En livsstilsblog af Emma Engmark

Manny’s første indlæg

Godaften, søde piger.
Jeg håber at I alle sammen har haft en dejlig weekend og fået fejret sankt hans med bål og sang. Jeg brugte selv sankt hans aften hos mine svigerforældre, hvor vi grillede, fik lidt vin og lavede et lille bål i haven. Meget afslappet, men super hyggeligt. I går besøgte jeg min mor og mormor, og i dag har jeg brugt dagen på en masse praktiske ting, bagt kanelsnegle, lavet den ugentlige manicure og puttet med mand og hund.

Og lige præcis hund, er det som dagens indlæg skal handle om.
Som den garvede læser nok ved (selvom det ikke bliver skiltet på bloggen så tit) så har A og jeg en dejlig fransk bulldog sammen, ved navn Manny. Manny er halvandet år gammel, og utrolig glad og livlig hele tiden. Vi har været rigtig heldige med Manny, når man tænker på hvor mange skavanker en fransk bulldog (og bulldogs generelt) kan have. Men vi har også en lille mistanke om at Manny er en blanding med en engelsk bulldog, så måske har har fået de bedste ting fra de to racer.

Men noget han i hvert fald har bevaret fra sin franske side, er hans appetit. Manny elsker mad. Heldigvis elsker han også sin egen hundemad, da det er begrænset hvad han får af vores egen mad. Helt fra han var lille, har vi altid givet ham godbidder inden vi gik ud af døren, så han på den måde aldrig har været ked over at vi gik. Han glæder sig faktisk til at vi går om morgen, og efter han har været ude på sin morgentur, sætter han sig pænt i køkkenet og venter på sine godbidder.
Så da jeg blev kontaktet af VetBoxen, om at lave et samarbejde, der ville betyde at Manny kunne få lidt ekstra snacks, sagde jeg ja med det samme. Vi er lidt kræsne med hvad vi giver Manny, da han – ligesom alle andre franske bulldogs – har rimelig sart mave, og hurtigt kan lufte en lille vind eller tyve. Så han får altid kun foder uden korn. Og hans godbidder skal helst være så naturlige som overhovedet muligt.

Disse hunde snacks fra Let’s Bite, er tørret kød uden tilsatte smagsstoffer – og Manny er helt vilde med dem! Som I måske kan se på nederste billede, hvor hoppe og danser, for at få fat i en snack. Manny’s yndlings, er Chicken Sandwich, en lille sandwich snack, der også holder lidt længere end de andre. I alle poser finder du en lille pakke, der holder kødet frisk og lækkert til din hund. Det synes jeg virkelig er genialt, da sådan en pose hurtig kan blive ulækker og ildelugtende.

Jeg ved at en del af mine læsere også har hund, og som hundeejer ved jeg hvor meget man går op i hundens sundhed og velvære. Så dette indlæg er selvfølgelig mest til alle hundeejere, men jeg håber da at I alle kan nyde lidt billeder af en sulten Manny. Der er i hvert fald ingen tvivl om at det er hans nye yndlings snack.

De er alle købt hos VetBoxen.dk, der sælger alt fra mad til legetøj, til både kat og hund.

Indlægget er udviklet i samarbejde med VetBoxen, men alle meninger er mine egne – bedømt ud fra Manny’s kræsne smagsløg.

You Might Also Like

Leave a Reply