En livsstilsblog af Emma Engmark

Opskrift på åben portobello burger

Happy hump day! Så blev det onsdag og vi er allerede halvvejs igennem ugen – og halvvejs igennem min skønne ferie (øv øv) I dag har jeg slået mig ned hos Starbucks i Frederiksberg centeret, hvor jeg har sat kontor op for et par timer. Det kan godt være at det bare er mig, men jeg arbejder altid så koncentreret, når jeg sidder hos Starbucks. Måske er det stemningen. Den rare musik, et godt flow af mennesker og ofte et par andre, der også sidder med deres bærbar og arbejder derud af. Jeg synes det er så hyggeligt og jeg elsker at sidde herinde og arbejde. Nu har jeg lige vendt verdens situationen med min mormor over telefonen, så nu er jeg klar til at kaste mig over en god del blog arbejde – og ikke mindst min kaffe.

Dagens indlæg, skal handle om mad. Der er efterhånden kommet et par opskrifter på bloggen, hvilket jeg faktisk er rigtig glad for. Jeg kan virkelig godt lide at lave mad, selvom det måske ikke sker så ofte som jeg gerne ville have. Jeg kan rigtig godt lide at eksperimentere med nye opskrifter, som jeg blandt andet gjorde for et par uger siden, hvor jeg lavede denne ret til min kæreste og jeg. En sundere udgave af en burger, nemlig en portobello burger.

Kender du ikke til ordet “portobello”, kan jeg lige hurtigt fortælle, at det er en stor svamp. Og denne svamp, agere i dag burger bollen. Så det er altså et sundere alternativ til en almindelig burger, da du slipper for de unødvendige kalorier, som der er i en almindelig burger bolle.

Nu er min kommende mand stor fan af en rigtig burger, men det lød på ham til at denne her også var godkendt. Så jeg vil mene at det var et hit. Derfor skal opskriften også deles med jer!

Du skal bruge:

  • Portobello svampe. Vi lavede en åben burger og brugte derfor kun en svamp per servering.
  • Salat og grønt efter eget valg.
  • Kyllinge bryst.
  • En skive ost (valgfrit)
  • Avocado til “dressing”.

Til at starte med, skal du fjerne stilken på svampen og rengøre den så godt som du kan. Du kan vælge at spise svampen rå, eller tilberede den. Vi tilberedte vores, ved at stege dem cirka tre minutter på hver side og krydre med lidt salt og peber. I stedet for ketchup, mayonnaise og remoulade, brugte jeg en mast avocado til den snaskede del på burgeren. Oven på avocadoen, lagde jeg lidt salat og et kylling bryst, der lige inden den var klar, fik en skive ost på. Her kan du så toppe din burger med hvad du vil, hvor jeg her valgte agurk og tomat. Hvis du vil have en mere traditionel burger, så kom endnu en portobello svamp på, som låg.

Til vores burger, havde jeg også lavet nogle sundere fritter, i form af søde kartoffel fritter. Dem har jeg allerede delt på bloggen, og du kan finde opskriften på dem lige her.

Så vi fik altså et “usundt” måltid, på en meget sundere måde. Og det smagte pragtfuldt!

Hvad siger I? Skal I prøve opskriften?

Så håber jeg ellers at I alle sammen får en rigtig dejlig onsdag!

You Might Also Like

2 Comments

  1. Camilla Sofie Petersen

    2. august 2017 at 21:10

    Det var sgu da helt genialt at bruge portobellosvampe som burgerbolle! Det må jeg prøve en dag 😀 tak for tippet, og lækker opskrift!

  2. Camilla

    2. august 2017 at 21:45

    Det ser godt nok lækkert ud! Det må jeg prøve en dag!

Leave a Reply