Min minimalistiske makeup

Sidste indlæg i min minimalistiske serie, handlede om min hudpleje rutine, der kun består af fem produkter. Ganske enkelt og simpelt, men noget som virker. Og det samme gælder for min makeup. Igen kan jeg referere til da jeg var yngre, og brugte meget tid på makeup og havde skufferne fyldt med makeup. Flere forskellige slags foundations, primere, concealers, forskellige øjenskygge paletter, mascaras i massevis, læbestifter, lipgloss. Listen bliver jo ved. Og jeg tør næsten ikke tænke på hvor mange penge jeg igennem mit liv, har brugt på makeup. Både dyrt makeup, og rigtig skrald makeup. Jeg har købt så meget makeup, at jeg slet ikke har kunne nå at bruge det. Da jeg sortere ud i min store samling, da jeg begyndte på en mere minimalistisk livsstil, var der meget makeup, som aldrig var åbnet. Men samtidig havde ligget i skuffen så lang tid, at det for længst var blevet gammelt. Spild af plads og spild af penge.

I takt med at jeg også blev ældre, er min smag blevet meget mere neutral og jeg kan bedst lide et “no makeup, makeup” look. Det er et look, der ikke behøver særlig mange produkter til at opnå, hvilket jo kun passer perfekt ind i min minimalistiske livsstil. Så i dag vil jeg dele de få produkter, som jeg bruger og igennem de sidste mange år, har fundet ud af virker bedst for mig.

Garnier BB cream // Rimmel Stay Matte pudder // Rodial Contouring pudder

Da jeg blev forlovet med min mand tilbage i 2017, valgte jeg at prøve en BB cream for første gang, da jeg gerne ville være lidt mere skånsom overfor min hud, så den kunne være flot til den store dag. Før det havde jeg brugt foundation hver dag, og det kunne tydeligt ses på min hud, at den havde lidt svært ved at ånde bag det tykke lag. Det er nok den bedste beslutning, at skifte til en BB cream. En BB cream er en farvet dagcreme, så at sige, så dækningen er ikke så stor, den giver kun en smule dækning og lidt farve, dog har den solfaktor i og hjælper derfor med at beskytte din hud. De dage hvor jeg ikke føler at jeg har behov for det, undlader jeg den helt.

Ovenpå BB cream, lægger jeg et tyndt lag pudder, mest af alt for at sørge for at min hud holdes mat i løbet af dagen, da jeg har det med at få en olieret hud efter et par timer. Udover det, så bruger jeg den contouring pudder, for at definere mine kindben en smule mere og give et “solkysset” look.

Too Faced mascara // Rimmel lasting radiance concealer

Inden pudder, bruger jeg en concealer. Den bruger jeg mest under mine øjne, der godt kan have brug for lidt ekstra hjælp, de dage hvor jeg ikke har fået sovet så meget. Samtidig bruger jeg den også til eventuelle urenheder, der lige har behov for at blive dækket. Jeg har brugt denne concealer i flere år efterhånden, og det er min absolutte yndlings.

Til slut bruger jeg mascara, da det fuldender et look fuldstændigt. Jeg har brugt denne mascara siden den kom frem, og det er min yndlings mascara! Den giver flotte, fyldige vipper, klumper ikke og sidder som den skal hele dagen, selv hvis man kommer til at gnide sig i øjnene undervejs.

Med disse fem produkter, laver jeg mit hverdags look, som er perfekt til arbejde og egentlig også festlige lejligheder. Det er meget sjældent at jeg føler, at jeg har behov for at gøre mere ud af mig selv, end hvad jeg kan med disse. For mig handler det mere om det tøj, som jeg har på. Så dette makeup look, er perfekt til mig og noget som jeg har brugt de sidste mange år.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *