Første uge efter barsel

Godmorgen og glædelig fredag! Så er det snart weekend, og jeg håber at du har nogle dejlige planer i vente. På søndag skal vi fejre Oskar’s gudfar, der fylder 50 år, så det tegner jo allerede til at blive en god weekend.

Der har været lidt stille på blog fronten, og det er simpelthen fordi det har været lidt hektisk at få styr på det hele inden jeg skulle afslutte min barsel og min mand skulle overtage. Og så har jeg været så ufattelig træt her den første uge tilbage på arbejde, at jeg nogle dage er gået i seng allerede klokken otte om aften, så der har ikke engang været tid til at sige hej til Oskar eller farmand. Men er det ikke altid lidt hårdt i starten, når man skal ind i en ny rutine?

Jeg har som sagt været tilbage på arbejdsmarked i en uge nu, og jeg er indtil videre rigtig glad for at komme i gang igen. Selvfølgelig er det også en kæmpe tilvænning pludselig ikke at se Oskar alle hans vågne timer i døgnet, men jeg har virkelig nydt at være “Emma” igen, og ikke bare “Oskar’s mor”. Det har været så skønt at kunne tage mig tid til mine egne behov (som altså bare er basis behov som at få noget at spise eller drikke) i stedet for hele tiden at skulle skemalægge dagen efter lur, frokost, Oskar’s humør og så videre. Ja, jeg vil næsten sige at jeg har følt mig som et menneske igen, haha!

Så lige nu er min mand hjemme på barsel (farsel??) og han har barsel indtil midten af marts, hvor Oskar starter i dagpleje i starten af marts måned. Så der kommer igen en ny rutine som vi skal vænne os til. Om min mand nyder at gå hjemme og agere husmor? Det ved jeg ikke, men det er i hvert fald rigtig godt for de to, at de også kan få et tæt knyttet bånd til hinanden, så det ikke kun er mig, som Oskar vil have opmærksomhed fra. Jeg tror at det er rigtig godt for os alle tre, at Anders og jeg har byttet roller her til slut, så han også kommer til at blive en fast del af Oskar’s tidlige barndom.

Jeg arbejder inde i København, så det er sket at jeg er kommet så sent hjem, at Oskar er gået i seng inden jeg kommer hjem, hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt, både da Oskar ikke når at se mig, og at min mand skal “klare skærene” helt alene, men det er igen en del af vores nye rutine, som jeg tror vi alle bare skal vænne os til. Jeg kommer til at have Oskar om morgen, og Anders kommer til at have ham om aften. I weekenderne må vi så kompensere for den tabte tid. Og være glade for at vi i det mindste fik et helt år, hvor han så os i mange timer hver dag.

Så er jeg glad for at komme på arbejde igen? Ja, det er jeg. Jeg har glædet mig til at starte i rigtig lang tid – mange måneder.. Og jeg kunne godt mærke til sidst, at jeg var klar til at komme på arbejde igen. Ligesom jeg også kan mærke på Oskar, at han er ved at være klar til at starte i sin dagpleje. Nogle dage klatre han jo simpelthen på væggene, fordi det er så svært at stimulere ham derhjemme i de vante rammer. Så jeg tror at det er rigtig godt for os alle sammen, selvom nogle dage kan være lange og lidt hårde, når Anders for eksempel har været nødt til at tage sig af Oskar helt alene, hele dagen.

Men tænk at vi allerede er kommet så langt. At Oskar ikke er en lille baby mere, men faktisk en lille dreng, der snart skal starte i dagpleje. Tiden går så stærkt, det er næsten svært at følge med.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *