Og lige pludselig, så var han to år

Den 19 januar ’19, klokken 19:06, kom Oskar til verden. To måneder før hans oprindelige terminsdag, men det skulle ikke sætte dagsordnen for Oskar, for han ville ud til verden. Ud til mor og far. Og efter små 22 timer (who is counting..) var han dér. Det vil sige, jeg nåede næsten ikke at se ham, før han blev hevet væk fra mig, da han havde slugt noget fostervand og skulle i C-PAP og have sonde til mad. Omkring klokken 21, så jeg ham ordentligt for første gang. Liggende i en lille kuvøse med diverse slanger og apparater tilsluttet. Det så så voldsomt ud, at sådan en lille fyr, skulle være omgivet af så mange tekniske dimser.

Men Oskar har altid været en fighter. Og han klarede det hele så flot. Selvom han kom tidligt, med sine små 2100 gram og 44,5 centimeter, så var han stor af en født så tidligt. Så var han født til tiden, så havde han været en stor krabat, haha.

På disse billeder, er Oskar og jeg stadig indlagt på neonatal afdelingen på Hillerød sygehus. Han fik sonde, da han stadig var for lille til at have udviklet en sutteteknik. Men alligevel overraskede han alle, og havde styr på det allerede efter et par dage – dog kunne han ikke holde til det så længe ad gangen og derfor havde han sonde i cirka fire uger. Den lyseblå body, han har på her, er en størrelse 44 og den var endda for stor. Har du børn, så ved du hvor lille en størrelse det er 🙂

Det er meget kliché agtigt at sige, men tiden med et lille barn, flyver virkelig af sted. Jeg føler ikke at vi har haft Oskar i familien i to år – og så alligevel, føles det som en evighed og jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg dog brugte tiden på før han kom til verden. Nu laver jeg jo ikke andet end at skifte ble, rydde op og lave mad, som jeg ellers kan samle op for gulvet.

Det er virkelig en gave, at følge med i et barns udvikling. Der sker så meget nyt for dem hver eneste dag, og især når de begynder at gå, så sker tingene rigtig hurtigt. Grundet Oskar’s for tidlige fødsel, var han lidt længe om at lære at gå, men da han endelig havde styr på det, så gik det også lyn hurtigt med alle hans andre færdigheder. Nu føles det som om at han lærer et nyt ord hver dag, han forstår godt de ting man beder ham om, han har sine egne meninger og et meget bestemt temperament..

Det seneste år med Oskar, vil jeg indrømme har “været det bedste”. Jeg er selv landet mere i rollen som mor, føler mig mere sikker i det jeg laver og jeg lider ikke af fødselsdepression mere. Noget som virkelig fyldte meget i min hverdag, i det første år af Oskar’s liv. Det var et hårdt år – og det er stadig hårdt til tider, når han nu har lært at det er sjovt at prøve grænser. Men det er hårdt på en anden måde. Og han giver så meget igen hver dag, at alle de dårlige oplevelser hurtigt bliver glemt.

I går fejrede vi hans fødselsdag sammen med hans farfar. Grundet hele verdens situationen, måtte vi desværre aflyse hans fødselsdagsfest, men han fik en hyggelig aften med os og hans farfar. Vi lavede risengrød til aftensmad og hindbærsnitter til dessert, noget som Oskar virkelig elsker. Han fik nogle gode gaver – en masse mad til hans legekøkken og en fin lænestol af hans bedste forældre. Han hyggede sig. Og selvom jeg gerne ville give ham den perfekte dag, omgivet af hele hans familie, så er jeg stadig glad for at den gik som den gik. Stille og roligt, og hyggeligt.

Jeg har lært så meget, af at blive mor. Både om børn, selvfølgelig. Men også om mig selv. Det er virkelig et helt nyt liv, man kommer til at få. Alt handler om barnet og ens egne behov, bliver tilsidesat fuldstændigt. Men det gør ikke noget, for der er ikke noget som er vigtigere end dét barn. Og jeg elsker at følge med i hans udvikling hver eneste dag. Kigge tilbage på alle billederne og videoerne, og tænke på hvor meget, der er sket på bare to år.

Så kæmpe tillykke med dagen i går, til min aller største skat.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Og lige pludselig, så var han to år