Det har jeg lært, efter en måned i karantæne

Den 11 marts, fik vi beskeden om at Danmark den følgende dag ville lukke ned. Lukke ned.. En krise havde ramt os, og intet lignende har været set siden 2. verdenskrig. Det har og er en alvorlig situation, som hele verden står i. Og da Danmark lukkede ned, blev de fleste af os sendt hjem med beskeden om at holde os for os selv, så vidt muligt. Oskar’s dagpleje lukkede også ned, og derfor blev jeg nødsaget til at arbejde hjemmefra, indtil han igen kunne komme i dagpleje. Så jeg nåede kun lige tilbage på arbejdsmarket i en lille måneds tid efter min barsel, før jeg igen måtte gå til at være “hjemmegående husmor”, dog med fuldtids arbejde som booking manager for et hotel.

Panikken havde allerede sat sig i mig, og jeg kunne tydeligt se de stressende scenarier for mig, om hvordan jeg både skulle underholde Oskar hele dagen, lave mit arbejde og også lige få tid til at handle, gøre rent, gå med hunden og komme i bad på et tidspunkt. Jeg glædet mig vitterligt ikke til at skulle gå hjemme igen.

Nu har jeg så været tilbage på arbejde i en lille måneds tid. Oskar er begyndt i dagpleje igen. Skolerne er åbnet, forretninger er igen begyndt at åbne og Danmark begynder så småt at ligne lidt sig selv igen. Og her på den anden side af min en-måneds karantæne tid, var det så så slemt? Næh. Faktisk er der kommet en del gode ting ud af den karantæne tid. Så for at sprede lidt positiv energi i denne knap så positive tid, deler jeg de ting med dig.

5 ting jeg har lært af at være i hjemme karantæne

Vigtigheden ved rutiner
Det bliver tit sagt til en, når man har besøg af sin sundhedsplejerske. “Babyer kan godt lide rutiner“. Det viser sig så, at det kan dens mor altså også. Jeg fandt hurtigt ud af at det virkede bedst for både Oskar og jeg, hvis vores dag gik efter et vis skema. Han vågnede gerne ved en 7 tiden, hvor vi kom i bad og fik tøj på. Mens jeg lavede havregrød til ham om morgen (og kaffe til mig selv, selvfølgelig) sad han og så lidt tv (Gurli Gris, selvfølgelig) Efter hans mad, svarede jeg de første mails, mens han stadig så tv. Så blev der ellers leget på gulvet, øvet i at gå, indtil det var tid til en lur. Og sådan fortsatte hele vores dag, i et skema og efter en rutine. Både han og jeg vidste hvad der skulle ske, og det gav mig noget at forholde mig til og jeg kunne nærmest planlægge hvornår der var et pusterum, til at jeg kunne lave noget arbejde.

I dag kører vi stadig efter en vis rutine om morgen, for på den måde ved jeg at jeg kan nå det hele, inden Oskar skal sættes af i dagplejen. Jeg er klart et rutine menneske, og jeg har virkelig fundet ud af hvilke rutiner, der virker bedst for mig. Efter at være kommet på arbejde igen, kan jeg mærke at det også hjælper på min produktivitet, hvis jeg følger en lille rutine, når jeg kommer på arbejde. Ved at gøre de samme ting (så små som bare lige at sige hej og godmorgen til kollegaerne, mens kan drikker morgenkaffen) sætter du tonen for en god og produktiv dag.

Hvor meget man kan nå på ti minutter
Jeg kan sagtens nå at støvsuge, gøre køkkenet rent, rydde Oskar’s legetøj væk, vande planterne, lægge vasketøj sammen og sætte en ny omgang over. Sagtens. Effektivitet, og så kan du stort set nå alt på ti minutter. Enhver forældre vil vide, at babys lur, er ens eget frikvarter. Hvor længe den pause så varer, det er jo lidt op til søvnguden. Men hver gang jeg havde lagt ham til at sove, brugte jeg lige ti minutter på at fikse hytten, så der altid ser nogenlunde ud. For jeg arbejder altså bare bedst i et rent og rydeligt hjem. Og det er noget, som jeg har taget med mig i dag. Hver gang jeg lige har ti minutter, hvad enten det er mens Oskar lige hygger sig i sit boldbassin, manden er ude at gå med hunden eller jeg venter på at vandet koger, så gør jeg lige lidt rent og pænt i huset. Clean space, clean mind.

Fordybet mig i kameraet
Hvis du følger mig på instagram, har du måske lagt mærke til at jeg har lagt rigtig mange billeder op siden karantænen begyndte. Min plan har fra starten af været at lægge billeder op på profilen mindst en gang om dagen, men det har været ret svært at finde tid til det. Men for at jeg ikke skulle miste fatningen fuldstændig over bare at være derhjemme, så begyndte jeg faktisk at tage så mange billeder, at jeg sagtens kunne lægge billeder op hver dag. Og jeg synes det er mega sjovt at tage billeder. Både at ting, andre og mig selv. Jeg har sat tid af til at lære mit kamera bedre at kende, samt lære at bruge photoshop og lightroom på en helt ny måde, til at skabe mere kreative billeder – hvilket jeg har kunne mærke, har været lige min stil. Det har virkelig lært mig, at hvis der er noget som jeg gerne vil, så kan jeg sagtens, hvis jeg bare tager mig tiden til det. Og det har jeg gjort og det vil jeg gøre fremad rettet. Jeg har oprettet en separat instagram konto til mine mere kreative billeder, så dem af jer, der mest bare vil følge mig og min hverdag, kan blive ved med at følge med på den gamle profil. Find den nye lige her.

Modet til at følge mine drømme
Jeg elsker at blogge. Jeg elsker at tage billeder. Jeg elsker at skrive. Men jeg har hverken haft tiden eller modet, til virkelig at følge det jeg gerne vil. Måske har jeg følt at det er for ambitiøst, at jeg ikke kan eller at ingen vil følge med og bakke op. Men jeg er ved at lære, at det faktisk er lige meget, for det gør mig glad. Jeg fandt glæden i at tage billeder, og begynde at skrive igen, under karantænen, da jeg havde tiden til at fordybe mig i det. Så jeg har sat nye mål. Jeg har fået nye drømme, om at have egen virksomhed – måske især i disse tider, hvor ingen nærmest kan vide sig sikre på hvad der kommer til at ske i fremtiden. Derfor er der blandt andet også begyndt at komme flere indlæg på bloggen, da jeg er blevet mindet om at det er dét, jeg virkelig synes er sjovt at lave.

Det er okay at tage en pause
Hvad enten det er en lang eller en kort pause, som du har brug for, så er det okay. Vi kan alle have brug for et lille break en gang i mellem, og det er så vigtigt at lytte til sig selv, når det handler om hvornår man har fået nok. For mig, handlede det meget om at jeg lige satte mig ned i bare fem minutter, mens Oskar sov, og drak min kaffe i fred og ro. Ingen til at hive i mig, ingen mails at besvare, ingen notifikationer på telefonen, ingen fjernsyn. Bare mig og kaffen. Og hold nu op, hvor var det rart og nærmest terapeutisk, at sidde der for mig selv og lige nyde det hele. Noget som jeg har taget med mig i dag, efter jeg er kommet tilbage på arbejde igen. Når det hele kan blive lidt meget, så tager jeg mig en kop kaffe og en slapper. Kigger ud af vinduet. Hører lidt musik eller ti minutter af en podcast. Bare lige det at få et pusterum, det kan virkelig gøre underværker.

Hvilke ting har du lært under karantæne tiden?

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Det har jeg lært, efter en måned i karantæne