En livsstilsblog af Emma Engmark

8 små ting du kan gøre om morgen, for en bedre start på dagen

God søndag morgen! Sikke en smuk dag – især når man tænker på den kedelige dag som vi havde i går. I dag stod A og jeg tidligt op. Det er den sidste dag af vores ferie, så vi vil have så mange timer ud af den, som overhovedet muligt. Jeg startede dagen med at tage ned i fitness centeret. Der er bare noget lidt mere rart over at have hele fitness centeret for sig selv. Det er ikke fordi jeg har noget imod at træne sammen med andre, men det er bare skønt, når man er helt alene – hvilket som regel kun sker hvis man er der inden klokken syv i en weekend. Og så er det bare så dejligt at få træningen overstået med det samme!

I morgen er det altså tilbage på arbejdet igen. Og en almindelig mandag for så mange andre. Og netop fordi det er mandag – hvilket måske er den hårdeste dag på hele ugen? – tænkte jeg at dagens indlæg ville være meget passende. Vi skal nemlig snakke lidt om nogle få justeringer du kan lave om morgen, der kan give dig en bedre start på dagen.

Selvfølgelig er der den mest oplagte: få nok søvn. Får du nok søvn, er det nemmere at komme op. Jeg har også lavet et par andre indlæg, om hvordan du kan starte dagen på en bedre måde. Læs blandt andet hvordan du bliver et morgen menneske og 6 måder at vågne op i bedre humør. Og dagens indlæg er lidt i samme boldgade. Men i dag er det om de 8 nemme ting, du kan gøre for at få en bedre start på dagen.

Udskift din kaffe med grøn te. Jeg ved det godt. For mange lyder det garanteret ikke særlig sjovt. Jeg har selv været en af dem, der altid skulle have min morgen kaffe for at komme i gang. Og selvom det kan være godt med et energi kick, så kan det give bagslag når energien forsvinder ud af kroppen fra det ene øjeblik til det andet. I stedet prøv en grøn te. Koffeinen i grøn te, forlader din krop langsommere, hvilket ikke ender med at gøre dig mere træt i stedet. Som en ekstra bonus er grøn te også super godt for din fordøjelse.

Mediter. Jeg har nævnt en del fordele ved meditation (læs blandt andet med i dette indlæg, hvor jeg nævner otte nemme ting du kan gøre, for at reducere stress) men det er altså også værd at nævne et par gange. Hvis du starter dagen med at kigge mails, facebook og instagram, så prøv i stedet at brug de fem-ti minutter på at meditere. Start dagen med at rense tankerne og komme helt ned i gear. Hvis du ikke ved hvor du skal starte, kan du altid hente app’en headspace, der giver dig en gratis begynder guide. For nogen hjælper det mere at meditere efter en lang arbejdsdag, men for mig hjælper det mest om morgen.

Bevæg dig. Det er altid godt at starte dagen med motion. Og det er oftest på det tidspunkt at det er lettest for mig, da jeg tit er for træt og udkørt når jeg endelig kommer hjem fra arbejde. Det behøver ikke at være en times intens træning i fitness centret. Jeg står nogle gange op en halv time før, for at lave lidt let træning som for eksempel yoga. Yoga er hårdere end det ser ud, og er fantastisk til at styrke musklerne og gøre ledene mere smidige. Det er en fantastisk måde at starte dagen!

Spis en sund morgenmad. Du har hørt det tusindvis af gange. Morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen. Men det er også rigtigt nok. Får du ingen morgenmad – eller måske bare et stykke frugt eller en kop kaffe – vil dit energi niveau falde ret hurtigt. Du vil garanteret blive sulten efter en time eller to, og starter derfor arbejdsdagen ved at være lidt træt og doven. Brug i stedet ti minutter ekstra om morgen, til at lave en god morgenmad. Det kan være en havregrød med friske frugter. En chia grød. En smoothie. Det vil holde dig mæt længere og give dig energi til arbejdsdagen.

Det kolde bad. Det lyder måske ikke så fristende, men et kold bad er fantastisk for din krop og ikke mindst din sjæl. Det behøver ikke at være et helt koldt bad, men slut i hvert fald de to sidste minutter af dit bad af med et koldt gys. Det sætter gang i din blodcirkulation, og er godt for både hud og hår. Det giver dit et energi boost som ingen kaffe kan! Har du svært ved at tage det helt kolde bad, kan du altid justere graderne gradvist til den kolde side. Jeg blev selv vant til et koldt bad, over flere uger. Jeg tog det ned en grad hver dag og til sidst kunne jeg klare de kolde bade.

Tag dine vitaminer. Der er mange gode grunde til at huske de daglige vitaminer – i dette blog indlæg, giver jeg tre af de bedste grunde. Gør det til en daglig morgen rutine at tage dine vitaminer, for at give dig selv et energi boost og bevare en sund livsstil. Jeg tager mine vitaminer fra NJORD, der ud fra en personlig test, sender de vitamin piller der passer til netop dig. Jeg er så heldig at være ambassadør for NJORD, og kan derfor give dig 50 kroners rabat på dit første køb, ved at du indtaster koden “EMMA50” ved check ud.

Lyt til en podcast. Podcast bliver ofte nævnt på min blog (læs eventuelt mine to blog indlæg, hvor jeg giver mit bud på 3 gode danske podcast og 3 gode engelske podcast) men jeg er altså også stor fan af podcast! Jeg bruger selv podcast i stedet for musik på vej til arbejde. Jeg lytter til podcast som inspirere mig og giver mig motivation. Derfor hjælper det mig at lytte til dem på vej til arbejde. Har du brug for motivation om morgen, så find en podcast der vil inspirere dig og lyt til den på vej til arbejde.

Skriv det ned. Hvad som helst. Jeg starter min morgen med at skrive i en fem års dagbog – andre skriver deres drømme, det de er taknemmelige for eller en dagbog. Skriv det ned, som du har på hjerte og i tankerne på det givende tidspunkt. Jeg vågner tit op om morgen, med tusindvis af tanker. Her finder jeg det hjælpsomt, hvis jeg skriver det hele ned og på den måde ikke går og tænker over det hele dagen. Tag eventuelt en notesbog med og skriv ned i løbet af dagen, for hele tiden at have klare tanker.

Har I nogle gode råd, til hvordan man kan få en bedre start på dagen?

Jeg håber at I kan bruge mine små råd til noget. Om ikke andet give det et forsøg i morgen. Mandag er nok den bedste dag at afprøve det. Hav en rigtig dejlig søndag!

You Might Also Like

1 Comment

  1. Betina Schou

    13. oktober 2017 at 22:06

    Dit indlæg er spot on. Jeg kan tjekke de fleste punkter af, både træning om morgenen, gode sævnvaner, solid og nærende morgenmad. Vil gerne være bedre til det med meditation og kolde bade. Og så er jeg begyndt at høre lydbøger til og fra arbejde, hvor jeg tit hænger fast i trafikken på E45 østjyske motorvej. Men det gør ikke så meget, jeg får “læst ” nogle bøger, som jeg ellers ikke ville få læst

Leave a Reply