Projekt flotte negle no. 1

27. juni 2017EmmaEngmark

Som jeg lige nævnte kort i indlægget i går, var jeg ude at forkæle mig selv en lille smule, med en negle behandling. Jeg har meget fine negle, i den forståelse at de knækker og flækker stort set ved at man bare kigger på dem. Og da jeg gerne vil have en smule flotte negle til mit bryllup om tre måneder, besluttede jeg mig for at gøre noget ved det. Jeg har før haft shellac på neglene i et par måneder, og mine negle var simpelthen så flotte! Jeg har aldrig været så meget for kunstige negle og akryl negle, da jeg kun har erfaret af det ødelægger neglene, når det hele skal slibes af. Her er shellac meget mere skånsomt, da det kan fjernes igen uden at skulle slibes af. Og da jeg aldrig har præsteret at knække en negl med shellac på, tænker jeg at det er den perfekte løsning for mig.

Mine negle fik jeg lavet hos smukkere.nu. Jeg har ofte set Amalie poste billeder af hendes flotte negle, efter hun har besøgt dem – men det var ikke før jeg opdagede hvor tæt klinikken egentlig er placeret på mig, at jeg bookede en tid. For det tog mig lige præcis ti minutter på jernhesten, at komme derhen. Ren luksus!

Jeg bookede en tid hos Stine, uden som sådan at have nogen præference, men hun var den eneste, der var ledig, da jeg selv havde tid. Og jeg er så glad for at jeg fik hende! Super sød, ung og frisk pige, der virkelig har styr på sine negle. Vi blev enige om at file mine negle næsten helt ned, så de alle kunne vokse til samme længde. Jeg har bestilt en ny tid om to uger, hvor jeg får lagt et nyt lag shellac – og forhåbentlig er mine negle allerede vokset en god del til den tid. Da jeg er ret kedelig i forhold til mit valg af neglelak generelt, valgte jeg også en rimelig sikker farve denne gang, da lakken trods alt sidder på i to-tre uger.

Jeg er selv meget spændt på at se hvor meget mine negle er vokset til næste behandling, og jeg håber at I vil følge med i mit lille projekt. Måske har I selv nogle gode tips, til flottere negle?

1 Comments

  • I juli måned vil jeg.. – Kaffe og kjoler

    14. juli 2017 at 20:03

    […] smukkere.nu, og få lavet nye negle. Som I måske kan huske fra dette indlæg, så fik jeg lagt et par lag Shellac, for at styrke mine negle og forhåbentlig få rigtig flotte […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post