Dagens outfit: arbejds kluns

20. april 2017EmmaEngmark

God-torsdag-aften! Denne uge, har været utrolig let og dejlig kort. En god måde at starte første uge, efter en lille ferie. Jeg har nemlig taget fri i morgen, da jeg tager min mor og mormor med ud for at kigge på brudekjole. Og nøj, hvor jeg glæder mig! Jeg har været ude og prøve et par kjoler før, og det er bare så skøn en følelse at prøve de utrolig smukke kjoler. Anders og jeg regner med et sensommer bryllup, så vi har lidt travlt med at finde de forskellige ting – men samtidig er det også skønt, ikke at skulle vente så længe igen på den store dag.

Blazer: H&M / Sko: H&M / Top: Zara / Jeans: Primark / Solbriller: & other stories

Dagens outfit, er et af mine klassiske looks til de dage hvor jeg er inde på hotellet. Selvom vi har rimelig frie tøjler med hensyn til tøj, kan jeg stadigvæk godt lide at klæde mig lidt fint på, og se lidt mere professionel ud. Og her går man aldrig galt med en blazer. Denne blazer har jeg i to farver – sort og sart pink – og aldrig har jeg ejet så god en blazer. Det tog mig godt nok en god del år, før jeg faktisk begyndte at bruge en blazer og føler mig tilpas på samme tid (på trods af utallige forsøg) men nu er jeg endelig blevet fanget af stilen.

For at looket ikke skulle blive alt for fornemt – mest fordi jeg skulle mødes med Malue til kaffe efter arbejde – sammensatte jeg mit outfit med et par jeans. Selvfølgelig fulgte jeg mit eget råd (se indlæg her) og foldede buksernes kant op, så der kommer mere fokus på skoene. Dette er klart de mest komfortable sko, som jeg nogensinde har købt i en H&M. Og som I kunne læse i dette indlæg, så går jeg efterhånden meget op i behagelighed, når det kommer til sko.

Som accessories til dette look, har jeg valgt guld smykker, da jeg synes det går så fint med den sorte blazer og den hudfarvede top – og et par enkle solbriller, da solen for en gangs skyld tittede frem, da disse billeder blev taget.

Jeg tror faktisk at det er første gang at jeg viser billeder af mit hår, i andet end en frisure med løst hår – som klart er min favorit. Jeg vasker kun hår hver anden dag, da jeg forsøger at skåne mit hår en smule (læs eventuelt mine 5 råd til sundt hår, lige her) og nogle gange synes jeg at håret, på anden dagen, kan se en smule kedeligt ud, og så ender det som regel oppe i en knold. Efter en halv dags arbejde, sidder knolden dog ikke så perfekt mere. Men det er jo moderne, siger de.

Ih, se lige min fine forlovelsesring! 😉

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post