Sådan får du mere trafik på din instagram

Instagram er en sjov størrelse. Det startede ud som et hyggeligt lille sted, hvor du kunne dele dine kvadratiske billeder med dine venner og familie, og blev glad hvis der bare tikkede et par likes og en enkelt kommentar ind. Følgerne var som regel af små tal, og der blev enten ikke brugt noget filter på billedet eller også blev der måske valgt et fra instagrams egen pakke.

Og nu er det blevet så stort, at mange tusindvis af mennesker, lever af at lægge billeder op på platformen. Der bliver dagligt diskuteret hvordan man kan slå instagrams algoritme. Hvornår det er bedst at lægge et billede op. Hvilken redigerings måde, der fanger flest følgere. Hvor mange hashtags man må bruge, og vigtigst af alt, hvordan man får flere likes og følgere.

Jeg har efterhånden været i både blogger og instagram gamet i mange år. Og det har taget mig mange år at knække koden til hvad der fungere for både mig og læserne, samt hvordan jeg faktisk kan få forskellige samarbejder med firmaer og brands. Jeg udvikler mig hele tiden, og derfor også mit brand, men jeg vil stadig mene at jeg har rimelig godt styr på det jeg laver og ved rimelig meget om hvordan instagram er skruet sammen.

Måske sidder du selv med en masse spørgsmål eller frustrationer om hvordan du skal gribe instagram an. Vil du gerne have flere følgere? Og flere likes? Så kan du måske bruge min guide, til hvordan du nemt og hurtigt kan booste din instagram profil.

Find din egen stil
Først og fremmest, så skal du finde ud af hvad DU godt kan lide at tage billeder af. Hvis du ikke skulle tænke på andre, hvad ville du så tage flest billeder af? Her er det fuldstændig ligegyldigt om det er glimt fra din hverdag, bøger, kaffe, dyr eller noget helt andet, så længe du tager billeder af noget som du godt kan lide, så vil din passion skinne igennem og du vil fange den rigtige målgruppe. Når du har en rød tråd, så vil jeg altid anbefale at du holder dig til et nogenlunde ensartet tema i dit feed. Det vil sige at du redigere alle dine billeder på samme måde, så de hænger ordentligt sammen. Et ensartet feed er behageligt at kigge på, og vil fange en følger. Hvor et rodet feed, vil få følgeren til at klikke væk. De kloge siger at blå undertoner tiltrækker flest mennesker, hvilket jeg også har prøvet, men de varme toner er mere min stil, så det har jeg valgt at gå med i stedet. Du kan se på nedenstående billede, hvordan mine seks billeder hænger nogenlunde sammen, da de alle sammen har nogle varme undertoner.

En god og hurtig måde at tjekke hvordan dit feed ser ud i andres øjne, og om du rammer de rigtige farver, er at slå din instagram op på Colorkuler. Men det kan vi gå mere i dybden med en anden god gang.

Ræk ud til folk
Du kan ikke regne med at likes og kommentarer kommer i flok, bare fordi du lægger et billede på din profil. Du er nødt til at gøre folk opmærksom på at du er her. Og den bedste og hurtigste måde, er simpelthen at være så aktiv som muligt. Find en masse inspirerende profiler, like og kommentér på deres billeder. Og læg en ordentlig kommentar! Ikke bare noget med “lækker mad”, “pænt tøj”. Men en oprigtig og interesseret kommentar, der kan starte en dialog mellem dig og ejeren af billedet. De vil højst sandsynligvis også lægge din profil et visit og give lidt likes tilbage. Ligesom at andre folk kan se din kommentar, og finde din profil der igennem. Så får at få en masse trafik på din egen profil, må du også lave trafik på andres profiler.

Tjek statistikken
For at tjekke statistikken over din instagram, skal du have en ‘business profil’. Det sætter du op i indstillinger, ved at linke din instagram til en facebook side. Og når den så er linket, kan du tjekke statistik ved at trykke på “indblik”. Her kommer du til en side med “indhold”, “aktivitet” og “målgruppe”. Hver sin med en god funktion.

