“Hvorfor vil du ikke have flere børn?”

Den klassiske familien Danmark, er mor, far og to børn. Gerne en dreng og en pige, med kun et par år imellem. Måske med placering i provinsen, i en dejlig et-plans villa, med vovse og Volvo. Ren idyl og glade dage. Men hvad så med dem, der ikke ønsker den ‘perfekte’ familien Danmark. Hvad med dem, der synes at et barn er mere end rigeligt?

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at jeg kun har ønsket et barn. Og før jeg mødte min mand, ville jeg overhovedet ikke have børn. Men livmoderen begyndte at trække på sig, da jeg fandt ud af at ham den lange, rent faktisk var ham jeg gerne ville være sammen med resten af mit liv. Så vi fik lille Oskar – der slet ikke er så lille mere. Og hvad så nu? Hvornår begynder vi så på en lillebror eller en lillesøster til ham? Jeg ved slet ikke hvor mange gange, at jeg har fået de spørgsmål. Og hver gang jeg siger at jeg altså ikke tror at jeg skal producere flere børn, så bliver jeg altid mødt med rynkede pande, et ‘hm’ og et ‘ja ja, bare vent’. Men hvorfor er det ikke okay, bare at ville have et barn?

Nu er både min mand og jeg enebørn, så måske er jeg også lidt farvet af det, men enebørn kan have et ligeså sociale liv, som børn med søskende. Og jeg vil da vove at påstå, at jeg ikke var ensom under min barndom. Tværtimod, så lærte jeg ret hurtigt selv at tage initiativ til dem, som jeg gerne ville snakke med. Med årene er jeg blevet lidt mere indadvendt og åbner mig ikke op for hvem som helst, hvorimod jeg lystet snakkede med alle, der kom i nærheden af mig, da jeg var mindre. Når børnehaven skulle på tur, satte jeg mig altid ved siden af fremmede mennesker i bussen, bare for at snakke med nogle nye mennesker. Og jeg har altid haft en masse venner at lege med både fra skolen med også på den vej vi boede. Så jeg har aldrig været ensom eller manglet nogle at lege og snakke med. Jeg vil endda vove at påstå, at det har lært mig at være mere selvstændig og hvile i mit eget selskab, at jeg ikke altid har haft en mindre eller større søskende rundt om mig hele tiden.

Det er altid andre folks store bekymring, at Oskar skal blive alene og ensom, hvis ikke han får en lillebror eller lillesøster. Men er der nogen som tænker på at det også bare kan være det bedste for nogle forældre, kun at have et barn?

Nu kom Oskar ganske vidst også for tidligt til verden, hvilket nok har haft en stor rolle i min fødselsdepression. Men hvis der er noget som både min graviditet og Oskar’s første mange måneder ikke var, så var det en dans på roser. Så skulle det nærmere være en dans på torne. Jeg blev sygemeldt i november måned, så det var faktisk hele fem måneder før min terminsdag, på grund af begyndende bækkenløsning og forhøjet blodtryk. Jeg havde ikke en nem graviditet. Og jeg havde en lang og sej fødsel, da de gjorde alt hvad de kunne, for at holde ham inde så længe som muligt (22 timer i kodylt smerte helvede..) fem uger tilknyttet et hospital, utallige uger med skemaer, beregninger, vejninger, halvanden timers intervaller med søvn, evig gråd, gylp, hårtab, depression, afmagt og utallige skænderier med nævnt mand, da både ham og jeg var fuldstændig kørt af sporet af ren træthed og udmattelse. Og at gå igennem dét en gang til, er en ting. Men når vi samtidig har Oskar at tage os af. Bare tanken gør mig helt ked af det.

Ja, beslutningen om kun at få et barn, er ren selvvisk. Jeg har erkendt at jeg er for egoistisk til at ‘starte forfra’, når vi endelig er kommet så langt med Oskar. Det er lige begyndt at blive sjovt og dejligt at have ham, fordi han både sover meget bedre men også bare forstår lidt af hvad der sker, og er så sjov og hyggelig at være sammen med. Det er langt fra alle der hverken forstå eller deler min holdning, men hvorfor kan jeg ikke bare have lov til at have den holdning? Hvorfor skal det presses ned over hovedet på os, at det er ‘bedst for alle’ at få et ekstra barn? Normen er ikke altid det rigtige, det er noget vi selv kan mærke.

Så dette lange skriv er ikke en løftet pegefinger, til dem, der kommer og stille disse spørgsmål igen og igen. Det er en reminder til alle, om at man godt selv ved hvad der er bedst. Husk det <3

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *