“Kaffe og Kjoler” bogen

31. august 2017EmmaEngmark

Disclaimer: Denne bog er lavet i samarbejde med Solentro, der har været så søde at sponsorere en valgfri bog til mig. Dog har jeg selv stået for design og layout af bogen, derfor er alle meninger også mine egne.

Er det lidt ananas i egen juice, at vise en bog fuldstændig dedikeret til mig selv og min blog, frem på bloggen? I hvert fald, er det præcis hvad jeg gør i dag. For jeg er simpelthen noget så stolt og glad for denne lille, fine bog. Bogen er som sagt lavet igennem firmaet Solentro, der kontaktede mig for et stykke tid tilbage og spurgte om jeg kunne tænke mig at prøve deres service. De trykker nemlig bøger. Hvilke slags bøger, er fuldstændig op til køberen selv. Du kan for eksempel lave en fotobog over en bestemt begivenhed, som en gave, skrive din egen bog. Det er kun fantasien, der sætter grænsen her!

Til min egen bog, tog jeg selv lidt inspiration fra Emily Salomon’s bog “hverdagsglamour“. En bog, der har en fast plads på mit skrivebord, og som jeg ofte tyr til, hvis jeg har brug for lidt inspiration. Hendes bog er fyldt med lækre opskrifter, gode tips til hår og makeup, styling tips, sæson trends og meget mere. Samtidig med at det hele har et personligt præg. Så jeg begyndte at lave min egen version af bogen, med min egen blog i fokus.

Og jeg er blevet så glad for resultatet. Bogen har lidt historie om mig og selvfølgelig min blog. Bloggen “kaffe og kjoler”, har jo egentlig ikke eksisteret i særlig lang tid (faktisk har den ikke engang et års dag endnu) men alligevel synes jeg at jeg har opnået rigtig mange ting med min blog, og jeg er faktisk rigtig stolt over hvordan den ser ud i dag – der er nok altid ting som man vil ændre eller ikke er helt tilfreds med, men sådan tror jeg at det altid vil være.
Der er lidt baggrunds historie på min blog karriere, da jeg før denne blog har haft to andre blogs, som jeg dog har slettet nu, for at sætte alt fokus på denne blog. Jeg har bør drevet en mode blog, men fandt hurtigt ud af at det slet ikke er mig. Jeg vil ikke kun skrive om tøj, det bliver simpelthen for kedeligt i længden. Og her tror jeg at have fundet den rigtig vej, med min nuværende blog, hvor hovedemnet er livsstil – som jo er et rimelig bredt emne og giver mange muligheder.

Udover bloggens historie, har jeg også fået nogle af mine yndlings billeder fra bloggens tid med. En masse mode og detaljer billeder, hvor de fleste af dem er taget af Malue. Samtidig er der en del billeder af A, vores hund Manny og et par veninde billeder. Der er min yndlings opskrift på kanel snegle, samt billeder af andre lækre retter. Der er råd og tips til neglepleje og holdbar manicure. Det er faktisk hele min blog, presset ned i en lille, fin bog.

Min lille blog bog, er dog en bog kun for mig – og min familie og venner. Det er ikke en, som der skal offentliggøres som sådan. Planen med denne bog, er faktisk bare at den skal være en motivation og inspiration til mig selv. Vi har alle de dage (måske uger?) hvor vi ikke har så meget inspiration, og som blogger kan man løbe tør for skrivematerialle og nye idéer – hvilket jeg dog også har givet et par tips imod, som du kan læse lige her – og her kan min bog komme mig til gode.
Så ligesom Emily’s bog, har min egen bog også fået en æresplads på mit skrivebord, blandt andet så jeg altid kan blive mindet om hvor langt jeg er kommet med min blog og hvor meget længere jeg gerne vil tage den.

Hvilken slags bog ville I gerne lave, hvis I frit kunne vælge?

6 Comments

  • Simone

    1. september 2017 at 12:08

    Det lyder da virkelig som en sjov og god service! Det skal jeg da lige ind og kigge på 😀

    1. EmmaEngmark

      1. september 2017 at 12:38

      Helt vildt! De kan lave alle slags bøger som man vil, det er virkelig fedt. Og kunne være en god gave idé også 🙂

  • Camilla

    1. september 2017 at 12:26

    Sikke en sjov idé at forvandle bloggen til en bog! Jeg laver ofte selv fotobøger fra mine rejser, men jeg kunne helt klart godt finde på at gøre noget lignende din idé (:
    Camilla | http://cammi.dk

    1. EmmaEngmark

      1. september 2017 at 12:39

      Ja, det er også en super god idé at have en fotobog. Det tænkte jeg også på – men det blev til en blog bog i stedet :p

  • Louise

    2. september 2017 at 16:45

    Lyder da som en meget sjov ide med sådan en bog. Og lidt sejt også
    Og tror i givet fald indholdet i min bog skulle være ting, der betyder noget for mig. Og så skulle bogen nok også indeholde nogle af alle de billeder jeg går og ta’r
    Tak for inspirationen; vil lige tjekke deres hjemmeside ud.
    Go’ lørdag!
    Kh
    Louise

  • 3 gode, engelske podcast – Kaffe og kjoler

    13. september 2017 at 09:33

    […] Læs mere om Kaffe og Kjoler bogen, lige her. […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post