Min minimalistiske hudpleje

Produkter markeret med * er modtaget i forbindelse med et gammelt samarbejde

For ikke så længe siden, skrev jeg et indlæg om starten på min rejse ind i den minimalistiske livsstil. Og det ser heldigvis også ud til at det er et emne, der interessere ret mange af jer. Da det er en af mine store interesser, så er det jo noget jeg er meget glad for, da jeg så kan lave mere indhold i den dur. Så i dag tænkte jeg at vise hvor enkel min hudpleje rutine er blevet, efter jeg begyndte på en mere minimalistisk livsstil.

For 3-4 år siden, havde jeg haft to forskellige dagcreme, et hav af renseskum, en peeling maske, en scrub, et utal af fugt masker, en læbescrub, et par øjencreme og jeg kunne blive ved. Jeg havde skuffen fyldt med de forskellige slags cremer. Det var også en tid hvor min blog kørte rigtig godt, så jeg fik også sendt en god del hele tiden. Faktisk så meget at jeg aldrig kunne nå at bruge det hele, og brugte lidt hist og her. Et værre rod ærlig talt..

I dag er min hudpleje rutine skåret ned til fem produkter. Fem. En sjælden gang i mellem kommer den op på seks, hvis jeg også har en serum – men da den lige er blevet brugt op, og jeg ikke har haft behov for en ny, så er det nu nede på fem igen.

* Beauté Pacifique instant hydrating mask // Matas mild rensemousse

Jeg starter altid min morgen, med at rense mit ansigt med en renseskum. Denne gang er det denne fra Matas striber, men det skifter meget hvilken en jeg bruger. Jeg bruger dog altid et produkt op, inden jeg køber en ny. Jeg renser mit ansigt efter jeg har taget et bad om morgen, og mens jeg er i bad, bruger jeg en fugtigheds maske cirka en gang om ugen. Her bruger jeg denne fra Beauté Pacifique, som jeg lader virke i små fem minutter inden jeg renser den af i badet. Det er ofte sådan at jeg bruger en ansigts maske, da det sparer mig en masse tid.

Garnier Skin Active aloe hydrating moisturizer // * Avéne A-Oxitive eye cream //
* Beauté Pacifique Super3 booster

Efter bad og renseskum, bruger jeg en dagcreme. Igen er det meget forskelligt hvilken en jeg bruger, men i øjeblikket er det denne med Aloe fra Garnier. Den giver en masse fugt uden at klistre, hvilket er perfekt her i sommer varmen. Efter den har fået lov til at tørre ind, bruger jeg en øjencreme. I snart to år har jeg brugt en øjencreme fra Avéne, og det her er klart min favorit. Inden jeg blev gravid med Oskar, brugte jeg ikke en øjencreme så meget, men efter jeg er begyndt på at bruge det hver dag, kan jeg se en tydelig forskel på huden under mine øjne, der slet ikke er ligeså mørk, som den var engang. Husk den øjencreme!

Om aften, bruger jeg faktisk bare en natcreme. Har jeg været på arbejde, så fjerner jeg min makeup med en makeup serviet, renser ansigtet med vand og påfører en natcreme. Har jeg ikke haft makeup på, så er det bare vand og natcreme. Om aften er det vigtigt at huske at bruge en natcreme, da den er mere fedtet og giver mere fugt til ansigtet end en normal dagcreme. Og om natten, har dit ansigt brug for mere fugt.

Den natcreme jeg bruger i øjeblikket, er Super3 Booster fra Beauté Pacifique. En meget fed cream, der dog tørre enormt hurtigt ind, hvilket er virkelig lækkert. Og at den så er god mod de tidlige aldertegn, der er jo kun et plus.

Og det er faktisk det. Med de tre produkter, får jeg både en ren og fugtet hud. Og du behøver faktisk ikke mere. Jeg har efterhånden læst og lyttet til rigtig mange, der siger at de faktisk har fået pænere hud, af at droppe alle de fancy produkter, som der er lavet til at gøre vores hud pænere. Alle diverse scrubs, kan ofte ende med at ødelægge mere end de heler, og denne rutine er yderst skånsom mod huden.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 thoughts on “Min minimalistiske hudpleje