København guide: lækker brunch

11. september 2017EmmaEngmark

Godmorgen og glædelig mandag!
I dag føles det lidt lettere at komme igennem mandagen og resten af ugen, for det er nemlig den sidste arbejdsuge, inden A og jeg har tre ugers ferie. Og udover at vi selvfølgelig skal giftes, så skal vi også på bryllupsrejse til Budapest og lege turist i København. Jeg glæder mig så uendeligt meget til at have ferie nu. Nogle gange kan man bare nå et punkt, hvor man ikke har overskud til mere arbejde og jeg tror at jeg har nået det punkt lige nu. Så det bliver virkelig skønt med en dejlig, lang ferie.

Det er efterhånden længe siden at der er blevet tilføjet et blog indlæg til kategorien København Guide, så det laver vi om på i dag! I går var A og jeg på en lille kæreste tur – denne weekend var den første weekend i en måneds tid, hvor vi ikke har haft planer og faktisk havde tid til at bruge tid sammen. Med meget få dage til ferie og bryllup, har der været mange planer op til, blandt andet med to gange polterabend, familie sammenkomster og arbejde. Så det var virkelig skønt at have lidt afslappet tid sammen. Jeg har længe ville prøve at spise brunch hos Sidecar, så i går kom vi endelig afsted og hold nu op, hvor var det bare en lækker brunch! Hånden på hjertet, så er det ikke billigt. Vi slap med en regning på lige under 400 kroner, og vi fik endda den ene latte med i prisen. Men det er bestemt alle pengene værd!

I weekenden har de en stor og lækker buffet, hvor du kan få alt fra avocado og kartoffel madder, til frugt, hummus, yoghurt og lækkert brød. Varme retter tilkøber man oveni, også for at få adgang til brunchen. Jeg bestilte en “veggie brunch”, der bestod af lækre pandekager, chia grød og røræg. Hvor A bestilte en “rabarber brunch”, der bestod af pølser, chia grød og røræg. Så har man ellers fri adgang til brunch buffetten og alt det som man kan spise. Og det er virkelig, virkelig lækkert! Vi kunne jo nærmest trille væk fra caféen, fordi vi havde spist så meget.

Sidecar giver også rig mulighed til vegetarer, gluten allergikere og dem, der bare gerne vil spise sundere. Men er man ligesom os, så skal der selvfølgelig være pandekager og dets ligende til. Er man ikke til kaffe (i øvrigt en super lækker cafe latte de laver!) laver de også en masse lækre juice og smoothies, så der er vitterlig tænkt på alles behov.

Så mangler du et sted til at spise morgenmad eller brunch, så er Sidecar bestemt et godt bud!

Har I nogle gode forslag til lækre steder at spise brunch i København?

7 Comments

  • Camilla

    11. september 2017 at 11:25

    Det ser utrolig lækkert ud

    1. EmmaEngmark

      11. september 2017 at 11:37

      Det Var så lækkert! <3

  • Camilla Christine

    11. september 2017 at 11:33

    Mums hvor ser det lækkert ud.
    Jeg skal helt klart også prøve de der freakshakes jeg kan se du også har prøvet.
    Jeg kommer ikke ofte til københavn, så dejligt med anbefalinger (y)

    1. EmmaEngmark

      11. september 2017 at 11:37

      De Freakshakes er simpelthen også bare to die for! Jeg har været der lidt for mange gange efterhånden, men de er virkelig også bare lækre 🙂

  • simone

    11. september 2017 at 11:46

    Mad og kaffe er helt klart mit favorit sted at spise brunch!! <3

  • Emilie Ildstein

    11. september 2017 at 20:13

    Mmh, hvor ser det bare lækkert og ikke mindst hyggeligt ud!❤️

  • Vanessa

    12. september 2017 at 11:08

    Hvor ser det bare lækkert ud – den må skrives bag øret og besøges på et tidspunkt 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post