Min fødselsberetning del 1

Den 18 januar, tog jeg dette billede om morgen (i et lettere beskidt spejl..) På ingen måde vidende om, at det skulle være det aller sidste gravid billede jeg ville tage. Jeg havde nemlig først termin den 16 marts, så der var stadig to måneders tid endnu. På daværende tidspunkt havde jeg været sygemeldt fra mit arbejde i en måneds tid, da jeg havde begyndende bækkenløsning og forhøjet blodtryk. Jeg havde det mildt sagt, bare ikke særlig godt.

Men denne dag var jeg stået tidligt op, da jeg skulle forbi mit arbejde for lige at sige hej til dem. Jeg havde det egentlig fint mens jeg var der, men da jeg kom hjem fik jeg lidt ondt i maven og ville derfor tage en lur, da vi også havde planer om aften med et vennepar. Luren blev dog ikke til noget, da maven stadig drillede men da jeg bare tænkte at jeg sikkert havde spist noget forkert, så tog vi afsted til vores venner. Efter at vi havde været der i et par timer, begyndte jeg at få rigtig ondt i maven. Sådan virkelig. Jeg troede faktisk bare det var et toilet besøg, for igen. Der var to måneder til termin, så det kunne jo ikke være det. Smerterne fortsætter og da de har noget radio kørende i tv’et med et digitalt ur, begynder jeg at time smerterne, da de kommer med løbende mellemrum. Her er klokken elleve om aften, og smerterne varer ved i et minuts tid og holder cirka et minuts pause.

Vi tager hjem ved tolv tiden, og jeg begynder med det samme at græde i bilen, fordi smerterne er så uudholdelige. Vi gør dog ikke noget ved det, da jeg tænker at jeg bare er træt og udmattet, og bare skal hjem i seng. Klokken tre om natten, den 19 januar, har jeg stadig ikke sovet. Det gør  ondt i min mave, og jeg står op. Jeg går ned i stuen og skriver grædende en sms til min mor, for at spørge hvad jeg skal gøre. Efter lidt overtagelse, ringer jeg til Hillerød fødegang og spørger hvad jeg skal gøre. Hun foreslår at jeg tager et varmt bad, men da jeg ikke engang kan flytte mig af ren smerte, siger hun at jeg bare kan komme ind og blive tjekket. Det er jo midt om natten, så hun har ikke så meget at lave.

Vi kommer ind på hospitalet og jeg bliver lagt på en briks, for at få tjekket hyppighed af veer og pulsen for lillemanden. Efter at have ligget der i en halv time, har hun taget en urin prøve og hun er sikker på at jeg bare har blærebetændelse. Jeg får en pille stukket i hånden og får af vide at jeg egentlig bare kan tage hjem, og hvis det ikke er blevet bedre indenfor de næste 24 timer, så må jeg jo lige ringe igen. Da jeg næsten har pakket mig sammen, ombestemmer hun sig og spørger om hun egentlig ikke lige må tjekke mig vaginalt, bare lige for at være sikker.

Og her får vi så svaret: ‘Jamen, du er jo fire centimeter åben. Du er i aktiv fødsel

Da jeg rejser mig op, for at rykke til en anden stue, hvor en anden læge skal tilse mig, løber der blod ned af mine ben. Min mand har senere hen sagt, at han her var super bange. Både for at der var sket mig noget, men også at vi nu skulle miste vores søn. Dette var dog bare tegnblødning. Den næste læge får også kigget på mig og uden videre begynder hun at snakke om risikoen ved tidlig fødsel, og både min mand og jeg er her lidt forvirrede. Skal jeg til at føde nu?

Vi bliver ledt hen på en fødestue, og først her kommer der en og snakker ordentlig med os. Hun forklarer at Oskar er på vej. Og de vil selvfølgelig gøre alt hvad de kan for at forhindre ham i at komme, men vi skal nok forberede os på at blive forældre inden dagen er omme. Jeg får et skud lungemodner i låret, og får af vide at jeg skal have endnu en om 24 timer, for at Oskar har de bedste chancer for fuldt udviklede lunger. Den næste sprøjte når jeg bare aldrig at få.

Skriv et svar til Oskar’s første fødselsdag – som ikke gik helt som forventet – Emma Engmark Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 thoughts on “Min fødselsberetning del 1