Insta lately

Find min instagram lige her
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6

Godaften og glædelig mandag. Endnu en ny uge og dét tættere på foråret. Det er vel ikke kun mig, der glæder sig til lidt varmere briser og flere lyse timer i døgnet. Jeg har allerede en masse ting, som jeg gerne vil med familien, når vejret bliver lidt mere fornuftigt. Men lige nu må vi vidst nøjes med blæst og regn – og det har da også sin charme, hvis man er indenfor vel at mærke.

En del af mit brand, foregår på instagram. Gør alt ikke efterhånden det? Da jeg startede med at blogge for en god del år siden, var instagram ikke rigtig noget man brugte. I dag er det jo næsten omvendt med blog og instagram. Noget jeg både synes er rigtig godt, eftersom jeg elsker platformen og at dele billeder på den måde. Men samtidig synes jeg det er lidt ærgerligt, eftersom jeg også elsker at skrive og instagram ikke ligefrem gør sig til de lange skriverier. Men altså.. Førhen havde jeg en føljeton, hvor jeg delte de billeder som jeg senest havde delt på instagram, da der jo trods alt stadigvæk er folk, der holder fast i bloggen. Og tusind tak for jer!

Men lad os holde fast i traditionerne, så her er den første udgave “insta lately”

7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12

1. Det er ingen hemmelighed, at vi elsker søde sager her i huset. Og cookies er bestemt højt på listen. 2 og 3. Lidt snak om det at vende tilbage til arbejde efter så lang tid på barsel. Noget som jeg så frem til i lang tid, og stadigvæk er rigtig glad for. 4. Lille manden i sit boldbassin, som han elsker – især at smide boldene efter hunden.. 5. Efter Oskar’s 1 års tjek og vaccine hos lægen. Han var helt som han skulle være og lægen var meget imponeret over at vi ikke havde været forbi oftere, når han nu var en præmatur. Til gengæld er han langt over kurven i længde, så han har indhentet alt det han skal. Han fik lige en lille vaffel at sunde sig på, ovenpå sine to vacciner. 6. Et lille ønske om varmere temperature, som vi forhåbentlig snart går i møde. 7. Et super lækkert mad brød, som jeg også har delt en opskrift på lige her. 8. Lidt om de bekymringer jeg havde, inden jeg skulle starte på arbejde igen. 9.Oskar på sin 1 års fødselsdag. Han var desværre syg den dag, så vi måtte aflyse hans fødselsdags fest og holde den weekenden efter. Men hans farmor og farfar kom heldigvis forbi, så han trods alt blev fejret og fik en lækker kage. 10. Jeg er begyndt på en Bullet Journal, og her delte jeg endnu et billede fra den. 11. Jeg delte 5 nytårsforsætter, som du kan læse lige her. 12. Jeg fangede dette billede af Oskar, der sidder i sit boldbassin og ser Mickey Mouse. Fuld forundring og helt opslugt. Så sød.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *