Skarp hvid i Nordhavn

10. juli 2018EmmaEngmark
Blog post

Billeder af Astrid Hovman. Bukser: Zara. Top og sko: Primark. Ur: Daniel Wellington. Taske: Malene Birger.
Husk at du kan få 15% hos alt fra Daniel Wellington, ved at bruge koden ‘Emmae‘ ved betaling.

Det vejr vi har lige i øjeblikket, er lige mig! Det er ikke koldt, men det er heller ikke så varmt, at man sveder selv i sit Eva kostume. Dog er det stadig en smule for varmt om aften, da vi i øjeblikket sover under et sort tegltag (utrolig pænt, men fy for pokker, hvor er det bare varmt – hvis I nogensinde skulle overveje sådan et tag, så hav lige dét i minde) så i øjeblikket går jeg rundt med en konstant snue, da vi sover med en blæser tændt. Ikke den smarteste kombi, but you gotta do, what you gotta do.

I går var jeg ude med tre søde piger. Den ene var som altid Astrid, hvor vi også fik selskab af to amerikanske piger, hvor vi mødtes til lidt billeder, snak og generelt bare for at have en hyggelig eftermiddag. Vi gik rundt nede ved Nordhavn, som faktisk er utrolig foto venligt, selvom jeg aldrig selv har haft det i tankerne.
 
Så for en gangs skyld er det faktisk dug friske billeder (eller altså næsten..) som I får på bloggen.

Dagens outfit, er faktisk så realistisk som det overhovedet kunne være. For jeg kom nemlig direkte fra arbejde, inden jeg skulle mødes med pigerne. Så det her er hvad jeg normalt har på, når jeg er på arbejde. Simpelt, komfortabelt men stadig præsentabelt. Tre gode ord, hvis du spørger mig. Og egentlig synes jeg også at outfittet fungerede rimelig fint. Egentlig var jeg lidt i tvivl, om hvorvidt det overhovedet ville se godt ud på billeder, men jeg må indrømme at jeg synes det spiller rimelig godt med Nordhavn som baggrund.
 
Disse bukser fra Zara, er virkelig nogle af mine yndlings bukser. De er så behagelige at have på, men ser stadigvæk så stillede ud, at de sagtens kan bruges til arbejde. Jeg elsker dem faktisk så meget, at jeg også har et par i sort, haha.

De er nemme at style. Her har jeg bare stylet dem med en enkel, hvid t-shirt (det kan man aldrig gå galt i byen med) og så mine nye favorit sneaker, som jeg købte i Primark da jeg besøgte mine forældre. Indtil videre er de stadig pænt hvide, så jeg nyder dem lige så længe det varer. Er man mere til et formelt look, kan bukserne sættes sammen med et par stiletter eller et par fine ballerinaer, og så kan de nemt bruges til en tur i byen eller til en lækker middag.
 
I dag skal jeg så ses med søde Astrid igen. Igen, igen skal vi ud at tage nogle fine billeder, og så håber jeg på at vi lige kan få en kaffe eller en bid mad sammen efter, og følge lidt op på verdens situationen.
 
Hvad synes I ellers om looket? Hav en fantastisk dag!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Post Next Post