Fredags kage

Her i familien, har vi en meget sød tand. Og er der noget bedre, end en lækker kage til at starte weekenden med? Det tror jeg næsten ikke. Denne kager skriger bare fest og farver, og den smager mindst ligeså godt – og det bedste er næsten, at den kan laves på tusindvis af forskellige måder. Jeg har lavet den til min egen og min mands arbejdsplads, og begge steder var helt vilde med den. Så nu skal den da også deles her.

Du skal bruge:

Brownie bund

  • 250 gram smør
  • 150 gram mørk chokolade
  • 4 æg
  • 250 gram sukker
  • 150 gram hvedemel
  • 3 spsk kakaopulver

Chokolade glasur

  • Flormelis
  • Usødet kakaopulver
  • Vand

Topping – eget valg, men jeg brugte

  • Hindbær
  • Blåbær
  • Brombær
  • Dumlebrud
  • Maltesers
  • Toffifee

Smelt smør og chokolade i en gryde, og lad det køle af. I en seperat skål, pisk sukker og æg til en let æggesnaps. Vend mel og kakaopulver forsigtigt i æggesnapsen. Vend derefter den afkølede chokolademiks i. Det er vigtigt den ikke er varm, så du ikke ender med at lave røræg, haha. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bag den i cirka 25 minutter ved 175 grader. Den skal hellere være en smule underbagt, end en smule overbagt. Lad den køle helt af.

Bland flormelis, kakaopulver og vand, til du får den konsistens du gerne vil have. Jeg kan bedst lide at den er en smule fast, men den skal stadig være så blød, at din topping kan sidde fast. Hæld det ud over den afkølede kage. Og her kommer så det sjove. Dekorer din kage, med al det pynt du vil. Slik, chokolade, bær, spiselige blomster. Alt kan bruges og mængden er helt op til dig. Så er der serveret.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *