Hvide polka prikker og nyt hår

30. juni 2018EmmaEngmark
Blog post

Billeder af Helene. Kjole: Primark // Sko: Footwaymodtaget i gave

Hej piger. Uh, hvor er der bare sket mange ting, de sidste par dage. Jeg har selv været i Tyskland, for at besøge mine forældre et par dage. A har været i Rusland, for at se Danmark spille imod Frankrig. Vi er flyttet op til hans forældre, hvor vi skal bo indtil vi modtager nøglerne til drømmehuset. Jeg har fået en sprit ny bil (!!) som bliver meget nødvendig, når jeg nu har rigtig langt til arbejde. Og i dag lagde vi nøglerne til vores – nu gamle – lejlighed, så det er et helt lukket og slukket kapitel.

Det er stadig en smule surrealistisk, da det hele pludselig er gået så hurtigt, og nu står vi med foden i et nyt, stort hus, ny bil og masser af fremtidsplaner. Så lige nu, er der ikke andet tilbage, end bare at nyde den lille månedstid hos A’s forældre, hvor vi ikke skal tænke så meget på flytning, maling og utallige forsikringer – i hvert fald lige i en lille rum tid.
 
Og så har jeg da selvfølgelig fået ny, sommerlig frisure!

Tanken er, at det skal ende med at ligne noget ala det her. Men da mit hår var så mørkt, var det helt umuligt at få så lyst i første forsøg, så det kommer til at tage et par gange til frisøren. Men indtil videre, så er jeg rigtig glad for det. Og jeg elsker længden på det, der bare er så lækker, især når det er så varmt, som det heldigvis er blevet igen.
 
Så den anden dag, brugte jeg en hel eftermiddag sammen med Helene, både på at tage nogle flotte billeder nær Frederiksborg slot, og få noget god mad og få sludret en masse.

Kjolen fik jeg på min tur til Tyskland. Hver gang jeg besøger mine forældre, tager jeg som regel et smut i Primark, da de har så lækkert og flot tøj, til absolut ingen penge. Jeg faldt pladask for denne skønne, blå kjole, der minder utrolig meget om denne sag fra Vero Moda.
 
Jeg satte kjolen sammen med mine nye sneakers fra Gant, som jeg har modtaget i gave fra Footway. Det er hverken første eller sidste gang, at jeg bestiller sko igennem dem, for de blev leveret nærmest næste dag, de har altid gode priser og skoene er bare i så god kvalitet.
Hvad synes I om looket? Og ikke mindst det nye hår?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Post Next Post