Instagram lately no. 4

17. oktober 2017EmmaEngmark

Find min instagram profil lige her.

Så er det igen tid til lidt instagram kærlighed på bloggen – se det sidste indlæg lige her. Siden sidst, vil jeg faktisk sige at der er sket en del på min instagram profil. Blandt andet fordi der begyndte at dukke et par bryllups billeder op. Jeg har virkelig forsøgt ikke at spamme instagram (og bloggen for den sags skyld) med bryllups billeder, og jeg synes det er gået rimelig godt! Faktisk har der kun været tre billeder på min side indtil videre – hvis man ikke tæller dem fra instastory med.

En anden ting, der er sket på profilen, er at jeg er begyndt at køre den på engelsk igen. Jeg er rigtig glad for mine mange danske følgere, men jeg må jo indrømme at de fleste kommer fra et engelsk talende land og derfor har jeg valgt at skrive det hele på engelsk, så de også kan følge med i teksten til billederne. Måske kan det blive lidt forvirrende på min facebook side, når der både dukker dansk og engelsk tekst op, men jeg håber at I overlever.

Jeg prøver stadigvæk at finde min stil på instagram og skifter derfor også filter på billederne en gang i mellem. Men lige nu tror jeg at jeg har ramt en stil, som jeg er rimelig tilfreds med. Og en stil, der gør at jeg ikke kun behøver at tage et billede op ad en mørk eller en lys baggrund. Der er stadig farver på billederne, men et lidt køligere filter på.

Hvad synes I om det?

På de ovenstående seks billeder, er der tre af dem, hvor der hører et blog indlæg til. Det første er fra dette indlæg, hvor jeg deler et af mine nyeste køb. En super smuk (måske lidt sommer agtig) slå-om kjole, som jeg har fået tusindvis af komplimenter på. Det andet indlæg, er et indlæg om kaffe og hvordan man laver den bedste stempelkande kaffe. For et par måneder siden, var jeg til et Starbucks arrangement, hvor vi nemlig fik hemmelighederne af vide, til den perfekte stempelkande kaffe. Det sidste indlæg, er indlægget om min alt for smukke brudebuket, lavet af Estilo Blomsterdesign. Se også under kategorien Bryllup, for at se flere billeder, blandt andet af min kjole.

Hav en dejlig tirsdag aften!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post