Hvad jeg lærte under min barsel

Jeg husker tydeligt før jeg selv blev mor, hvordan jeg kunne kigge på de nybagte mødre på café, drikke deres latte mens deres perfekte lille barn lå og sov i barnevognen, mens de sludrede med deres veninder. Som også havde perfekte børn, der bare lå og sov. De nød livet. De havde knækket koden. De var bare derhjemme og passede deres dejlige barn, mens de gik rundt og hyggede sig dagen lang.
Åh, hvor jeg glædet mig til at det blev mig!

Og det blev jo min tur. Og virkeligheden ramte mig hårdt. Som med et vink med en vognstang. Bang! Det var slet ikke sådan det fungerede. Barslen og mor livet, var slet ikke en lang kaffe pause eller ferie med løn. Det er altså ikke noget som de fortæller dig til jordmoder samtalerne – selvom de måske burde.

Nu har jeg snart været mor i 16 måneder. Lille fisen nærmer sig med hastige skridt halvandet år, og jeg har lært meget siden. Måske skal du selv til at være mor, måske er du mor. Måske er mor livet stadig mange år væk for dig. Men i hvert fald, så vil jeg dele de ting, som jeg lærte under min barsel. Og det er måske noget du kan nikke genkendende til.

En lang ferie. Sådan er jeg sikker på at mange vil betegne en barsel. Man har fri fra arbejde, skal bare være derhjemme, passe barnet, ses med venner og familie, hygge sig. Og være glad og lykkelig. Blaaaaa. Selvfølgelig er man glad og lykkelig (det meste af tiden) men hvis der er noget, som en barsel ikke er, så er det en ferie. Det er benhårdt arbejde. Fra morgen til aften – og langt ud på natten. Du er hele tiden på, du får aldrig lov til at holde fri. Kun når din baby en gang i mellem vil sove, men ofte er du så træt, at du selv falder i søvn. Så det er meget lidt tid, der er til veninde og café besøg. Det tog mig mange måneder, før jeg var klar på at tage på en café. Jeg orkede det simpelthen ikke.

Jeg husker stadig hvordan et familie medlem sagde “se lige Emma, man kan rigtig se at hun er hjemme på barsel, med den flotte farve hun har fået”. Altså ment som at jeg bare lå ude i haven hele tiden og solede mig.. For det kunne jo slet ikke tænkes at det kun var mine arme og mit ansigt, der havde fået farve, af de utallige timer jeg travede hele byen rundt, for at få mit barn til at sove.. Barsel er ikke nemt.

Kaffen blev min bedste ven. Inden jeg blev gravid, drak jeg en kop kaffe om dagen. En sjælden gang to. Mens jeg var gravid, forsvandt al lyst til kafef og jeg rørte det ikke i de syv måneder, jeg var gravid. Så kom Oskar.. Og jeg havde aldrig haft så meget brug for koffein, som jeg havde nu. Måske er du heldig, at du får et barn, der bare sover. Men det gjorde vi altså ikke. Og de første par måneder, sov jeg i snit 4-5 timer om natten (selvfølgelig ikke sammenlagt, sådan en luksus findes ikke) og da Oskar ikke gad at sove om dagen, da han var helt spæd, så skulle der meget kaffe til at komme igennem dagen. Nu sover han én lur om dagen, og sover fint om natten. Ofte fra 19-07, hvor han vågner mellem 0-3 gange. Men kaffe vanen holder stadig ved, og jeg har efterhånden indtaget så meget kaffe i så mange måneder, at jeg kan få hovedpine, hvis ikke jeg får morgenkaffen #afhængig

Mødregrupper er et hit. Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville være med i en mødregruppe. Men jeg havde ingen idé om hvor stor en indflydelse min mødregruppe ville ende med at have på mig. Jeg baksede med en stor fødselsdepression og havde i starten rigtig svært ved bare at komme ud af sengen. Helt i starten meldte jeg fra til mødregruppe dagene, fordi jeg bare ikke kunne magte det. Men til sidst blev det højdepunktet på min uge. Vi begyndte at snakke om de svære ting, jeg begyndte at forstå, at det ikke kun var mig, der havde det hårdt. Jeg havde nogle at dele de hårde tider med, men samtidig fejre selv de mindste ting. Vi mødtes hver onsdag, og hver onsdag fik jeg fornyet energi, til at klare resten af ugen. Jeg ses ikke rigtig med nogen fra mødregruppen i dag, desværre. En sjælden gang i mellem møder jeg nogen eller stikker hovederne sammen med andre, men gruppen er lidt gået død i arbejde og hverdag. Men nøj, hvor er jeg taknemmelig for at jeg kom i så fantastisk en gruppe, med så skønne kvinder.

