Hvad jeg laver i øjeblikket

Det sidste års tid, har på ingen måde været nemt. For nogen af os. Nogen er kommet bedre igennem det end andre, men jeg tror stadig at alle har været mærket af corona og karantæne, på den ene eller den anden måde. For mig, kom det virkelig tæt på for snart fire måneder siden, da min stilling blev nedlagt og jeg derfor blev fyret fra det hotel, som jeg har været med til at bygge op fra bunden af tilbage i ’16. Det er en meget underlig følelse. Men jeg er jo desværre ikke alene, da turist branchen virkelig bløder. Og har gjort det i lang tid.

Og hvor har det så efterladt mig? På a-kasse. For nøj, hvor er det bare svært at finde et nyt job, i en hverdag hvor samtlige receptionister og stewardesser leder efter nyt job på samme tid. Min branche, som jeg har arbejdet i siden ’09, eksistere jo slet ikke lige nu. Og jeg tror at der kommer til at gå lang tid, før at den er tilbage til hvad den har været. Især for hotellerne. Derfor har jeg også været tvunget til at søge noget helt andet.

Men hvad søger man, når man ingen anden erfaring har, end i en helt lukket branche?

Jeg har søgt og søgt. Jeg har snart ikke tal på hvor mange ansøgninger, som jeg har sendt af sted. Og til stort set alt. Lige fra almindelig telefon receptionist i et telefirma, til leder af en café. Alt sammen noget som jeg ikke har den store erfaring i, udover at jeg har utrolig meget service erfaring. Men lige netop derfor, så bliver jeg også tit valgt fra. Det sidste afslag, fik jeg fordi jeg havde “for meget” erfaring. Det var som receptionist i et firma, men de ville hellere gå med en person uden så meget erfaring med leder stillinger, da de var bange for at jeg ville komme til at kede mig.. Det er ikke lige det svar, som man regner eller håber på at få.

Så min job jagt, er stadig i gang.

Men hvad laver jeg så?

Ærligt, så er det ikke alle dage, at jeg kan finde særlig meget motivation frem. Nogle dage synes jeg at det hele kan blive lidt for meget, med lock down, ingen job og ingen horisont for hvornår man kan se sine kære igen. Og de dage, der får jeg ærlig talt ikke lavet særlig meget. Jeg har hele tiden prøvet at bruge tiden fornuftigt. Få taget en masse billeder, som jo er det jeg aller bedst kan lide. Og det sker også ofte. Men motivationen kommer lidt i perioder.

Lige nu, er jeg heldigvis inde i en ret god periode, hvor jeg har en masse kreative idéer, som jeg gerne vil udfolde. Det har blandt andet også ført til en masse gode samarbejder på min instagram profil, som jeg er ret stolt af efterhånden. Jeg forsøger at holde mig i gang, men det er jo svært når Mette sætter en stop for mange ting.

Hvis du følger med på min instagram profil, så ved du måske at jeg har en vision om at udvide mine fotografi evner og gerne vil lave det til et lille foto firma. Og det startede rigtig godt, med at jeg fik booket over 10 klienter ind i kalenderen – og så lukkede landet for anden gang. Så det var en stor stop klods for mig, og her har det været lidt svært at komme ordentligt i gang, da jeg ikke rigtig kan se nogle af mine klienter til fotoshoots. Men jeg håber at landet snart åbner en smule op igen, så jeg kan genoptage min hobby, da det virkelig er noget som jeg brænder for.

At skabe smukke billeder!

Men indtil da. Så er jeg, ligesom så mange andre, hjemme. Jeg hygger med min søn og min mand. Jeg har gang i nogle små projekter. Jeg bager ufattelig meget. Dog ingen bananbrød endnu – det må jeg egentlig til at lave om på.. Og så går jeg bare og håber på at det hele snart begynder at komme tilbage til en hverdag, som vi nogenlunde kan genkende den.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *