Blog serie, part 3. Hvilket kamera bruger jeg til at skyde billeder med?

17. maj 2018EmmaEngmark
Blog post

Læs også: Blog serie, part 2. De betalte/sponsorerede indlæg.

Skal man have et dyrt kamera, for at starte en blog? Selvfølgelig ikke. Da jeg startede min aller første blog, tog jeg billeder med et gammelt digital kamera, der var sat ovenpå en stak bøger med en timer på. Siden gik jeg hen til et Olympus kamera, som jeg brugte i starten til billederne på denne blog – hvor jeg nu er endt med det Canon kamera, som jeg bruger til alle mine billeder i dag. Og jeg må sige at det har været den bedste investering, som jeg længe har lavet, da jeg bruger mit kamera utrolig meget.

Et spørgsmål som jeg får rigtig tit, er hvilket kamera og hvilken linse jeg bruger. Så dagens indlæg kommer selvfølgelig til at handle om dette. Igen vil jeg sige at det ikke er et must, at have et dyrt kamera, hvis man vil starte en blog. Disse billeder er bare taget med min iPhone X, da mit kamera sjovt nok ikke var tilgængeligt i det her tilfælde. Mange nye telefoner, har et rigtig godt kamera, der sagtens kan gå til billeder på ens blog – ligesom man også godt kan få gode billeder ud af et digital kamera. Men personligt, så foretrækker jeg at bruge dette kamera, da jeg synes mine billeder bliver meget bedre.

Canon EOS 1300D DSLR.

Det kamerahus som jeg bruger, er et Canon EOS 1300D. Et spejlreflekskamera med 18 megapixels, til de nysgerrige. Det er en ren jungle at finde rundt i hvilket kamera, der vil passe bedst til en selv. Jeg vil sige at det her er det perfekte begynder kamera. Du behøver ikke at bruge en halv formue på at købe det nyeste kamera, for rigtig meget af arbejdet, sidder i den linser som du vælger til dit kamera. Men du skal selvfølgelig lave lidt research, så du ved om det valgte kamera virker til det som du skal bruge det til. Og til mit behov lige nu, så er det her kamera helt perfekt.

Canon linse 18-55mmCanon linse 75-300 mm.

Hvilken linse skal man så vælge? Igen kommer det an på hvad man skal bruge kameraet til, og hvilke billeder man gerne vil skyde. Køber du dette Canon kamera igennem for eksempel Elgiganten, så kan du ofte få både kamerahuset og 18-55mm linsen med. Og det er en ganske fin linse! Den kan sagtens lave de slørede baggrunde, som mange gerne vil have. Samtidig med der også er zoom på – som ikke er tilfældet med alle linser. Ofte bruger jeg denne linse, når jeg skal tage billeder af ting. Eller er indendøre. For jeg behøver ikke at have så stor afstand fra det objekt jeg skyder billeder af, som når jeg bruger den store linse.

Den store linse, er min mest brugte. Og det er den som jeg ni ud af ti gange, altid har på kameraet, når jeg er ude for at skyde outfit billeder. Så stort set alle mine billeder på bloggen – og instagram – er taget med denne linse. Et par enkelte gange, har jeg også brugt den til at skyde billeder af noget meget langt væk (ofte et dyr i en park for eksempel) da den har en helt utrolig zoom.

Jeg knuselsker mit kamera! Og min motivation til at gøre mere ud af billederne, steg i takt med at jeg fik det købt. Jeg var så heldig at min mor købte dette kamera for mig Tyskland, hvor jeg fik alle tre dele til en meget bedre pris, end hvad det koster herhjemme i Danmark. Så er du på udkig efter et nyt kamera, så kan jeg godt anbefale at man kigger lidt omkring, for der er altså mange penge at spare, hvis man kan slå det sammen med en tur over grænsen.

Til de andre bloggere derude, hvilket kamera bruger I selv?

2 Comments

  • Frk Mejer

    18. maj 2018 at 13:15

    Hvor er det dog et lækkert kamera. Jeg ønsker godt nok også at finde et, som fungerer optimalt og som man kan have med rundt. God weekend!

  • blogbycc.dk

    18. maj 2018 at 16:58

    Jeg tager de fleste af mine billeder med min mobil telefon, jeg har et spejlrefleks også, men det er simpelhen for teknisk til mig. haha.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post