Babyer kan ikke sammenlignes. Det eneste minus, der er ved en mødregruppe, er at babyerne hele tiden bliver sammenlignet. “Uh, se min baby, den kan dét her. Kan din ikke det?“. “Min begyndte på det her i går, tror du din er lidt langsom?” Alle babyer er forskellige. Nogen sover godt, nogen sover dårligt. Nogen vil gerne spise og ammes, nogen vil ikke. Nogen lærer at gå hurtigt, nogen gør ikke. Nogen er små og baby buttede, nogen er lange og slange. Alle børn er forskellige og alle børn, skal nok lære de færdigheder det kræver for et menneske at fungere. De tager den tid, de tager. Og det vil kun stresse dig selv, hvis du begynder at sammenligne med andres babyer. Din baby tager tingene i sit eget tempo.

Nyd din lille baby, mens tiden er. Jeg hørte så mange gange, at jeg skulle huske at nyde tiden med Oskar, mens han stadig var helt lille. Jeg skulle nyde at han ville tage en middags lur på min mave. Jeg skulle huske at nyde, at han endnu ikke kunne kravle. Jeg skulle nyde at han endnu ikke kunne skrige så højt.. Og alligevel sidder jeg den dag i dag, og tænker om jeg nåede at nyde det nok? Nåede jeg at nyde vores hyggelige lure på sofaen sammen, når han i dag ikke kan sidde stille på mit skød i mere end to minutter? Huskede jeg at nyde, at han kun kunne lægge på ryggen på sit aktivitets tæppe, når han nu fiser rundt i hele huset og åbner alle skufferne? Jeg tror det ikke.. Så husk for pokker at nyd hvert et øjeblik. Hver fase af dit barns liv, er noget særligt. Og hver ny fase er skøn at komme ind i. Men husk at nyd tiden med dit lille spædbarn. Det er et lille menneske, før du ved det.

Det er okay, ikke at være okay. At være mor (og forældre, for den sags skyld) er både det bedste og det hårdeste job, jeg nogensinde har haft. Og kommer til at have, vil jeg tro. Der kan være dage, hvor jeg elsker mit liv, og kan kigge på min mand og barn (og hund) og tænke “hold op, hvor er jeg bare heldig, at lige netop de er i mit liv”. Og så er der dage, hvor jeg har lyst til at gå ud foran en bil. There, I said it! Der er dage, hvor du vil blive drevet så meget til vanvid, at du slet ikke kan genkende dig selv med det raseri, du pludselig kan brænde inde med. Og du kan hulke af ingenting, fordi hele dagen bare er noget møg. Men det er okay! Det hele bliver godt igen, og vi har alle været i samme situation, hvor vi bare ikke synes at noget var særlig sjovt.

Tiden går så hurtigt. Dagene er lange, men månederne er korte. Aldrig har tiden fløjet så meget af sted, som lige nu. Min barsel var ovre før jeg vidste det. Og jeg var alligevel på barsel i 14 måneder (12 af dem, med Oskar) Men det er sandt hvad de siger. Clichéen er rigtig. Tiden flyver af sted. Og du kan ikke følge med.

Hvad der end virker. Inden vi blev forældre, var vi meget obs på hvad vi ville og absolut ikke ville, når det kom til opdragelse af Oskar. Nu kan vi vidst kun grine os selv lige op i hovedet.. Når Oskar er rigtig sur, er der intet andet end Gurli Gris i fjernsynet, der virker. Intet. Ikke mad, tør ble, noget at drikke, en gå tur, at blive leget med og underholdt. Intet. Udover Gurli. Da han var helt lille, ville han kun sove i en barnevogn i bevægelse. Og så måtte vi jo gå. I to timer.. Hvis han ikke gider at spise aftensmad, så ved vi at han altid vil sige ja til en leverpostejs mad. Også selvom det er anden dag i træk. Whatever works, og det har vi bestemt lært at leve med.

Man skal ikke blande sig. I andres opdragelse. Eller mangel på samme. For måske er det bare det, der virker bedst for dem. Igen kan jeg referere til at man ikke skal sammenligne babyer. Hvad der virker for din baby, virker måske ikke for deres. Og du skal ikke blande dig – for hold kæft, hvor bliver jeg sur og irriteret, når nogen blander sig i hvad jeg gør overfor Oskar. Selv hvis Anders retter på mig, kan jeg blive sur (undskyld, skat) men ens børne opdragelse, er altså bare et ømt punkt, og vi skal alle lære at passe vores egen butik – selvfølgelig under forudsætning for at alle stadig har det godt.

Det er en helt særlig størrelse at få et barn. Og jeg tror ikke at man ved hvad man har med at gøre, før man står midt i det. Alle de råd jeg fik om at sove når jeg kunne, nyde min alene tid og jeg ved ikke hvad, det var ikke noget jeg hørte synderligt efter. For jeg vidste da godt hvad jeg gik ind til. Yeah, right. Her har du i hvert fald nogle af de ting, som jeg personligt lærte under min barsel og spæde start på mit mor liv.

Enjoy, og husk at sov mens du stadig kan 😉

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *