En livsstilsblog af Emma Engmark

Nye Birkenstock sandaler – aka “jeg er blevet voksen” sandalen

Hånden på hjertet, så havde jeg aldrig troet at jeg skulle se mig selv i et par Birkenstock sandaler, en af de mest uformelige sandaler nogensinde – og det er jo så løgn, eftersom der nok ikke findes en så fodformet sko. Og jeg har nok altid bare betragtet dem som en “sygeplejerske” sko, da stort set alle sygeplejersker render rundt i et par. Og da de jo skal gå rundt længe, er det meget rimeligt at de trasker rundt i et par fodformede sandaler. I al den tid, har jeg rendt rundt i høje hæle og sandaler med hæl. Mine teenage år, foregik i ti centimeters højde, og sikke nogle flotte, lange ben jeg havde. Men jeg kunne til sidst godt mærke at det ikke var det bedste for mine fødder (og ben og ryg) og begyndte at gå i fladere sko, og nu går jeg stort set aldrig i høje hæle mere. Ikke bare fordi det gør ondt efter ti minutter, men også fordi jeg bare gerne vil passe lidt bedre på mine fødder og resten af kroppen. Jeg er blevet gammel og fornuftig.

Og her kommer mine nye sandaler ind i billedet. For jeg synes nemlig slet ikke at de er grimme mere, som jeg ellers gjorde for bare få år siden. Nej, nu synes jeg de ser fine og ikke mindst behagelige ud. Så en af de ting jeg havde på min liste over ting jeg skulle kigge efter i Tyskland, var et par Birkenstock sandaler.

Lad mig starte med at sige, at hvis du overvejer et par og tænker på en tur til Tyskland snart, så vent med at købe dem til du er i Tyskland – for de er billigere der. Nu var mine forældre så søde at give mig dette par, men vi sparede alligevel omkring 350,- i forhold til hvad de koster i Danmark. Og da et par hurtigt kan ramme cirka 800,- er det rart at spare, hvor man kan.
Jeg fik i hvert fald dette par, med sort “slange skin” og guld detaljer. Jeg kiggede en del, både herhjemme og i Tyskland, på andre par, men disse var dog mine favoritter.

Som vejret er lige i øjeblikket, kommer jeg nok ikke til at gå med dem lige foreløbig – men når det bliver varmere, tænker jeg at lave et indlæg om hvordan jeg styler dem. De kan være en smule tricky at style, så det håber jeg bliver taget godt imod.

Hvad synes I om Birkenstock sandalerne?

You Might Also Like

9 Comments

    1. EmmaEngmark

      21. april 2017 at 19:41

      Thank you! 🙂

    1. EmmaEngmark

      21. april 2017 at 19:42

      Thanks, Simona! <3

    2. Lisa

      11. juni 2017 at 20:26

      De er skønne! Har du tilfældigvis et link til dem?

  1. Dagens outfit: arbejds kluns – Kaffe og kjoler

    29. april 2017 at 17:19

    […] klart de mest komfortable sko, som jeg nogensinde har købt i en H&M. Og som I kunne læse i dette indlæg, så går jeg efterhånden meget op i behagelighed, når det kommer til […]

  2. Sommer sandaler fra Zaful – Kaffe og kjoler

    6. juni 2017 at 18:00

    […] om sko. Sandaler vel at mærke. Med hæl. Hvis I har fulgt bloggen et stykke tid, så har I nok set dette indlæg, hvor jeg fortæller om min kærlighed til de fodformede Birkenstock. Og dem knus elsker jeg […]

  3. Kent

    9. juni 2017 at 11:36

    Jeg faldt ved en tilfældighed over dette indlæg, Birkenstock HADEDE jeg som barn ligeså meget som andefødderne, i dag er jeg blevet klogere og har begge dele….. Gizeh modellen er heldigvis unisex hvis man ellers holder sig til matsort, og helt fantastisk at have på. Jeg har været(fordi jeg har en lille fod) heldig med de 2 par jeg har at Føtex havde str 41 tilbage til 299 kr, fordi de som mange desværre ikke har dem i herrestr Jeg vil ikke gå med andet om sommeren – om vinteren er det Duckfeet med pelsfor:)

Leave a Reply