Den lækreste tapas platte fra Tapas2Go

15. april 2018EmmaEngmark
Blog post

Godmorgen søde piger, og velkommen tilbage til bloggen.

Jeg har simpelthen haft så skøn en weekend! I fredags havde jeg taget fri for arbejde, for at mødes med Astrid til et par billeder, og to PR besøg hos Holm & Bertung og PR Connect. Så hyggelig en dag, fyldt med lækker mad, gode drinks og søde piger. På vejen hjem, hentede jeg en lækker tapas platte fra Tapas2Go, som manden og jeg hyggede os med om aften. I går skulle jeg egentlig bare have haft en stille dag derhjemme, men endte med at tage ud til aftensmad og kaffe med Malue, og senere ud til et par drinks med min kære mand – hvor vi på vejen hjem svingede forbi 7/11 og købte en is med hjem. I dag prøver vi så igen, med at have en stille dag derhjemme, haha.

Vores lækre tapas anretning fra i fredags, kom fra en lille biks på Frederiksberg, der hedder Tapas2Go. Som navnet indikere, så ligger hele konceptet i at man henter en lækker platte, som man kan tage med hjem eller nyde udenfor. Det var egentlig meningen at jeg ville have lavet det til en lille picnic, men da vejret ikke lige tillod det, blev det i vores hjemmelige rammer i stedet. Butikken er kun lidt over to uger gammel, så da de gerne vil have spredt budskabet lidt mere, var jeg så heldig at modtage den lækre platte i gave. Og det var et stort hit herhjemme!

Tapas platte til 2 indeholder:

  • Serano skinke (lufttørret skinke)
  • Chorizo (krydret pølse)
  • Mortadella (italiensk kødpølse)
  • Belgisk paté (hvidløg og grøn peber paté)
  • Bresaola (lufttørret okseinderlår)
  • Valgrana pietmontese (italiensk ost i stil med parmesan)
  • Marchengo (spansk fåreost)
  • Pecorino forte (blød fåreost med chili)
  • Taleggio (halvblød rødkitsost)
  • Mini mozzarella (produceret af komælk)
  • Græske olien
  • Kapers bær
  • Cornichoner
  • Cherrytomater
  • Fyldte olien med rød peber

Jeg er i hvert fald helt sikker på at det ikke er sidste gang vi kommer til at købe aftensmad her. Hjemme hos os er tapas virkelig et hit, da det er super hyggeligt at spise. Og man bliver altid overrasket over hvor meget det mætter. Selv om A godt kan spise en del, så blev vi fint mætte af denne anretning.

Og der var endda en lille ost og et salat blad til overs til Manny, haha!

Alle råvarerne var friske og lækre. Vi fik to dip med også – en chili mayo og en med grillet, rød peber. Og med et lille glas rødvin til, så var det simpelthen den perfekte aftensmad. Så til alle Københavnerne, så vil jeg klart anbefale jer stedet, hvis I ikke lige står og ved hvad I skal gøre med frokosten eller aftensmaden.

Hvad synes I mon om konceptet? 

8 Comments

  • Lena – Lelife.dk

    16. april 2018 at 11:20

    Hvor ser det lækkert ud Elsker tapas ❤️

    1. EmmaEngmark

      16. april 2018 at 14:05

      Det er det bedste! Og så hyggeligt.

  • Louise Kristensen

    16. april 2018 at 13:59

    Haha, ej må lige sige. Jeg ELSKER billedet, hvor hunden er på. Tungen ude og det hele.
    Men det ser så død lækkert ud! Man er for dum hvis man ikke bliver fristet af de her billeder 🙂

    1. EmmaEngmark

      16. april 2018 at 14:05

      Haha, ja han er ret fin 😉 Og han var SÅ vild med at sidde med til bords til billeder. Selvom han nok bare håbede at der faldt lidt af til ham også, hehe.

  • Ea

    16. april 2018 at 15:16

    Hvor ser det bare lækkert ud! OG jeg er vild med billedet med hunden 😉

  • Det at have en ‘casual stil’ – Kaffe og kjoler

    16. april 2018 at 16:26

    […] og en god start på den nye uge. Selv har jeg haft en fantastisk weekend, som I kan læse lidt om i dette indlæg. Jeg startede faktisk denne uge, med at være hjemme i dag, da jeg måtte kaste håndklædet i […]

  • simone

    16. april 2018 at 23:23

    Mums! Hvor er det lækkert, og det ser SÅ præsentabelt ud! <3

  • Freja

    17. april 2018 at 17:07

    Det ser virkelig lækkert ud! Virkelig et fint koncept 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Post Next Post