Det at have en ‘casual stil’

16. april 2018EmmaEngmark
Blog post

– Jakke: Creme Fraiche – Jeans: Vero Moda – Top: H&M – Sko: Aldo – Taske: Gucci
– Billeder af Astrid

Glædelig mandag, alle sammen!
Jeg håber at I alle har haft en skøn weekend og en god start på den nye uge. Selv har jeg haft en fantastisk weekend, som I kan læse lidt om i dette indlæg. Jeg startede faktisk denne uge, med at være hjemme i dag, da jeg måtte kaste håndklædet i ringen og tage en sygedag fra arbejdet. Så det har været en lidt sløv dag, hvor jeg egentlig bare har hygget med hunden – og nu skal jeg ellers så småt i gang med lidt mad og bagværk til i aften.

Dagens billeder er taget for et par dage siden, hvor Astrid og jeg fik skudt to forskellige outfits. Jeg har efterhånden hele skrivebordet fyldt med billeder til forskellige indlæg, da jeg har været så heldig at møde Astrid, der både er rigtig sød og en haj til at tage billeder. Så nu mangler vi bare at jeg har lidt tid til faktisk at udgive alle de indlæg, som jeg efterhånden har fået planlagt til jer. Men det er jo den samme trummerum – jeg har bare så meget arbejde i øjeblikket!

Men det er ikke hvad dagens indlæg skal handle om. Det skal handle om det at have en ‘casual’ stil. Hvis man har fulgt med på bloggen i et stykke tid, vil man nok have lagt mærke til at min stil ikke just er prangende og skiller sig særlig meget ud. Hvilket jeg egentlig aldrig har tænkt så meget over, indtil jeg fik en kommentar på instagram. Og det var ikke en tarvelig kommentar, men kommentaren var: ‘jeg elsker bare din casual stil’. Min første tanke var faktisk: ‘nej hov hov, det var ikke så pænt sagt’. For min første tanke til ordet ‘casual’, er at det hele er en smule kedeligt. Og hvis det man har på er lidt kedeligt, kan man så overhovedet blogge om det? Men er det det, der menes med at have en ‘casual stil’?

Jeg sidder tit og kigger instagram igennem, for at få lidt inspiration til nye outfits. Nogle af mine favorit brugere er for eksempel Isabella, Lydia og Kemper. Men selvom jeg hver dag sidder og beundre deres fantastiske stil, så er min egen stadig i en helt anden boldgade. For ja, jeg er nok rimelig casual. Ligesom min stil. Jeg kan faktisk ikke lide at skille mig fuldstændig ud, og jeg hader når jeg føler at alle kigger på mig. Så måske det er derfor at jeg har det bedst i tøj, der er rimelig low key og ikke for prangende.

Men betyder det så at man ikke kan være en ‘mode blogger’?

Well.. Nej! For mode er jo mange ting. Og for mig, er prangende mode, noget der er super flot at kigge på, men aldrig noget som jeg selv kunne finde på at gå med. Som for eksempel dette outfit. Jeg tror simpelthen bare ikke at jeg ville være komfortabel i så nedringende og skrig gult et outfit – men wow, hvor det bare er flot!

Min egen stil, er mere.. Nedtonet og ja, casual. Men min stil, er mig. Jeg forsøger at leve et rimelig minimalistisk liv, hvilket jeg også har præget på min stil. Jeg kan godt lide at alle mine tøj stykker passer sammen – i stedet for at have en turkis bluse med røde blomster, der kun passer til ét sæt bukser (bare et eksempel, intet specifikt i tankerne..) og det er dét, som jeg synes er det fedeste. Jeg har heller ikke rigtig problemer med at finde ud af hvad jeg vil have på om morgen, for det er næsten lige gyldigt hvad jeg tager, så passer det sammen. Og vigtigst af alt, så har jeg det godt i det!

Så ja. Jeg har en casual stil. Og jeg er faktisk stolt af det. For det er mig. Det er min stil. Og jeg har endelig fundet min stil. Det har taget mange år. Men jeg har fundet den stil, som jeg har det godt med. Og jeg har fundet min hverdags uniform, som jeg stort set har på hver gang jeg er på arbejde. Så mode for mig, er at gå op i sine tøj stykker. Vælge det, som man virkelig kan lide og føler sig godt tilpas i.

So here’s to the casual style!

Læs flere af mine mode indlæg lige her.

1 Comments

  • simone

    18. april 2018 at 22:14

    Min stil er faktisk også meget casual! Det er altså meget rart nogle gange, selvom jeg også sagtens kan finde på at dresse up!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post