En livsstilsblog af Emma Engmark

Forårs kjoler fra Ganni

Kjolen på ovenstående billede er ikke fra Ganni – find den i dette indlæg.

Julen varer lige til påske – så det må jo betyde at julen er ved at være slut. Jeg glæder mig simpelthen så meget til dette års påske ferie, da Anders og jeg tager til Bremen i morgen. Fire dage fyldt med familie hygge, bowling, shopping, lækker mad og øl på deres påske marked. Og ikke mindst er påsken lig med hyggelige dage, men også lig med at lunere vejr kommer vores vej. Og med varmere vejr, kommer de lækre forårs og sommer kjoler, som mange af os venter på hele året.

Jeg elsker kjoler (hint til min blogs navn, hehe) da jeg oftest føler mig mere feminin i en fin kjole. Især til sommer, hvor man endelig kan smide strømpebukserne og vise lidt ben – og ikke mindst få en lille kulør. Men det er stadigvæk lidt for koldt, til de klassiske sommerkjoler og her vil jeg mene at jeg har fundet tre rigtig gode bud, på lækre forårs kjoler, der er lidt tykkere og stadigvæk kan holde dig lidt varm.

Jeg har længe været helt vild med Ganni’s design – især deres flotte rose print som på kjole nummer tre – og jeg er helt vild med deres smukke kjoler. I øjeblikket er det ret populært med løstsiddende kjoler, hvilket jeg er helt vild med! Ingen gider at have så stramme kjoler på, at man dårligt kan trække vejret, så jeg er meget begejstret for denne trend. Og selvom kjolen sidder løst, behøver den ikke at være uden form. Disse tre kjoler har for eksempel alle nogle detaljer omkring hoften, der gør at man stadigvæk får en flot figur i kjolerne.

Lige siden jeg så Emma Martiny i denne kjole, har jeg været smask forelsket og går egentlig bare og venter på det rette tidspunkt, før jeg selv køber den smukke rose kjole.

Hvad synes I om kjolerne? 

Kjoler fra Ganni
Kjole 1 / Kjole 2 / Kjole 3

Dette indlæg er udviklet i samarbejde med Profilart.

You Might Also Like

1 Comment

  1. Forårs nyheder – Zaful wishlist – Kaffe og kjoler

    13. april 2017 at 02:53

    […] et tidligere indlæg, fortalte jeg lidt om min kærlighed for kjoler. Hvilket også er en af grundene til at jeg elsker […]

Leave a Reply