En livsstilsblog af Emma Engmark

Sådan afstresser du efter en lang dag

God mandag morgen! Er jeg den eneste, der godt lige kunne bruge en ekstra dag i weekenden? Vores weekend har simpelthen været så skøn, hvilket også bare har gjort at tiden er gået alt for stærkt. Som nævnt i dette indlæg, holdt Anders og jeg et lille grill arrangement for et par venner i går. Og inden de kom, lå vi og solene os i parken, spiste is og havde det bare skønt. Resten af aften blev så brugt i godt selskab – ligesom om fredagen, hvor Anders og jeg var inviteret på grill mad hos min mormor, sammen med mine forældre. I dag var vi ude at hente vores vielsesringe, og hold nu op, hvor er de bare fine. Vi fik endda en flaske Asti med, for at fejre det – god service alligevel, hehe.
Så ja, det er bare lidt hårdere at komme i gang i dag, da jeg helst så mig selv ligge nede i parken, og slikke endnu mere sol. Men arbejdet skal jo passes. Og dagens indlæg, er også lidt i samme boldgade som arbejde.

Vi skal nemlig snakke lidt om stress, og hvordan man nemmest kan afstresse efter en lang dag. De fleste kender nok til det, med at blive stresset af vores arbejde og det kan være lidt svært ikke at tage det med hjem – hvilket er det værste, som du kan gøre. Det virker nok mest tiltalende at smide sig på sofaen, se lidt tv samtidig med at tjekke telefonen, men det er ikke nødvendigvis det smarteste at gøre. Og det er i hvert fald ikke det, der virker bedst for mig.

Så i dag har jeg samlet 6 af mine bedste råd, til at afstresse efter en lang dag.

  • Sluk for elektonikken.
    Det er ingen hemmelighed at vores mange elektroniske apperarter (både telefon, tablets, computere og endda ure) er med til at stresse os i løbet af dagen. Måske er du ligeså (u)heldig som mig, at du altid skal være at få fat på telefon, og derfor kan den ikke slukkes. Men når jeg kommer hjem fra arbejde, prøver jeg at holde mig fra så meget teknologi som muligt. Det er ikke nemt at afstresse, hvis du hele tiden kan høre en notifikation på din telefon. Sæt den i hvert fald på lydløs – eller fly tilstand, så kan folk stadigvæk få fat på dig, hvis du bare ringer til dig to gange i træk. Personligt synes jeg at det er en af de bedste måder at slappe af på, hvor man ikke kan forstyrres af en masse beskeder, opkald eller facebook, der bare beder om at blive tjekket.
  • Vask dagen af.
    Normalt går jeg altid i bad om morgen. Men har det været en ekstra hård og stressende dag, kan jeg godt lide at tage et bad når jeg kommer hjem, for nærmest at vaske dagen af mig og starte aftenen på en frisk. Her har jeg også rig mulighed for at forkæle mig selv lidt med en lækker ansigts maske, en hår kur og en body scrub. Alt det som man normalt ikke har tid til, fordi vi alle sammen har så travlt hele tiden. Men det at tage dig ekstra tid til det, måske høre noget afslappende musik i mellemtiden, kan virkelig gøre underværker.
  • Meditér.
    Noget som jeg efterhånden har prøvet et par gange, og virkelig har kunne mærke på min krop og sjæl, er meditation. Jeg er ikke helt skarp i det endnu, men det gør heller ikke noget. Jeg har hentet app’en HeadSpace, der guider dig igennem meditations sessioner, hvor du på den måde kan lære at meditere korrekt. Formålet med meditation, er at koble fra. Du får altså 5-15 minutter, hvor du bare sidder og tænker på intet andet end dit åndedræt. Nogle gange, er jeg blevet så opslugt af det, at jeg nærmest sidder og sover – det er for eksempel sket på arbejdet, når jeg har gjort det i min pause, og jeg er faktisk blevet mere klar i hovedet og endda frisk af det, da det har virket som en mini power nap for mig. Meditation er en god ting, og kan hjælpe på at tømme hovedet for en masse tanker.
  • Skriv det ned.
    En stresset og hektisk dag, kan godt føre til et par frustrationer, som kun bliver større og større, hvis vi ikke får gjort noget ved det. Hvis ikke du fører en dagbog allerede, så start en. Her kan du skrive alle dine tanker (både gode og dårlige) ned på papir. Bare det at få det skrevet, kan nogle gange være med til at lette byrden. Noget jeg også bruger hver dag, er en taknemmeligheds bog. Her skriver jeg simpelthen alle de ting som jeg har været taknemmelig over på den givende dag. I dag kunne det for eksempel være alt fra at jeg er taknemmelig over vores vellykkede grill fest i går, til at jeg er taknemmelig over at vi fik vores vielses ringe hjem. Det behøver ikke kun at være store ting, det kan også være at du er taknemmelig over at vejret var ekstra skønt i dag. Men ved at skrive det hele ned, bliver du mere opmærksom på de små ting i livet, der kan føre til et mere positivt sind og liv.
  • Fordyb dig i en bog.
    Lidt ligesom meditation, kan det at fordybe sig i en bog, være med til at tømme tankerne eller i hvert fald tænke på noget andet, end den stressede dag. Personligt er jeg mest til lydbøger, og abonnere derfor også på Mofibo. Jeg hører lidt af en lydbog til og fra arbejde. Om morgenen vækker det mig på en anden måde, i stedet for at lytte til morgensure mennesker i metroen. Og på vej hjem fra arbejde, giver det mig lige en halv time til at koble af fra arbejdet, inden jeg kommer hjem og skal til at starte en hyggelig aften sammen med min kæreste. Er du mest til at læse en fysisk bog, så sæt dig godt til rette, find en kop et-eller-andet og fordyb dig helt i bogen. Glem tid og sted i en time, og du vil mærke hvordan du er blevet helt afslappet bagefter.
  • Lav lækker mad.
    Det er måske ikke alle, der kan lide at bage eller at lave mad, men de fleste kan dog alligevel. Og for mig, er det utrolig afslappende – samt jeg kan bruge muligheden for at lære nye, spændende opskrifter. Når jeg står og laver mad eller bager, glemmer jeg helt omverden og koncentrere mig fuldt ud om mit køkken og min mad. Det er en skøn måde at glemme hverdagen på, og du ender med et lækkert resultat, som du for eksempel kan tage et flot billede af og dele med dine venner. I dag lavede jeg nogle lækre havregryns kugler, og selvom de kun tager 15 minutter at lave, så er det stadig hyggeligt at stå i køkkenet og kokkerere lidt.

Har du nogle gode tips til at afstresse?

You Might Also Like

6 Comments

  1. Camilla

    29. maj 2017 at 12:23

    Jeg har mange gange overvejet, at give meditation et forsøg! Det er jo meget in for tiden, det med at leve i nuet og være til stede, hvor meditation skulle være en fantastisk måde til at træne det. Men jeg tror virkelig ikke, jeg er typen der kan gøre det. Synes altid min hjerne arbejder og kan slet ikke forestille mig, at kunne tømme mine tanker på den måde.
    Der skal også meget til for, at jeg bliver stresset og føler en dag er endeløs. Men når det endelig er, så plejer jeg faktisk at løbe en tur. Uanset hvor træt jeg er, så synes jeg altid, det at løbe en tur med noget godt musik i ørene hjælper. Når jeg kommer hjem, så er det bare et dejligt langt bad og så kan jeg slappe af 😀
    Kan du egentligt anbefale nogle bøger på mofibo? Jeg fik abonnement for omkring en måned siden, men har næsten ikke fået det brugt :c

    1. EmmaEngmark

      29. maj 2017 at 12:42

      Jeg tror også at meditation er meget individuelt, om det virker eller ej. Jeg var også meget skeptisk i starten, men det har virkelig hjulpet mig til at tømme tankerne. Hvor jeg så har hørt at andre fx bruger løb til det – jeg kan desværre bare ikke løbe pga slidgigt i knæene, ellers havde jeg også givet det et forsøg.

      Den første bog jeg lyttede til på Mofibo, var Hella Joof’s papmache reglen. Den er et must! Den er simpelthen så sjov og god – især som lydbog, hvor hun læser den højt. Den er helt fantastisk! 🙂

  2. Emilie Ildstein

    29. maj 2017 at 12:26

    Super godt indlæg! Jeg vil klart tage nogle af dine tips i brug i fremtiden 😀

  3. Corporate Mor

    29. maj 2017 at 14:40

    Gode tips!
    Jeg synes også det virker ret afstressende med motion. Det er måske ikke dét man mest har lyst til efter en lang dag, men en god aften-løbetur virker langt bedre på mig end meditation. Jeg føler at jeg opnår flere ting, både velvære, ro i hovedet, samt den obligatoriske træning.

  4. Chanette

    29. maj 2017 at 16:47

    Rigtig godt indlæg med nogle vildt gode tips også! Kunne godt være, man skulle overveje nogle af dem, når en af de næste par dage, måske virker lidt stresset 😀

  5. Små ting, der gør en stor forskel i din hverdag – Kaffe og kjoler

    4. juni 2017 at 10:58

    […] fokusere mest på det indre, og få en ro i kroppen. Vi har snakket om ting man kan gøre for at afstresse efter en lang arbejdsdag, og i dag handler det bare om de små ting, du kan gøre for dig selv, for at få en lettere […]

Leave a Reply