Kan man stole på et sponsoreret indlæg?

21. november 2017EmmaEngmark
Blog post

“Sponsoreret”, “indeholder affiliate links”, “er modtaget i gave”.

Sætninger som disse, har I garanteret lagt mærke til før. Oftest er det hos bloggere og på instagram profiler, at jeg selv ser det. Og hvad betyder det så? Når man er en offentlig person – enten med en blog eller en social medie profil, såsom instagram eller youtube – kan man være så heldig at firmaer og PR bureauer finder ens brand interessant, og vil indgå et samarbejde som tit indeholder at sende nogle varer eller produkter til bloggeren, for reklame for deres produkt.

Jeg er selv så vanvittigt heldig og priviligeret, at en del firmaer har fået øjnene op for mit brand og derfor sender mig nogle ting en gang i mellem – oftest er det tøj, som jeg får. Det seneste indlæg på bloggen, handlede også om en smuk kjole, som jeg fik sendt fra firmaet Zaful. Tit fungere det sådan, at jeg selv får lov til at vælge hvad jeg gerne vil have, indenfor en vis pris kategori.

Men hvad betyder det for DIG som læser? Bliver du snydt?

Tit har jeg hørt folk være lidt skeptiske omkring sponsorerede indlæg. For de er jo ikke virkelige. At (i mit tilfælde) bloggeren jo bliver betalt for at skrive gode og rosende ord om det, de har fået tilsendt. Og her må jeg lige række hånden op, og sige hov hov. For det passer ikke helt.

Jeg får ret mange mails i min indbakke, om samarbejde med forskellige firmaer. Og jeg siger kun ja, hvis jeg har en oprigtig interesse i det firma, der kontakter mig. Jeg har for eksempel fået et tilbud om at lave reklame for garn, men da jeg ikke rigtig kan se hvordan det skulle passe ind på min blog, sagde jeg pænt nej tak. Så det er altså kun dem, som jeg i forvejen finder interessant, som jeg acceptere et samarbejde med.

Hos Zaful fungere det for eksempel på denne måde: De kontakter bloggere og influencere – i dette tilfælde mig selv – og spørger om de er interesserede i et samarbejde. Det de tilbyder, er at sende tøj og tilbehør efter eget valg, til den valgte blogger. For at kick starte samarbejdet, bliver man ofte bedt om at lave en wish list. En wish list er en samlig af de ting, som man godt kan lide fra en bestemt hjemmeside, hvor der er link til de forskellige ting, så det er nemt for en læser at finde. Når det indlæg er lavet, har man lov til at vælge fra deres hjemmeside. Frit valg, så længe det holder sig inde for det beløb man bliver tilbudt. Så alt det som jeg har fået fra Zaful, har jeg altså selv valgt.

Og sådan er det oftest med de samarbejder som man bliver tilbudt. Man bliver tilbudt at arbejde med et firma, men kan ofte tit selv vælge det som man gerne vil have og det som man senere skal reklamere for. Så på den måde vil jeg mene at man godt kan stole på et sponsoreret indlæg. For ofte bliver der kun sagt ja, hvis bloggeren har en oprigtig interesse. Selvfølgelig er der også dem, der kun siger ja for gratis ting og nogle gange penge. Dem synes jeg ofte er nemme at spotte. Der var for eksempel et tidspunkt hvor en masse bloggere, bloggede om baby mad – selvom ingen af dem havde børn eller børn på vej.

Personligt er der ingen ting, som jeg i øjeblikket får penge for. Jeg er blevet tilbudt det, men har indtil videre sagt nej, netop så jeg selv kan vælge om jeg vil blogge om produktet eller ej. Er man blevet betalt, er man ofte også nødsaget til at blogge om det man får, hvor man har lidt frie tøljer, hvis man ikke modtager betaling. Og sådan kan jeg godt lide at det er. Jeg ville aldrig smide noget på bloggen, som jeg ikke mente at jeg kunne stå indenfor. Og det håber jeg også at I, som mine læsere, kan se på bloggen. Ja, jeg har sponsoreret indhold på min blog. Men det er alt sammen nogle ting eller noget tøj som jeg elsker og bruger til daglig – ikke bare for at tage billeder af det til bloggen.

Hvordan er jeres forhold til sponsoreret indhold?

10 Comments

  • Camilla

    21. november 2017 at 16:39

    Super fint og uddybende indlæg, selvom jeg efterhånden kan blive lidt træt af, at der stadig er behov for at vi bloggere retfærdiggør, at vi tager betaling for vores indhold. Jeg synes det er sådan en skam, der endnu er så stor en tvivl om blogeres troværdighed. Jeg er godt klar over, at der findes et væld af bloggere, som meget nemt sælger ud, men dem har jeg simpelthen blot valgt ikke at følge, og jeg læser dermed kun med hos de bloggere, som oprigtigt anbefaler produkter eller services – betalt eller ej. Jeg kan sagtens unde andre (og mig selv) at tage betaling for promoveringer. Vi er jo efterhånden mange, der netop lever af at skabe indhold online (:

  • Blogbycc.dk

    21. november 2017 at 20:35

    Godt indlæg! Jeg har det fint med sponsoreret indhold faktisk, mit problem ligger nok mere i at mange ‘glemmer’ at skrive reklame, det synes jeg nemlig mere skaber mistillid og ødelægger det for os andre. jeg skriver også kun om ting jeg faktisk kan lide og bruger, tillid mellem læser og Blogger betyder alt!

    1. EmmaEngmark

      22. november 2017 at 13:01

      Det er også rigtigt! Det er der mange, som glemmer at skrive. Det er jo blevet en lov nu, at man skal gøre klart 🙂 Og det er klart, skjult reklame virker lidt mere utroværdigt.

  • Freja

    21. november 2017 at 23:05

    Jeg er meget enig, jeg forsøger selv at være ret åben hvad der er sponsoreret og vælger også altid det fra som jeg ikke kan se giver mening for mit brand.

    1. EmmaEngmark

      22. november 2017 at 13:01

      Sådan bør det også være. Så har man også sit på det rene! 🙂

  • Simone

    22. november 2017 at 15:44

    Virkelig godt indlæg. Du har SÅ meget ret. Jeg har også et par gange sagt nej til nogle, hvor jeg tænker at det ikke vil gavne mine læsere eller passe til min blog.

    1. EmmaEngmark

      23. november 2017 at 07:43

      Ja præcis. Man skal også passe på med hvad man lægger op. For det kan hurtigt virke utroværdigt, hvis man lægger noget op, der er i en helt anden boldgade end hvad man normalt skriver om. Så kan jeg godt forstå at nogen kan blive i tvivl om de sponsorerede indlæg 🙂

  • Eline Tychsen

    22. november 2017 at 20:49

    Super godt formuleret!!

    1. EmmaEngmark

      23. november 2017 at 07:43

      Tak! ;*

  • To-i-en halskæde fra Ivyrevel, og en lækker rabat kode til Black Friday – Kaffe og kjoler

    23. november 2017 at 08:22

    […] Læs også: Kan man stole på et sponsoreret indlæg? […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post