Insta lately #3

I næsten to måneder, har jeg været utrolig aktiv på instagram. Hvilket blandt andet er grunden til at bloggen er blevet noget så forsømt. De billeder som jeg dagligt har taget og redigeret, er ofte havnet på siden med små firkanter. Men det har været lidt af en omvæltning at komme tilbage på arbejdet, og tiden til at tage billede efter billede, er dalet gevaldigt. Jeg prøver stadig at lægge så meget op som muligt, men der er dage, hvor det simpelthen bare er umuligt.

Følger du ikke med på min instagram, så er der dog stadig en del opslag, som du har misset og det er jo hvad denne “insta lately” føljeton er til.

1.På mors dag, havde min mand købt den fineste Malene Birger taske til mig. For cirka to år siden, fik jeg stjålet en taske af samme mærke. En flot chokolade brun taske med små guld initialer på. Jeg elskede den taske.. Men da Malene Birger nogle gange laver limited edition tasker, så var det slut med dén taske.. Og jeg opgav håbet om en ny, for helt billige er de jo heller ikke. I søndags pakkede jeg så denne, smukke, chokolade brune taske op og den er om muligt, endnu smukkere end den jeg fik stjålet. 2. Et billede, der tog mig mange forsøg at få i kassen. Det er altså ikke helt nemt at fange dryppende mælk i en kop – og bare det at ramme koppen, kan være svært. Men billedet blev dog ret godt, synes du ikke? 3. På selve mors dag, lagde jeg dette billede op. Som jeg selv synes illustrere en mors opgaver ret nemt. Hun skal både tage sig af barnet, vaske tøj, rydde op, passe sit arbejde, lave maden og huske kaffen på samme tid. En mor har mange job titler, så vi fortjener helt klart at have en dag, der fejre os. 4. Min lille nugget, bliver 16 måneder her d. 19. Og det er virkelig utroligt som tiden bare flyver af sted. Dagene er lange, månederne er korte. Og vupti, så nærmer han sig halvandet år. Han udvikler sig næsten dag til dag, og det er så utroligt at følge med i de mange ting, der sker for sådan en lille størrelse hver dag. 5. Kaffe og kage. En kombination, som jeg holder utrolig meget af. Og som der er ret så mange billeder af efterhånden, på min profil. 6. Gid det var hvad jeg egentlig havde tid til. At lægge i sengen og læse en bog. Men nej nej, you do it for the gram.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *