Dagens outfit: casual weekday

3. april 2017EmmaEngmark

Goddaw på en lækker solskins dag. Jeg er så stor fan af dette vejr, der virkelig gør noget ved mit (og tilsyneladende også alle andres) humør – og så lever jeg nok også stadig lidt høj på det faktum, at jeg blev forlovet i weekenden.
Det er i hvert fald længe siden at jeg har haft så god en mandag, haha.

Men det er også godt at være tilbage til den vante hverdag igen, ligesom det var skønt at komme hjem til egen lejlighed og Manny, der blev passet af Anders’ forældre i weekenden.
Og at være hjemme igen, betyder jo også opdateringer på bloggen – i dag i form af et mode indlæg.

Taske fra Gucci – sneakers, jeans og t-shirt fra H&M

Dagens outfit billeder, er lidt snyd – for de er ikke taget i dag. De er taget for et par dage siden, hvor jeg mødtes med Malue til billeder og lækker milkshake. Outfittet er vel hvad man kan kalde, min hverdags uniform. For jeg elsker det her look.
Det er afslappet og behageligt, men ser stadig anstændigt og fint ud – og det er perfekt til en veninde date, hvor det ikke behøver at være så fornemt.

Skoene købte jeg faktisk sidste år, men fandt dem frem igen og blev mindet om hvor fantastiske jeg synes de er. Farven er så smuk og sommer agtig, og bløder virkelig looket op. Samtidig har jeg min elskede Gucci med, der pifter ethvert look op.
Jeg elsker det mere afslappede look, som jeg synes er perfekt til de dage mellem forår og sommer, hvor vejret er skiftevis koldt eller varmt, og man ikke helt ved hvad man skal tage på.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post