Sådan er det at have hund og baby på samme tid

Hunden er efter sigende menneskets bedste ven. Men er den også det, når man får en lille baby? Er der plads og opmærksomhed nok til dem begge to? Min mand og jeg har haft vores franske bulldog Manny, i snart fire år. Og i lidt over tre af de år, har Manny haft vores udelte opmærksomhed. Hvilket jeg næsten er sikker på at Manny savner lidt den dag i dag, haha. For det er langt fra den samme opmærksomhed han får nu, som han gjorde før Oskar kom til verden.

Jeg var selv meget spændt på hvordan Manny ville takle det at skulle dele os med en anden. Da jeg var gravid, havde jeg lidt en forhåbning om at Manny ville lægge sig op ad min mave, som jeg ofte har set andre hunde gøre, da de kan fornemme at der er et lille væsen derinde. Men det skete ikke rigtig med Manny. Han var meget op ad mig, men ikke mere end normalt. Så jeg havde mine tanker om at han nok ikke ville blive den mest baby omsorgsfulde hund. Samtidig med det, så var (og er han stadig lidt) han meget jaloux. Klappede vi en anden hund, som kom Manny farende, for han skulle også klappes. Gav min mand og jeg hinanden et kram, så begyndte Manny at gø, for vi skulle også give ham et kram. Dette var også en af grundende til at vi fik ham kastreret et par måneder før at Oskar kom til verden. Og det er også blevet en meget mere mild og rolig hund, selvom han stadig har ufattelig meget krudt i rumpen.

Men hjem kom Oskar. Og Manny opdagede det overhovedet ikke, før Oskar begyndte at klynke lidt. Selvfølgelig var Manny lidt nysgerrig på hvad det var, men han virkede ikke synderligt interesseret i Oskar. Og sådan fortsatte det faktisk i lang tid. Han kunne lige kigge lidt på Oskar, og snuse lidt til ham, men han var aldrig så interesseret i ham.

Før Oskar blev større, og til sidst kunne komme rundt på gulvet.

Pludselig begyndte Manny at komme hen til Oskar, når han lå på gulvet. Han begyndte at dufte og slikke på Oskar. Og til sidst begyndte de at lege sammen – de leget tit ‘torvtrækning’ med et stykke legetøj for eksempel. Og vi kan sagtens se på Manny, at han er meget forsigtig for ikke at komme til at gøre Oskar noget. Tit hvis han sidder på gulvet, griber Oskar ud efter ham og får ofte fat i en delle på hunden, hvor han normalt ville blive sur, indtil han ser at det er Oskar, som har fat, og så er det okay. Han finder sig i rigtig meget, når det bare er Oskar.

Jeg vil sige at et stort minus ved at have både baby og hund, er når hunden skal luftes og Oskar skal med i barnevognen. Det er ofte en utrolig stresset affære, og jeg gør det helst også kun en gang om dagen, og prøver at lægge den, så jeg ved at der ikke er så mange mennesker på turen – da Manny helst vil snakke med alle, der går forbi. Og jeg kan se på alle andre mødre med hunde, at de har det nogenlunde på samme måde. Det kan virkelig trække et par tænder ud.

Til gengæld er der rigtig mange gode ting ved det, og jeg er rigtig glad for at se, at Oskar er meget tryg ved hunde. Ofte begynder babyer at græde, når de kommer hjem til os og ikke er vant til hunde. Her er jeg meget glad for at vi fra starten har lært Oskar at hunde er helt okay, så han ikke ender med at blive bange for hunde. Ligesom vi kan se på babyer, der også er vant til hunde, at de med det samme kravler hen til Manny for at lege. Hvilket Manny elsker.

Så i bund og grund, er vi rigtig glade for at have både hund og baby. De er begyndt at have rigtig meget glæde af hinanden, og det vil helt sikkert kun blive et stærkere bånd med tiden.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *