Projekt flotte negle no. 2

22. juli 2017EmmaEngmark

Yay, for lørdag – ugens bedste dag, hvis du spørger mig. Man kan sove længe og man kan være længe oppe – på det punkt, er jeg nok stadigvæk en smule barnlig, men det er virkelig det, der gør det til den bedste dag i mine øjne. Dagen i dag, skal dog ikke bruges på noget særligt. De praktiske ting bliver gjort i dag, da jeg skal mødes med Malue i morgen. Så mens jeg skriver dette indlæg, sidder jeg faktisk og venter på at sengetøjet er færdigt i tørretumbleren, så jeg kan komme videre med dagens andre gerninger – blandt andet tænker jeg at gennemgå mit tøj i klædeskabet, en gang til. Jeg har allerede gennemgået det en smule, som jeg blandt andet snakkede lidt om i dette indlæg. Men jeg føler stadig at der er et par ting i skabet, som jeg ikke har brug for, så det skal nok sorteres endnu en gang.

Men der skal selvfølgelig også være plads til arbejde lidt på bloggen, og i dag skal vi snakke lidt om negle igen. Nu er det efterhånden en uges tid siden at jeg fik fjernet mit sidste lag shellac, og fik et nyt lag på (se eventuelt sidste indlæg lige her) og jeg er virkelig tilfreds med denne omgangs farve. Jeg fik lagt farven “tropical”, og den er bare så skøn at se på. Rigtig sommer agtig – selvom vejret ikke ligefrem er med os på den front.
Neglene er igen lavet hos smukkere.nu, der virkelig er så professionelle og ikke mindst søde. Jeg fik igen lavet mine negle hos Stine, og selvom det var tre uger siden at jeg sidst havde været der, blev jeg modtaget med et “hej Emma” ligeså snart jeg kom ind ad døren. Dét er god service! Stine kunne i øvrigt også huske alt det vi snakkede om sidste gang, og hun genoptog snakken og stillede en masse spørgsmål til vores bryllup. Det er så hyggeligt at være der, og det føles slet ikke som om at man sidder sammen med et fremmed menneske.

Min idé med de her behandlinger med shellac, er jo at få nogle flotte negle til vores bryllup, som er om to korte måneder. Jeg har prøvet at have shellac på neglene før og for mig, virker det i hvert fald så godt, at mine negle slet ikke knækker og bare fortsætter med at vokse sig lange og stærke. Og de er godt nok også blevet lange efterhånden, så næste gang skal de files lidt mere i form. Og måske have en lidt mere diskret farve, da jeg alligevel må indrømme at jeg er mest til de neutrale farver.
Samtidig vil jeg også gerne prøve et par forskellige farver, så jeg måske kan finde den farve som jeg gerne vil have til brylluppet – her tænker jeg også en neutral farve, vil være det bedste til den dag.

Hvad med jer? Har I nogle gode oplevelser med shellac?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post