En livsstilsblog af Emma Engmark

Opskrift på skønne kanel snegle

Velkommen tilbage til bloggen – og velkommen til endnu en mandag.
Min mandag, har faktisk været rigtig god. Det har været en god, nem og hurtig arbejdsdag. Og i eftermiddags var jeg forbi smukkere.nu, hvor jeg fik lavet nogle flotte negle, som jeg håber på at få vist jer i morgen. Jeg er i gang med et lille projekt om at få mine negle flotte og stærke til brylluppet, så jeg tænker at køre med shellac negle de næste par måneder.

I går havde jeg ekstra meget overskud midt på dagen, og besluttede derfor at bage. Jeg elsker at bage! Men det er ærlig talt ret sjældent at jeg gør det, da tiden ikke altid lige er med mig. Men trangen til kanel snegle var efterhånden lidt for stor, så nu skulle de laves! De sidste par år har jeg brugt den samme opskrift på kanel snegle – en opskrift, som jeg har fundet i Emily’s bog, Hverdags Glamour. Det er simpelthen den bedste opskrift, som du overhovedet kan finde!

Og i dag vil jeg dele opskriften med jer.

Det skal du bruge til dine kanelsnegle:

Til dejen

  • 1 dl mælk
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg
  • 100 gram blødt smør
  • Ca 300 gram mel

Til fyldet

  • 150 gram blødt smør
  • 150 gram brun farin
  • 1 1/2 spsk kanel

Start med at lune mælken i en lille gryde, indtil mælken er lunken. Smuldr gæren i en skål, og hæld den lune mælk over. Rør rundt indtil gæren er opløst. Hæld sukker, salt og æg i, og rør godt rundt. I en anden skål, smuldre du smørret ud i melet, og ælter det sammen indtil du har en grynet konsistens. Hæld de våde ingredienser i, og ælt dejen sammen.

Det er en rimelig klistret dej, men den skal selvfølgelig kunne samles. Hæld mere mel i, indtil dejen kan formes, uden at være for tør. Dæk skålen til med et rent viskestykke, og sæt skålen et lunt sted i halvanden time.

Bland fyldet med smør, farin og kanel. Ælt dejen og rul den ud. Jeg ruller som regel min i en rektangel på cirka 30×40. Smør fyldet på – godt ud i alle kanter! Rul dejen sammen til en lang pølse, og skær sneglene ud i så tykke skiver, som du gerne vil have. Beklæd en bradepande med bagepapir, læg sneglene på og lad dem hæve i en halv time yderligere.

For varm ovnen til 200 grader (175 grader varmluft) og bag dem i 15-20 minutter. Hold øje med dem de sidste fem minutter, så de ikke brænder på. Lad dem køle lidt af, men server dem mens de er lune. Eventuelt med lidt glasur på toppen!


Det tager måske lidt tid at bage disse herligheder, men jeg vil love jer for at de er al ventetiden værd. Herhjemme elsker vi i hvert fald sneglene og de forsvinder på højst to dage. De sidste blev spist her til aften, hvor en god del af dem røg ned til vores søndags film i går.

Har I ellers haft en dejlig weekend?

Min weekend har stået helt i familiens tegn. I fredags fejrede A og jeg Sankt Hans sammen med hans forældre. Og i lørdags besøgte jeg min mormor, hvor min mor også var på besøg. En hyggelig formiddag, fyldt med snak og rigeligt med mad – selvfølgelig. Søndagen blev blandt andet brugt på at bage lækre snegle, men i den grad også på ren afslapning i form af en masse Netflix. Lige sådan som en søndag skal være.

Jeg håber at I alle har haft en dejlig mandag, og får en fortsat god start på ugen!

You Might Also Like

4 Comments

  1. Mia

    26. juni 2017 at 22:03

    Hvor ser de lækre ud!! Det bliver vist weekendens projekt 🙂

  2. Projekt flotte negle. Del 1 – Kaffe og kjoler

    27. juni 2017 at 20:35

    […] jeg lige nævnte kort i indlægget i går, var jeg ude at forkæle mig selv en lille smule, med en negle behandling. Jeg har meget fine […]

  3. “Kaffe og Kjoler” bogen – Kaffe og kjoler

    31. august 2017 at 20:59

    […] en del billeder af A, vores hund Manny og et par veninde billeder. Der er min yndlings opskrift på kanel snegle, samt billeder af andre lækre retter. Der er råd og tips til neglepleje og holdbar manicure. Det […]

  4. Opskrift på den vildeste fredags kage – Kaffe og kjoler

    15. september 2017 at 12:16

    […] Læs også min opskrift på lækre kanel snegle. […]

Leave a Reply