Hjemme hos.. Malue Jasmine Silke Ramløs

7. oktober 2018EmmaEngmark
Blog post

Mød Malue Jasmine Silke Ramløs. Uddannet i dyre telepati
og stifter af online magazinet Marble Magazine.

For snart tre år siden, mødtes jeg med Malue for første gang på Emmerys på Islands Brygge. Malue havde postet et opslag i en gruppe for bloggere, om et ønske om flere veninder til at tage billeder med. Og her var jeg selvfølgelig klar. Vi mødtes til en kaffe, gik ud og tog nogle mindre fine billeder på havnen og hun er siden blevet til en af mine gode veninder.
 
Malue er en sej pige. Hun har været selvstændig det meste af den tid vi har kendt hinanden, hvor hun blandt andet har stablet en succesfuld karriere på benene ved at lave telepati med dyr. En noget så imponerende verden, som vi kan snakke om i timevis. Og ikke nok med det, så er hun også begyndt på hendes helt eget online magasin, Marble Magazine.
 
I denne nye føljeton, vil jeg tage hjem til en række kvinder (og mænd måske?) der inspirere mig. Her vil jeg stille dem nogle spørgsmål om deres karriere, men også få et lille sneak peek i deres hjem. Ens stil, siger utrolig meget om en selv, hvis du spørger mig. Så jeg elsker at se hvordan andre folk bor. Og jeg håber at du er ligeså nysgerrig som jeg.

 

Hvad fik dig til at falde for netop denne lejlighed og hvor længe har du boet her? Jeg har boet her siden august ’17, så lidt over et år. Og jeg tror det var de høje paneller. Da min mor og jeg trådte ind i lejligheden vidste vi bare at det skulle være den. Det er det gamle, lidt ældre look med noget sjæl, jeg godt kan lide. Der er stuk i alle rummene. Jeg hader dog køkkenet, da det ikke passer ind i stilen med resten af lejligheden. Jeg synes de skulle have lavet det til et mere landeligt køkken, i stedet for al det stål der er. Mere hvidt og romantisk. Det er det eneste som jeg ikke bryder mig om. Lyset, beliggenheden, altanen. Det andet er jo helt perfekt. Det er en gammel lejlighed, men meget velholdt. Jeg havde nok også lavet et andet badeværelse, blandt andet med et badekar, da pladsen ikke er særlig godt udnyttet. Men det er jo også de to dyreste ting at lave om.
 
Hvilket rum er dit yndlings rum? Inden at jeg fik en roomie, så var det klart spisestuen. Mest på grund af loftet med stuk. Men nu synes jeg faktisk ikke at jeg har et yndlings rum. Jeg kan godt lide stuen, men jeg kan ikke lide hele stuen, da jeg ikke er tilfreds med det nye spisebord. Men der er ikke plads til det gamle spisebord mere. Men uden indhold i lejligheden, så kan jeg bedst lide rummet, hvor jeg havde spisestue. Men når jeg engang får lejligheden for mig selv igen, så vil jeg indrette det anderledes. Jeg vil gerne have en bedre kontorplads, og så måske bytte rundt på stue og soveværelset, da vi

alligevel ikke fik brugt spisestuen så meget. Det er jo drømmen at have et “blogger rum” med kontor og separat plads til tøj, der skal skydes og alt kamera udstyr.
 
Hvad er dit bedste køb til lejligheden? Det tror jeg er marmor sofabordet. Det er nok min yndlingsting. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle købe det, da det kostede mellem 3-4.000,- og det er mange penge for et sofabord. Normalt ville jeg synes at det er alt for mange penge for et sofabord, men jeg er mega glad for det. Det er så fint og passer så godt ind i de grå toner, som jeg har i resten af lejligheden. Det binder stuen godt sammen.
 
Har du en genstand som du er mere sentimental over? Noget du måske altid har haft med dig? Faktisk ikke. Jeg tror ikke at jeg har noget stående, som altid har været med. Billedet af Corona betyder rigtig meget for mig, da det er malet af min mors veninde, der har hjulpet mig i gang med mode branchen. Det er jo ikke kunst som sådan, men betydningen i det gør det bare så specielt. Jeg holdt en gang en morgenfest i lejligheden og jeg flyttede billedet ind i soveværelset, for der skulle bare ikke ske noget med det. Bonus. Da vi tog billeder inde i Malue’s soveværelse, sidder der en gammel bamse på hendes seng, hvor hun her siger at den dog er noget som hun altid har haft med sig.

Nu arbejder du jo selvstændigt og mest hjemme. Hvad er det præcist du laver og arbejder med? Jeg har arbejdet meget med dyr. Men jeg gør det ikke rigtig i øjeblikket. Jeg har skåret meget ned på det, og hjælper faktisk kun akutte tilfælde nu, så jeg ved ikke hvor meget jeg skal fortælle om det. Jeg vil nok bare vælge at kalde det en sjette sans, noget jeg er født med. Det er svært at forklare så folk rigtig forstår hvad jeg laver. Jeg kan fornemme hvordan dyr – og i nogle tilfælde mennesker – har det og hvor de har ondt henne. Og forstå deres tanker og følelser. Så jeg formidler det ligesom til ejeren af dyret, og virker som en slags dyre clairvoyant. Dyre tolk, er jeg også blevet kaldt. Men det jeg primært hjælper folk med er at finde ud af hvor deres dyr – mest heste – har ondt henne og hjælper dem med at komme af med den smerte. Jeg kan altid mærke hvor de har ondt henne og hvad de har brug for, for at få det til at gå væk.

