Dagens outfit: pizza skjorten

29. april 2017EmmaEngmark

Taske: Gucci / Jakke: Zara / Støvler: Deichmann / Jeans: Nelly / Skjorte: Primark

I mit klædeskab, er der en ting som går igen: Primark. Har du aldrig hørt om Primark, så vil jeg mene at du er gået glip af noget. Forestil dig en H&M, bare med mere tøj (oftere pænere) og til meget billigere penge. Desværre har vi ikke Primark i Danmark, og man skal enten til Tyskland eller England for at finde den nærmeste. Nu har jeg mine forældre placeret i Bremen, så jeg har heldigvis tit adgang til en butik. Og det bruger jeg ligeså tit jeg kan.
Hvor jeg helst foretrækker få, men gode tasker – som for eksempel denne Gucci taske, der klart er min yndlings – så har jeg det lige omvendt med tøj. Jeg kan godt lide at have noget tøj at vælge i mellem. Og jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at give det væk, når jeg ikke har lyst til at gå med det mere. Har bukserne kostet otte euro, har jeg heller ikke noget imod at smide dem ud, hvis de går i stykker – hvor imod jeg ville have det lidt skidt, hvis de havde koster små ottehundrede kroner.

I påsken besøgte Anders og jeg mine forældre, og turen gik selvfølgelig til Primark (som den gør hver gang jeg besøger dem) og her fandt jeg skjorten. Den har pizza. Den har slikkepind. Den har kamera. Den skulle med hjem.
Og der gik ikke længe før den blev døbt “pizza skjorten”, bare fordi.
Pizza skjorten er nem at style. Her jeg sat ekstra fokus på skjorten, hvor den er det eneste farverige i et ellers meget sort outfit – men jeg har også brugt den på arbejde, med en sort, langærmet trøje udover, så kraven og kanten af skjorten lige titter frem. I kan tro, at jeg fik mange kommentarer på skjorten. Men den er altså også så fin.

Hvad synes I om skjorten?

Ellers håber jeg at I har haft en dejlig lørdag – selvom det har pis regnet det meste af dagen.
Anders og jeg var på Flammen i morges, for at spise brunch – her havde jeg lidt håbet på en hyggelig gåtur i byen bagefter, men det valgte vi hurtigt at droppe, for at skynde os tilbage i lejligheden. Her til aften skal vi til koncert i Vega, og håber på at slutte aftenen af med et par drinks. Så lad os lige krydse fingre for at det holder tørt resten af dagen.

Hav en dejlig weekend!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post