Indhold. Her kan du se hvor mange, der har set hver enkelt billede. På den måde kan du få et indblik i hvilke af dine billeder, der er mest populære og hvad dine følgere gerne vil se mere af
Aktivitet. Her kan du blandt andet se hvilke dage, der har været mest aktivitet på din profil. Du kan også se rækkevide og eksponeringer for din profil den sidste uge. Den viser også om det er gået op eller ned, så du kan holde øje med hvordan din profil udvikler sig
Målgruppe. Hvor mange følgere du har fået den sidste uge. Hvor de kommer fra, både land og by. Hvor gamle de i snit er, og om der er flest mænd eller kvinder. Her kan du også se på hvilke tidspunkter af dagen, der er mest aktivitet

Det er jo altid lidt sårbart at dele ens egne tal, men du får dem her alligevel. Og som du kan se, så er der flest følgere, der godt kan lide at se mine mad og kaffe billeder, ligesom at Oskar også får rimelig god feedback (heldigvis, haha) Så jeg bruger det meget i forhold til mine forskellige samarbejder. Jeg ved for eksempel at mit billede får flest likes, hvis der også er en kaffe eller en kage på. Så hvis det giver mening for mit samarbejde, så smider jeg lidt kaffe og kage på billedet.

Hver personlig
Folk kan oftest bedst lide at vide hvem det er de følger. Ikke fordi du skal sidde og fortælle din livs historie, men når du skriver en tekst til dit billede, så fortæl også noget. Har du taget et billede af dit outfit, så læg det ikke bare op og skriv “dagens outfit”, og forvent en masse god respons. Fortæl i stedet om din dag. Har den været god? Har den været dårlig? Hvorfor? Slut ofte af med et spørgsmål, så følgeren har noget at kommentere på. På den måde kan du også kommentere på den kommentar, og kan derfor få en dialog med følgeren, som så højst sansynligvis har lyst til at blive ved med at følge dig. Bryder du dig ikke om at dele så meget tekst i dine billeder, så kan du bruge Stories, som er perfekt til at vise lidt mere fra dit privat liv, som folk elsker at følge med i. Jeg kan ofte se at trafikken er steget, hvis jeg har lagt meget op på Stories, kontra hvis jeg ingenting har lagt op

Hvilket vil tage mig til dagens sidste punkt, så det heller ikke ender med at blive alt for langt. Nemlig at være regelmæssig. Ment på den måde, at du lægger regelmæssigt op, så dine følgere ved at de kan forvente nyt indhold regelmæssigt. Da jeg var hjemsendt under Corona, fik jeg lagt op hver eneste dag i en hel måned og mine tal var skyhøje! Ligeså snart jeg kom på arbejde, faldt det lidt med billederne og det kunne sagtens ses. Så dine følgere vil have nyt indhold. Gerne så meget som muligt. Det siges at det optimale for at få dit indhold frem på folks startsider, er at poste 4 billeder og 7 stories om dagen. Det har jeg dog ikke tid til, men jeg prøver stadigvæk at holde mig til i hvert fald et billede om dagen og så mange stories som jeg nu kan få lavet. Det er ikke sikkert at du har tid til at tage et nyt billede hver dag, men så sæt én dag af til at tage alle billederne. Jeg forsøger så vidt muligt at tage til hele ugen i weekenden, så jeg ikke skal tænke så meget over det, når jeg kommer hjem fra arbejde. Så er jeg også forberedt på at lægge op til hele ugen og det er nemt at planlægge.

Så der var nogle af mine bedste og hurtige instagram tips. Hvis det er noget du synes om, så vil jeg meget gerne vide det – enten her eller på instagram, så jeg måske kan lave flere indlæg af denne slags.

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *