En livsstilsblog af Emma Engmark

Opskrift på lækre dadel snacks

Godaften, søde piger.
Nøj, hvor har det bare været lækkert vejr i dag! Så da hele dagen er gået indespærret på hotellet, besluttede A og jeg at grille i parken her til aften (I har måske set min instagram story?) så det var en aften, der stod på grillede bøffer og kylling, vandmelon salat og rødvin i pap glas. En fantastisk onsdag aften, hvis I spørger mig.

I dag vil jeg dele endnu en opskrift med jer, men i form af en lækker snack! Som brylluppet kommer tættere og tættere på, forsøger både jeg og min kæreste at stramme lidt op og smide de ekstra kilo. Så vi er begyndt at skifte aften slikket ud med sundere alternativer, blandt andet disse utrolig lækre dadel snacks. Selvfølgelig er de ikke kalorie frie, men de er trods alt sundere for dig, end en pose bland-selv-slik. Og så er de tilmed super nemme at lave.

Ingredienser:

  • Tørrede dadler (det er hvad jeg foretrækker)
  • Mandler
  • Mørk chokolade

Du kan også bruge friske dadler til dette (husk selvfølgelig at fjerne stenen) men jeg synes at det smager bedst med tørrede daler – hvor A dog synes at de friske dadler smager bedst, så det er bestemt en smagssag.
Bruger du tørrede dadler, er det meget nemt at putte en mandel ind i midten, da der allerede er en åbning fra da stenen blev fjernet. Så put mandler i dadlerne, og smelt chokoladen over svag varme. Kom eventuelt lidt sølvpapir eller bagepapir på et spækbræt, så du har et sted at lægge dadlerne. Dyp alle dadlerne i chokoladen, indtil hver enkelt dadel er fuldstændig dækket til. Og lad dem derefter køle af – du kan for eksempel smide dem i køleskabet. Efter en lille time, er de klar til at spise!

Opbevar dem i en lufttæt bøtte, gerne i køleskabet, hvor de kan holde sig i en lille uge – hvis du kan gemme dem så længe. Personligt spiste A og jeg en hel pose tørrede dadler på en aften, for de er simpelthen så uimodståeligt lækre!

Kunne I finde på at prøve disse små, lækre snacks?

You Might Also Like

4 Comments

  1. Emilie Ildstein

    20. juli 2017 at 09:40

    Mmh, de ser da vildt lækre ud! Vildt god snack til at tage med i skole, på arbejde eller når man bare lige trænger til lidt sødt <3

  2. Chanette

    20. juli 2017 at 09:53

    Man bliver helt lækkersulten fra morgenstunden af! Haha. De ser vildt gode ud <3

  3. Vanessa

    20. juli 2017 at 11:24

    Den opskrift er hermed gemt – nøj de ser lækre ud!

  4. Frk. Mejer

    20. juli 2017 at 11:33

    Jeg er vild med dadler, mandler og chokolade, så hvorfor ikke kombinere det? Lyder virkelig lækkert og det må jeg prøve ❤️

Leave a Reply