad enten det er blog eller hotel arbejde. Er du omgivet af en masse rod og ved at der står beskidte tallerkner i vasken, så kan det være sværere at koncentere sig om andet. Få det ryddet op, og kom i gang.
  • Læs før sengetid.
    Din produktivitet starter allerede dagen før. Du har nok hørt hvor usundt det er, at sidde med telefonen eller se fjernsyn, lige inden du skal i seng. At se fjernsyn lige inden sengetid, kan stimulere din hjerne så meget, at du kan have svært ved at falde i søvn og sove dårlige om natten. Prøv i stedet at læs en bog. Det kan få dig ned i gear, gøre dig træt og gøre at du sover bedre og er frisk til dagen efter.
  • Træning.
    Den skal jo på listen. Regelmæssig træning – og det behøver ikke at være noget intenst, men for eksempel en halv times gå tur i rask gang – vil gøre at du får det bedre med dig selv, reducere stress og giver dig mere energi. Alt det du skal bruge, for at være mere produktiv i din dagligdag.
  • Sæt daglige mål.
    De daglige mål, snakkede vi også lidt om i dette indlæg. Her nævner jeg at du kan sætte et dagligt mål – men hvad med at sætte lidt flere. For eksempel fem. Sæt fem daglige mål. De skal ikke være store, men kan være ting som “støvsuge efter arbejde, købe friske blomster, hjemmelavet aftensmad, gå en lang tur med hunden og opdatér bloggen”. Det er fem mål, som jeg kan sætte for mig selv. Det er så skøn en følelse, at stå tilbage med en to-do liste, der er tom fordi alle målene er opnået. Her kan du også sætte dine planer ind, som at “besøge mormor”. Du får et overblik over din dag, og det du gerne vil nå. Sæt nogle mål for dig selv, og opnå dem. Mængden af mål, afhænger af dig selv.
  • Stop med at multi-taske.
    Det er meget nemt at tro man får gjort mere, hvis man laver to opgaver på en gang. Jeg har tit taget mig selv i, at være i gang med flere blog indlæg på samme tid. Så skriver jeg lidt hér, gemmer og skriver lidt på et andet indlæg. Så får jeg en idé til et billede, og begynder derfor på et helt tredje indlæg. Lav en ting ad gangen. Det gør at du har al fokus på dén opgave, og så bliver resultatet som regel bedst. Fokusere du på flere opgaver på samme tid, mister du hurtigt fokus og overblik, og opgaven kan ende med at blive sjusket.

 

3 Comments

  • Louise

    2. maj 2017 at 07:58

    Tror dine tips kommer til at hænge på mit køleskab som daglig reminder og inspiration 😉

    1. EmmaEngmark

      2. maj 2017 at 08:00

      Hehe, mange tak! Det er også altid godt med lidt ekstra inspiration 😀 <3

  • 8 små ting, der kan gøre din hverdag en smule lettere – Kaffe og kjoler

    21. juni 2017 at 18:59

    […] det ned. Et tip, som har været på bloggen mange gange (læs for eksempel dette indlæg) men det er virkelig også noget, der virker. Har du mange ting som du skal nå i løbet af en dag, […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post