Konkurrence reminder

29. juli 2017EmmaEngmark

God-lørdag-morgen, søde piger – og hellooo til begyndelsen af min uges ferie! I går var sidste dag på arbejdet, inden at jeg kan sove længe i en helt uge og I kan slet ikke drømme om hvor meget jeg har glædet mig til denne ferie. Som jeg også snakkede lidt om i dette indlæg, så har jeg været så fyldt op af arbejde, mangel på søvn og (sorry to say) medarbejdere, der ikke har taget tingene alvorligt, hvilket kun har givet mere arbejde til mig. Jeg har simpelthen bare været så træt! Og jeg kunne mærke at selv de små ting, begyndte at gå mig på. Altså selv i går, da jeg gik min aftentur med Manny, blev jeg irriteret på ham, fordi han gik for langsomt. Den stakkels lille hund. Så ja, jeg trænger til ferie! Ikke at jeg skal noget særligt. Jeg skal faktisk bare sove længe, ses med veninder, få trænet en del og forhåbentlig arbejdet en del på bloggen. Så det bliver en dejlig afslappende ferie.

I dag på bloggen, vil jeg faktisk bare minde jer om min seneste konkurrence, der slutter allerede i morgen. Så I har altså stadigvæk lige chancen for at deltage. Hvis du missede konkurrencen, så kan du finde indlægget lige her, hvor jeg også fortæller lidt om hvad der er i den store gavepose – men selvfølgelig ikke det hele, for noget af det skal jo være en overraskelse, hehe.
Her kan I også finde reglerne for hvordan I deltager i konkurrencen!

Så vil jeg ellers smutte op at træne sammen med min veninde, og så håber jeg at I alle sammen får en dejlig lørdag.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post