Det har jeg hjulpet folk med i to år. Men det er hårdt at arbejde med, derfor jeg har taget lidt afstand fra det på det sidste, da jeg har haft brug for en pause. Jeg kan ikke forklare det på andre måder end at jeg bare kan mærke det på egen krop hvad der skal til.
 
Når det så har været på mennesker, skal de så være troende for den branche, før at det hjælper? Overhovedet ikke. For eksempel min mormor er meget skeptisk og mener jeg skal få mig et rigtig arbejde. Men hun havde noget med lænden og kunne ikke bukke sig ned uden at det gjorde ondt. Det tog mig så 10-15 minutter at rette noget med blod systemet, der ikke flød ned til lænden. Og siden har hun ikke haft problemer med det. Hun synes stadig ikke at det er et rigtig job, men hun mener nu at jeg trods alt kan noget.

Nu har du lige udgivet andet udgave af Marble Magazine. Hvad kan man finde i bladet og hvad er din vision med bladet? Visionen er at forsøge at bringe inspiration, i forhold til mode, skønhed og livsstil. Der er også et afsnit med mad og drikke, men det hører jo også ind under livsstil. Mode delen er størst og er mest kollage baseret i øjeblikket, men der skal være flere videoer med i fremtiden. I forhold til skønheds sektionen, så skal der mere fokus på tabu belagte emner, som plastik kirurgi, der var med i Oktober udgaven, men det er lige det med at finde de rigtige personer, der skal være med. Livsstil sektionen er en blanding af mine egne tanker, sammen med gode tips til livsstil, søvn, mad – “søde ting til hjemmet” havde jeg for eksempel med i Oktober udgaven. En klar vision har jeg måske ikke endnu, for jeg får hele tiden nye ideer. Nu har jeg kun lavet to udgaver og i oktober prøvede jeg med en video, og jeg kan se at den side giver mange flere visninger, så det skal der klart mere af i fremtiden.

Hvor meget tid bruger du dagligt på bladet? Det ved jeg ikke rigtig. For med den måned, der lige har været her, der lavede jeg alt på kun to uger. Det er ikke helt optimalt, men der kom en masse ting i vejen så jeg ikke havde så meget tid. Jeg håber på at kunne bruge 3-4 timer om dagen på det, så jeg kan sprede det lidt mere ud, i stedet for at sidde med det i 9 timer. Så har jeg også mere tid til at lave videoer til magasinet, og på den måde kan folk også komme til at kende mig på en anden måde, end hvis jeg bare udgivet et blad. Men der er interesse for det, hvilket jeg er virkelig glad for. Jeg håber at jeg kan holde mit blad gratis som nu, ved at få annonce penge eller tjene penge på youtube i stedet, men nu må vi se hvad det ender med. Visningerne er i hvert fald steget meget. Den udgivelse i oktober, er kun 6 læsninger fra at være på niveau med september udgaven. Og vi er jo kun i første uge, så det er virkelig fedt. Jeg begynder at tro mere og mere på magasinet.

Arbejder du bedst ude eller hjemme? Hvor er du mest produktiv? Hjemme. Helt klart. Jeg er mega sensitiv, så når jeg er ude kan jeg ikke holde fokus og jeg bliver distraheret af det hele. Jeg har tænkt meget på idylen ved at sidde på en cafe for at arbejde, men jeg bliver distraheret bare af at folk har en samtale. Jeg har faktisk fundet en cafe på Christianshavn, hvor der måske var ro nok til at jeg kunne arbejde der, men jeg vil ikke engang give det forsøget. Ligesom det at have et kontor ude. Det kunne være så fedt, men jeg tror ikke at det ville fungere for mig i praksis. Nu har jeg heller ikke en bærbar, men måske når jeg får penge til en bærbar, så vil jeg prøve det af. Også så jeg kan være mere uafhængig. Magasinet kan jeg jo lave over det hele. Så jeg vil gerne lære det. Men jeg har det klart bedst med at arbejde hjemme. Selv når min roomie er hjemme, kan jeg have svært ved at koncentere mig, hvis hun bare hører en podcast. Baggrunds støj distrahere mig. Der skal helst bare være ro, når jeg er herhjemme.

Hvor slapper du aller mest af i din lejlighed? Det må være i sofaen. Men tit gør jeg det ikke, så går jeg heller i seng. Jeg er så dårlig til at slappe af, for så tænker jeg bare på alle de ting, jeg kunne lave i stedet. Det er måske en arbejdsskade som selvstændig, at man aldrig bliver helt færdig med det man laver. Jeg vil stadig sætte mig til at arbejde, da der altid er 117 ting jeg kan gå i gang med. Lige da det sidste magasin skulle udgives, der blev jeg færdig før tid, og her blev jeg simpelthen rastløs, da jeg så lige pludselig ikke vidste hvad jeg skulle lave. Før slappede jeg mest af ude hos hesten, da jeg kunne lukke helt af og bare hygge mig med at kigge på hestene. Men nu skal jeg finde mig et nyt sted. Måske Frederiksberg have eller noget i den stil. Det kunne være en mulighed, for når jeg er hjemme og computeren er ved siden af, så er der for mange ting jeg kan fixe. Så i virkeligheden slapper jeg nok mest af når jeg er ude. Måske det faktisk ville være en god ide med et ude kontor. Men egentlig er det jo bare fedt at arbejde hjemmefra. For hvis jeg vil arbejde i jogging tøj, jamen så kan jeg bare det.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Post Next Post